Jesper Olsen: Mistilliden til politikere og myndigheder vokser – og med god grund

12.08.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Der er behov for et nationalt kompromis om offentlighed – og det haster. For mørklægningen og den medfølgende polarisering tærer på tilliden til den offentlige forvaltning.

Kommentar af Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark

Efter at have fulgt debatten om regeringens seneste forslag om ændringer i offentlighedsloven, bliver jeg mere og mere forundret. For jeg kan i den offentlige debat slet ikke genkende det, der rent faktisk står i lovforslaget. Hvad er det, der går galt, hver gang offentlighedsloven skal til debat?

Lovforslaget er isoleret set super fornuftigt. Jeg har flere gange offentligt støttet eksempelvis fængselsfunktionærerne i, at man skulle finde en løsning på, at offentlighedens adgang i personaleoplysninger bliver brugt til chikane af deres medlemmer. Nogle i de kriminelle miljøer skyer ingen midler. Det skal der naturligvis gøres noget ved.

Hvorfor er det så, at det samlede forslag, får den hårde modtagelse, som det gør?

Min analyse er, at man fra eksempelvis pressen og store dele af befolkningen efterhånden nærer en dyb mistillid til regeringen, de regeringsbærende partier og myndighederne, når det kommer til offentlighed. Fordi man gang på gang oplever, at alene dét at ansøge om aktindsigt opleves som chikane. Enhver ny undtagelse skrives ind for at blive brugt – og ikke kun efter sit formål, men for at øge mørklægningen. Eksemplerne på dokumenter fyldt med sorte streger kender vi. Grøfterne, de blev gravet dybere i går.

Der er behov for et nationalt kompromis, og det haster. For mørklægningen og den medfølgende polarisering tærer på tilliden til den offentlige forvaltning. Samtidig skal man kunne drøfte de helt legitime ønsker, der kan være for, at have et fortroligt rum. Der er vel ingen, der tror på, at vi får truffet de bedste beslutninger, hvis alt skal foregå i fuld offentlighed – hvem vil så være klar på at være den første til at give sig i en forhandling, eller prøve en vild idé af? Resultatet vil være, at så flytter debatterne bare andre steder hen – hvor ingen kan følge med i dem.

 

Enhver ny undtagelse skrives ind for at blive brugt – og ikke kun efter sit formål, men for at øge mørklægningen. Eksemplerne på dokumenter fyldt med sorte streger kender vi
_______

 

Hvorfor er det, vi har reglerne om offentlighed? Udover at det medvirker til at skabe tillid, så forebygger det også de forkerte beslutninger, når man efterfølgende skal kunne stå til regnskab for beslutningerne. Når der er adgang til personaleoplysninger, er det jo fordi, borgerne skal kunne sikre sig, at der ikke er tale om inhabilitet, nepotisme eller chikane fra myndighedspersonernes side. Offentlighedsloven er til for at beskytte borgerne, ikke myndighederne. Men samtidig skal man finde en balance, så myndighederne kan fungere og løse deres opgaver.

I et nationalt kompromis må man jo være klar til at flytte sig fra vante positioner. Og måske skal drøftelserne til en start netop starte helt uden jura og konkrete ændringsforslag. For det, der skal genstartes, er at finde den fælles værdi i offentlighed. Vi skal stille de grundlæggende spørgsmål. Hvad er reelt vigtigt at kunne vide, og hvad er i virkeligheden bare mere fordi mennesket altid er nysgerrigt af natur?

Alle parter skal til sådan en snak møde op med eksempler på de vigtige oplysninger, der i dag tilbageholdes. Eksempelvis fra ministerrådgivning, forhandlinger med Folketinget og det redaktionelle rum. Intet skal i en sådan diskussion per definition være fredet. Og så må debatten jo være rundt om, hvad er det der er helt uproblematisk at give adgang til. Udgangspunktet må være offentlighed.

Alle går jo ind for åbenhed – i princippet. Vi har behov for at finde tilbage til denne fælles værdi, som vi i øvrigt engang troede vi var kendt for. Og så finde den balance, der nødvendigvis må være mellem de to yderpunkter: Mørklægning og overvågning. Det kan ikke fortsætte som nu. ■
 

Vi har behov for at finde tilbage til denne fælles værdi, som vi i øvrigt engang troede vi var kendt for
_______

 

Jesper Olsen (f. 1970) er cand.jur, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet. Han har tidligere været sekretariatschef i Region Hovedstaden og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. ILLUSTRATION: Partilederrunde på folkeafstemningsaftenen 1. juni 2022 [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]