Jan Kristoffersen (Å) om minksagen: Der må være grænser for, hvor uvidende politikere har lov at være

18.07.2022

Det er ikke kun embedsværket, der skal klandres for ikke at sige fra. Det er politikerne, der skal klandres for at skabe en kultur, hvor embedsværket ikke tør sige fra. Alle folkevalgte burde være i stand til at stille de rigtige spørgsmål til deres embedsværk – og til sig selv. Det handler ikke om længden af uddannelsen, men om brugen af sund fornuft og moralske pejlemærker.

Alle folkevalgte burde være i stand til at stille de rigtige spørgsmål til deres embedsværk – og til sig selv. Det handler ikke om længden af uddannelsen, men om brugen af sund fornuft
_______

 

Dér, hvor vi er markant uenige, er, når du skriver, at ministeren ikke har noget ansvar for at stille spørgsmål. At det er departementschefen, der skal sige fra.

Det betyder i realiteten, at begrebet ”groft uagtsomt” i ministeransvarsloven tømmes for indhold. Du mener, at uagtsomhed i ministerloven bør fortolkes ”snævert” og begrunder det med, at hvis ikke det er sådan, bliver folkestyret overladt til en uddannet elite. Og at vi dermed bryder med folkestyret.

Det er efter min mening det rene vrøvl og en teoretisering, som sikkert er fin i en studiekreds, som hylder arbejderromantisering, men som mangler den fornødne kobling til virkeligheden.

Fakta i den konkrete sag er, at et overvældende flertal af de ministre, der var til stede på mødet i koordinationsudvalget den 3. november 2020, har en lang og teoretisk uddannelse. Alligevel var de ikke i stand til at stille de rigtige spørgsmål.

At påstå, at evnen og pligten til at stille de rigtige spørgsmål kommer gennem uddannelse, er vildledning. Alle folkevalgte burde være i stand til at stille de rigtige spørgsmål til deres embedsværk – og til sig selv. Det handler ikke om længden af uddannelsen, men om brugen af sund fornuft og moralske pejlemærker.

HELT PRAKTISK BURDE alle ministre – og øvrige folkevalgte for dén sags skyld – stille sig selv og deres embedsværk nogle grundlæggende spørgsmål, før der iværksættes handlinger:

Er der et reelt problem, og løser forslaget problemet?

Er forslaget proportionelt med problemet?

Er forslaget lovligt?

Jeg mener, vi ville komme mange grimme sager og populistiske forslag i forkøbet, hvis politikere turde stille spørgsmål af et oprigtigt hjerte og tage svarene alvorligt. Hvis vores udenrigsminister fx havde spurgt, om forslaget løser problemet, havde han formentlig ikke taget æren for at tilbyde ubrugelige respiratorer til Italien i starten af coronakrisen. Men måske – og det er ren spekulation – skyldes sagen, at der var politisk pres for at sende et signal til den danske offentlighed om, at Danmark ville hjælpe Italien. For embedsværket handlede på politikernes foranledning – hvorefter de måtte tage skraldet.

Det er ikke kun embedsværket, der skal klandres for ikke at sige fra. Det er politikerne, der skal klandres for at skabe en kultur, hvor embedsværket ikke tør sige fra. Ligesom det ikke er embedsværket, der skal klandres for at være politiske, men politikerne, der skal klandres for at skabe en kultur, hvor embedsværket ikke får lov til at agere embedsværk. Ansvaret stopper altid hos politikeren og kan ikke bare overlades til embedsværket, selvom embedsværket selvfølgelig har et ansvar for det formelle.

Vi skaber ikke en bedre politisk kultur ved at fritage ministre for ansvaret for at stille spørgsmål.

Det gør vi i stedet ved at stille krav om, at de stiller de rigtige spørgsmål, når Danmark står i en ekstraordinær situation. ■
 

Vi skaber ikke en bedre politisk kultur ved at fritage ministre for ansvaret for at stille spørgsmål.
Det gør vi i stedet ved at stille krav om, at de stiller de rigtige spørgsmål
_______

 

Jan Kristoffersen (f. 1974) er jurist, spidskandidat til Europa-Parlamentet og folketingskandidat for Alternativet. Desuden er han medlem af Skatterådet.

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning