13.07.2022

.

Politikerne er flere gange det sidste årti blevet enige om at nedbringe udledningen af næringsstoffer fra landbruget, der årligt skaber iltsvind og fiskedød i danske fjorde og kystvande. Alligevel fortsætter udledningen med at stige.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Kasper Pihl Møller, chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Det var en bemærkelsesværdig nyhed, som for nyligt blev udsendt af Miljøstyrelsen. Listet ud, mens alle var på vej på ferie, og skrevet i et uforståeligt sprog, så det var svært at gennemskue indholdet. Men den gemte på en alvorlig nyhed om, at indsatsen for at forbedre livet i havet i de danske fjorde og kystvande reelt er gået i stå. Den fortalte, at de senere års mål om at nedbringe udledningen af kvælstof er meget langt fra at blive indfriet. For selvom det flere gange de senere år er politisk besluttet, at kvælstofudledningen til vandmiljøet – hvoraf langt størstedelen stammer fra landbruget – skal nedbringes, er udviklingen gået i den modsatte retning: Udledningen – målt som et løbende gennemsnit over ti år – har været svagt stigende.

 

Der blev i 2004 lavet en politisk aftale om udlæggelse af frivillige randzoner mod økonomisk kompensation. Målet var 30.000 hektar i 2009 – men der blev oprettet sølle 700
_______

 

De danske fjorde og kystvande er plaget af årligt tilbagevendende iltsvind og fiskedød – nogle steder permanent – og det er ødelæggende for økosystemerne i havet. Det gør regenerering af bl.a. ålegræsskove sværere, og økosystemerne bliver mere sårbare over for forurening. Der dannes en nedadgående spiral for livet i havet.

FOR AT FORSTÅ nyheden fra Miljøstyrelsen er det nødvendigt at gå tilbage til 2015, hvor den tidligere Venstre-regering i 2015 præsenterede Landbrugspakken, der gav landbruget lov til at bruge mere gylle og gødning på markerne, mens den hidtidigt håndfaste regulering i form af krav om randzoner og nedsatte kvælstofnormer blev fjernet. Til gengæld skulle landmændene på frivillig basis levere miljøvenlige tiltag, som skulle reducere den samlede udledning af kvælstof. Aftalen ville være ”et grønt plus for miljøet”, lød det dengang. Det lød næsten for godt til at være sandt, og det var det da også: Berlingske kunne kort efter vedtagelsen afsløre, at der var fiflet med tallene i kvælstofregnskabet, der lå til grund for Landbrugspakken. Det fik Konservative til at kræve en forklaring, og sagen, der blev kendt som gyllegate, endte med at koste daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen posten.

Journalisterne bag vandt Cavlingprisen, men selve landbrugspakken overlevede i stort set uændret form. Der var fortsat lagt op til, at tilskud til fire frivillige virkemidler skulle sikre en kvælstofreduktion på 2907 tons per år. De handlede om, at landmændene på frivillig basis mod kompensation skulle lave kvælstofvådområder, minivådområder, lavbundsprojekter og privat skovrejsning. Disse tiltag blev kendt som kollektive virkemidler.

Hele ideen om, at reguleringen kunne foregå på frivillig basis, var ikke ny. Der blev i 2004 lavet en politisk aftale om udlæggelse af frivillige randzoner mod økonomisk kompensation. Målet var 30.000 hektar i 2009 – men der blev oprettet sølle 700. Det var altså evident, at de frivillige aftaler ikke virkede, og ikke engang den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) gad at lave dem på sin egen gård, kunne Politiken fortælle.

I 2019 kunne Berlingske fortælle, at de frivillige virkemidler i Landbrugspakken blot havde leveret 12 tons – under én procent af de lovede reduktioner.

NYHEDEN FRA MILJØSTYRELSEN fortæller, at de kollektive virkemidler har leveret en reduktion på 1322 tons, selvom de ifølge den oprindelige landbrugsaftale skulle have leveret 2907 tons.

Det er vel og mærke kun, fordi tallene er sminkede, at det ikke ser endnu værre ud. Reelt er der kun gennemført projekter for 95,6 tons, men Miljøstyrelsen medregner ansøgninger til nye projekter og tilsagn til ansøgninger, og dermed bliver tallet pumpet op på 1322 tons.

Den var nok ikke gået på klimaområdet at medregne endnu ikke gennemførte reduktion i det danske CO₂-regnskab. Hvis Dan Jørgensen regnede fremtidige CO₂-lagringsprojekter ind i det årlige CO₂-budget, ville Folketinget nok gribe ind. Men forurening af havmiljø er mindre profileret – det kan være svært at bekymre sig om, hvad der foregår under havoverfladen.

Det bliver understreget af de nyeste tal, at der i Danmark ikke bliver arbejdet seriøst med at nedbringe udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Det kommer ikke til at ændre sig, så længe politikerne insisterer på, at ændringerne skal komme ad frivillighedens vej. ■
 

Den var nok ikke gået på klimaområdet at medregne endnu ikke gennemførte reduktion i det danske CO2-regnskab. Men forurening af havmiljø er mindre profileret – det kan være svært at bekymre sig om, hvad der foregår under havoverfladen
_______

 

Kasper Pihl Møller (f. 1981) er uddannet i politisk videnskab og journalistik og arbejder som chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Han beskæftiger sig med klima og miljø, herunder påvirkning af kvælstof på naturen. Han har tidligere arbejdet som rådgiver i Klimaministeriet under Connie Hedegaard og som journalist og redaktør for Altinget på Christiansborg, samt på Danmarks Radio og TV2. Han har arbejdet i Danmarks Naturfredningsforening siden 2015.

ILLUSTRATION: Kasper Pihl Møller [FOTO: Skribentens eget foto]