Andreas Hemmeth: Messerschmidts modstand stopper ikke forandringen i musikbranchen

Andreas Hemmeth: Messerschmidts modstand stopper ikke forandringen i musikbranchen

13.07.2022

.



Med blot 10 pct. af musikrettighedsindtægterne er kvinderne stadig en lille minoritet i en altovervejende mandsdomineret musikverden, men forandringen er på vej. Hvorfor gør Morten Messerschmidt det til en mærkesag at stoppe os?

Kommentar af Andreas Hemmeth, sangskriver og artist

I sin første tale som partileder på Folkemødet brugte Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt indledningen på sin folkemødetale på at tale dunder mod, at public service-medier nu skal skele til kønnet af deres ansatte. Som led i DF’s relancerede kampagne mod alle “woke” personer i Danmark.

Set udefra falder jeg nok i kategorien helt almindelig mand på 43 år, hvid, heteroseksuel og fra Storkøbenhavn. Men som chef for en af de største kunstnerorganisationer i Danmark, har jeg sammen med mine kolleger længe arbejdet på, at DR også skulle begynde at opgøre kønnet på de artister og musikskabere, de spiller på alle deres platforme. Altså dét, som DF og Messerschmidt øjensynligt vil bekrige.

I musikbranchen har vi længe snakket om, hvordan vi får de store gatekeepers med på ligestillingsvognen – herunder DR. Derfor fik jeg den ide, at det skulle skrives ind i medieaftalen – og derfra forhåbentlig senere i public service-kontrakten. Dén sejr gør mig åbenbart til en af Messerschmidts største woke fjender! Tak for kaffe.

Det står normalt på side 1 i bogen om politisk kommunikation, at man skal lade være med at give taletid til andres kampagner, hvis man ikke ønsker, at de skal have opmærksomheden. At man hurtigt bliver væggen, de spiller bold op ad. Det er jeg nu ikke så bange for her, for DF og Messerschmidt sovser rundt i så mange andre problemer, at deres Woke-kampagne for længst er faldet til jorden før den rigtigt fik flyvehøjde.

Men derfor er denne debat alligevel enorm vigtig for os i musikbranchen – og sikkert også i en lang række andre brancher, hvor man slås med en hamrende skæv kønsbalance.

Kvinder skal ikke være en minoritet. Så enkelt er det. Og der er absolut INGEN fysiske barriere for kvinder for at skrive musik eller spille et instrument. Den præmis er vigtig. For kigger vi på tallene, så er ca. 80 ud af 100 musikere og musikskabere mænd. Samtidig med at 90 kr. ud af 100 kr. fra musikrettigheder går til mænd. Kvinderne er – stadig – en lille minoritet i en altovervejende mandsdomineret musikverden.

Det er der formentlig mange grunde til, og derfor skal der også mange forskellige løsninger til, før vi har reel ligestilling i vores branche. Men en af de mere væsentlige løsninger er, at vi skal vide hvad der foregår, og at vi derfor beder den største gatekeeper i musikbranchen, nemlig DR, om at opgøre kønnet på dem, de spiller musik af – både på radio, tv, net og i deres koncertsale.

Dét er ikke et ønske, der kun deles af regeringen og deres parlamentariske flertal I den netop vedtagne medieaftale. Tværtimod: Det er musikbranchen selv, der ønsker handling!

 

Vi vil gøre op med, at kvinderne er en minoritet hos os. At vi ikke aner hvad der foregår i en af de mest bestemmende kadre i musikbranchen
_______

 

Vi vil ikke være blinde og ekskluderende mere. Vi vil gøre op med, at kvinderne er en minoritet hos os. At vi ikke aner hvad der foregår i en af de mest bestemmende kadre i musikbranchen. Og at vi ønsker en forandring.

For når DR først får blikket vendt mod kønsbalancen, så er jeg sikker på, at playlistecheferne og andre ledere i DR’s hovedkvarter også påtager sig ansvaret i forandringen. Det skal dog siges, at DR er godt i gang allerede. Så det bliver reelt spændende at følge udviklingen – hvilket offentligheden nu får mulighed for i et eller andet omfang gennem deres nypålagte opgørelser.

I mine øjne er det ikke kun DR, der skal holde for. Alle andre i branchen skal også bidrage til den gennemsigtighed, der er så vigtig for at kunne gøre en indsats for ligestillingen. I koncertsalene, på streamingtjenesterne, computerspil og alle de andre steder, hvor musikken spiller. Flere er allerede godt i gang – og de senere år har vi virkelig kunne mærke en forandring – men vi mangler stadig masser af data for at få det fulde billede.

 

Det er ikke kun DR, der skal holde for. Alle andre i branchen skal også bidrage til den gennemsigtighed, der er så vigtig
_______

 

Men hvorfor er kønsligestillingen overhovedet vigtig?

Det er den af to hovedårsager. Den første handler om, at alle – uanset køn – skal kunne være en del af vores branche. Punktum. Vi kunne egentlig godt stoppe her, for det er afgørende nok! Men konsekvensen af, at vi får flere kvindelige sangskrivere og artister er, at den kunst som vi som samlet branche laver også bliver mere divers og mangfoldig. Til glæde for dig som musiklytter. Det må være et grundlæggende ønske, at den enkelte lytter føler sig forbundet til og mødt af musikken. Og hvis vi fortsætter med at stille alle mulige barrierer op for et gruppe af mennesker (der tilfældigvis er født som kvinder), så bliver udbuddet og mangfoldigheden indskrænket.

Jeg har det faktisk rigtigt fint med at være woke i Messerschmidts øjne. At være med til at bære en forandring i musikbranchen sammen med en masse andre.Tilsammen udgør vi en stærk drivkraft, som ikke lader os vælte. Og jeg er helt overbevist om, at vi går mod en bedre fremtid. Modsat en vis partileder. ■

 

Det må være et grundlæggende ønske, at den enkelte lytter føler sig forbundet og mødt af musikken
_______

 



Andreas Hemmeth (f. 1979) er bedre kendt som artisten DJ Encore. Han har som en af få danske kunstnere ligget nummer 1 på den amerikanske Billboard dancechart, har modtaget 22 platinplader og er blevet streamet mere end 150 mio. gange. Han er tidligere pressechef for Radikale og spindoktor for Marianne Jelved, og er i dag sekretariatschef for Autor, Danmarks største forening for sangskrivere og har desuden flere bestyrelsesposter i musikbranchen. ILLUSTRATION: Morten Messerschmidts partiledertale på Folkemødet 2022 [foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix]