Jesper Olsen: Den dag, Thorkild Fogde blev efterladt på perronen
01.07.2022
Den stærke magtcentralisering under corona skabte en hidtil uset grad af politisering af selv små driftsbeslutninger. Dermed skabte man den systemfejl, der endte med at kortslutte systemet med beslutningen om aflivning af alle mink i Danmark uden lovhjemmel.
Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og medlemsfordele). Se mere her.
Af Jesper Olsen, Formand for Transparency International Danmark, ekstern lektor i offentlig ret
Hvis man står på Kløvermarken en søndag formiddag og ser en lilleputkamp, så ser det lidt kaotisk ud, når alle poderne løber efter bolden. Ude på sidelinien står en soccermom, som temperamentet er løbet af med. Nogenlunde det billede sidder jeg tilbage med, efter at have læst konklusionerne fra Granskningskommissionen om minksagen.
Det er et billede, der står helt i modsætning til en normal superligakamp et par timer senere. Her ved alle på banen, hvilken rolle de har. Hvor bolden kommer. Hvilke rum, man skal løbe ind i for at kunne sende bolden i mål. Ansvaret er fordelt for at opnå en høj grad af effektivitet.
Sådan plejer centraladministrationen også at arbejde. Alle ministerier har deres faste opgaver og roller. Og når centrale beslutninger skal træffes ved alle, hvem der gør hvad.
Under coronapandemien var det som om, at de normale spilmønstre blev suspenderet. I de første måneder gav det rigtig god mening; den akutte krise skulle håndteres, og statsministerens pressemøder var de mest effektive redskaber til at få befolkningen til på samme tid at ændre adfærd. Men på et tidspunkt bliver krisehåndtering normal drift. Ingen veldreven organisation kan håndtere at være i konstant kaos og krisestyring.
Det forsømte man i regeringen. Samtidig med at der blev lavet om i ordningerne om, hvem der koordinerer hvad, betød den stærke centralisering også en hidtil uset grad af politisering af selv små driftsbeslutninger. Dermed skabte man den systemfejl, der endte med at kortslutte systemet med beslutningen om aflivning af alle mink i Danmark uden lovhjemmel.
Mange af de embedsmænd, der skulle agere i dette kaos, blev reelt efterladt på perronen. Det kan vi se nu med rapporten fra Granskningskommissionen. Jeg skal ikke her tage stilling til det juridiske. Det kommer de kommende processer til at gøre. Men jeg vil alligevel tillade mig at drage en illustrativ sag frem.
Det handler om rigspolitichef Thorkild Fogde. Han har været en af de faste deltagere på pressemøderne. Iklædt sin uniform var han en vigtig del af kommunikationen. Når han talte, var det myndighederne, der talte. Han kom med alle magtens symboler, men også med den helt grundlæggende tillid danskerne har til dansk politi. Hans tilstedeværelse var klart med til at legitimere de beslutninger, der blev kommunikeret.
Problemet er bare, at Thorkild Fogde godt vidste, at der ikke var hjemmel. Er han så ikke netop en superskurk? Skulle han ikke have afbrudt pressemødet? Eller skulle han – som han gjorde – fortsætte med at fortælle om det politimæssige i tillid til, at dem der skulle stå for at skaffe den fornødne hjemmel, var i fuld gang med at tilvejebringe det?
Eller for at lave en fodbold-metafor: Skal målmanden, hver gang en ny fodboldkamp går i gang, lige spørge forsvarspillerne, om de godt ved, at man ikke må tage med hænder, eller kan han eller hun forlade sig på, at forsvarsspillerne løser deres opgaver, og så koncentrere sig om sin egen?
I forbindelse med afhøringerne i Granskningskommissionen har rigspolitichefen flere gange sagt: Sådan er dansk politi ikke, at vi gør noget, der ikke er hjemmel til. Det billede kan vi heldigvis generelt bekræfte. Men også at den nuværende Rigspolitichef generelt prædiker, at man godt ved, at der indimellem bliver begået fejl – og når det sker, står man ved dem. På listen over chefer, hvor der lægges op til at gøre et ansvar gældende overfor, er også to øvrige politichefer.
Jeg altid haft tillid til den nuværende rigspolitichef. Jeg tillader mig i dag at tone rent flag: Det har jeg fortsat. Det er mit håb, at den proces, der går i gang nu, ikke ændrer på den grundlæggende holdning i politiet, at man står ved sit ansvar. Også når der ER noget at komme efter. På den måde er Minksagen meget anderledes end Tibetsagen, hvor ansvaret for mange år siden endte nede i systemet i mere menige rækker.
Men jeg vil også gerne tillade mig at stille spørgsmålet: Skal rigspolitichefen handle anderledes næste gang? Ligger systemfejlen i, at Thorkild Fogde ikke sikrede sig, at der var hjemmel, eller ligger den i, at systemet var kortsluttet som følge af politisk topstyring. Kan man kritisere målmanden for, at højrebacken havde glemt, at det var hans opgave at dække af ved forreste stolpe ved hjørnespark, for at blive i fodboldmetaforen?
Eller sagt mere bureaukratagtigt: Hvis vi ikke kan forlade os på, at de myndigheder, der rekvirerer bistand fra politiet, ikke sørger for, at der er hjemmel, så får vi en kultur, der bliver overfokuseret på at dække sig selv af frem for at handle. En kultur, der bliver mere præget af principielt juristeri end af den pragmatisme, der generelt har skabt vores tillidssamfund. Og så er vi slet ikke nået til at tale om, hvornår politiet kommer til at løse en akut opgave, fordi de først skal sikre, at hele kæden frem til politiforretningen holder. Når ansvaret ikke er fordelt, forsvinder effektiviteten.
Tilliden til politiet starter ved, at en rigspolitichef kan agere i tillid til, at systemet. Den samme tillid skal alle andre også kunne have – både dem, der arbejder for myndighederne og borgerne. Ingen skal føle, at de bliver efterladt på perronen. Det ændrer regeringens forslag på pressemødet fredag om et en ny forretningsorden for koordinationsudvalget, et ‘Demokratiudvalg’ eller et nyt ’Indenrigspolitisk Nævn’ ikke ved. Det er forslag fra spindoktorens værktøjskasse og tager ikke fat rigtigt, der hvor systemet svigtede.
Op til rapporten har der fra centrale ministre været talt meget om, at der var uberettiget kritik af myndighederne. I dette tilfælde kom angrebet på tilliden til myndighederne ikke udefra; ikke fra pressen, ikke fra borgerne, ikke fra oppositionen – men indefra et overcentraliseret og stærkt politiseret system. Det er ikke sundt. Slet ikke med de store kriser, der toner frem i horisonten.
Angrebet på tilliden til myndighederne kom ikke udefra; ikke fra pressen, ikke fra borgerne, ikke fra oppositionen – men indefra et overcentraliseret og stærkt politiseret system. Det er ikke sundt. Slet ikke med de store kriser, der toner frem i horisonten
_______
Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og medlemsfordele). Se mere her
Jesper Olsen (f. 1970) er cand.jur, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet. Han har tidligere været sekretariatschef i Region Hovedstaden og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. ILLUSTRATION: Rigspolitichef Thomas Fogde foralder afhøring i Minkkommissionen, 28. januar 2022 [FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
