Lars Bangert Struwe: Allerede inden det begyndte, var NATO-topmødet en katastrofe for Rusland (og nok også for Kina)

29.06.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis at læse: Det er kun muligt takket være vores abonnenter, da RÆSON er totalt uafhængigt og ingen støtte modtager:

Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og medlemsfordele). Se mere her

NATO’s nye oprustning er meget massiv, og vil derfor ikke undgå at påvirke alle medlemsstaternes økonomi og deres indre forhold. Udviklingen skaber også nyt pres på Danmark for at hæve militærbudgettet – for Stoltenberg har nu fastslået at de berømte 2 pct. er bunden og ikke loftet.

Kommentar af Lars Bangert Struwe (Generalsekretær i Atlantsammenslutningen)

MADRID: Topmødet i Madrid blev i går skudt i gang med aktiviteter for presse, tænketanke og andet godtfolk, og allerede i disse første timer er mængden af store meldinger voldsom: NATO skal reelt set omstilles til noget, der minder om krigsforberedelser og sættes reelt set på krigsfod med en styrke på 300.000 mand, der skal være på kort beredskab. Samtidigt skal man godkende et nyt strategisk koncept. Finland og Sverige optages i NATO. Samlet set en kæmpe succes allerede inden mødet og en katastrofe for Rusland – og nok også Kina.

En massiv omstilling
Ifølge rygtebørsen skulle de økonomiske rammer for styrkelsen af selve NATO allerede være forhandlet på plads. Planerne bliver i de næste dage og uger meget mere konkrete, men allerede nu ved vi, at man vil have udstyr og lagre af militære forsyninger i fremskudte depoter. Muligvis kan Danmark her som såkaldt host nation (havnefaciliteter i Esbjerg er en del af dette program) påtage sig ansvar for oplagring af noget materiel, men typisk skal det endnu tættere på den østlige flanke. Ligeledes skal man allerede nu – inden en krise – have flere i-forvejen-udsendte-kapaciteter (så som luftforsvar) på plads, så man kan bibeholde kontrol med NATO’s eget territorium. Et andet vigtigt komponent, der styrkes, er command and control: Forsvarsplanerne skal udvikles med styrker, der på forhånd er tildelt til at forsvare specifikke allierede. Derved kan man langt bedre øve sig på kamp i givne områder i et samarbejde imellem fremsendte styrke og det enkelte land, der skal forsvares.

Samlet set er dette markante tiltag, der peger kun på én ting – forberedelse på krig. Målet er afskrækkelse.
 

Samlet set er dette markante tiltag, der peger kun på én ting – forberedelse på krig. Målet er afskrækkelse
_______

 

NATO’s reaktionsstyrker (NATO Response Force NRF) skal nu op på 300.000 soldater – det er en næsten ti-dobling af det nuværende omfang. NRF blev oprettet i 2002 på baggrund af bl.a. angrebet på USA 11. september 2001. Dengang mente man, at man ikke længere havde brug for meget store styrker, men prioriterede i stedet små agile styrker, der kunne rykke hurtigt ud. Efter tilpasninger i 2008 og 2010 – bl.a. på baggrund af Ruslands invasion af Georgien – kom den store ændring i 2014, da man på topmødet i Wales reagerede på Ruslands annektering af Krim, der reelt var Putins første krig imod Ukraine. Her etablerede man The Very High Readiness Joint Task Force (VJTF), der med få dages varsel skulle kunne sendes ud. I Warszawa i 2016 indførte man så Readiness Action Plan (RAP), der betød at VJTF’en nu skulle kunne sendes afsted med to til tre dages varsel.

Den nye NRF-styrke er et opgør med 00’ernes tanker om små styrker. Nu skal der igen lægges vægt på masse – og samtidigt skal styrkerne være teknologisk overlegne. Det er en massiv omstilling, man kaster sig ud i. Det store spørgsmål er, hvor hurtigt kan man gøre dette. Det kræver alt fra materiel og personel til transport, kaserner og øvelsesterræner. 300.000 mand er, hvad der skal kunne være sendt ud hurtigt, men det kræver efter al sandsynlighed en rotation på 1:3, så man for hver soldat man har ude har tre hjemme (der er under uddannelse, afvikler ferie, øver sig etc.). Det er med andre ord meget massivt og vil påvirke alle NATO-staters økonomi og indre forhold.

Allerede inden topmødets start har Tyrkiet accepteret, at Finland og Sverige optages i NATO. Det må chokere Putin. Han og Tyrkiets præsident Erdogan har haft et kompliceret forhold – Tyrkiet nedskød for nogle år siden et russisk kampfly, men på den anden side har Tyrkiet købt russiske jord til luft-missiler. Over de seneste måneder har Erdogan og Putin haft en række telefonsamtaler, og Tyrkiet er forblevet åben for trafik til Rusland. I Rusland kunne man have håbet på en intern konflikt i NATO over udvidelsen – men den blev meget elegant undgået. Hvad prisen for Tyrkiets accept af optagelsen bliver – for Finland, Sverige eller USA – aner vi ikke lige nu. Men Erdogan har allerede fået en del opmærksomhed og en form for sejr at vise frem hjemme.
 

Den nye NRF-styrke er et opgør med 00’ernes tanker om små styrker. Nu skal der igen lægges vægt på masse – og samtidigt skal styrkerne være teknologisk overlegne
_______

 

2 procent bliver bunden, ikke loftet
Topmødets klare tema er den meget stærke sikkerhedspolitiske dagsorden med fokus på Rusland og Kina. Men også et andet tema er på dagsordenen: Klima. Stoltenberg lancerede det som, at NATO skal udgøre en nexus imellem klimapolitik og -forandringer, sikkerhed og sikkerhedspolitik. Det passer godt ind i en dansk kontekst, hvor fx Martin Lidegaard har talt varmt for et grønt forsvar. I NATO taler man nu om, hvordan det skal give operativ mening, og Stoltenberg talte om tre forhold: 1. Klimaforandringer kan skabe kriser, 2. klima udfordrer NATO i dets fremtidige operationer (med såvel varme som koldere operationsforhold) og endeligt 3. NATO skal nedsætte sit eget klimaaftryk og reducere udledning af drivhusgasser markant. Dette kommer vi til at høre mere om de næste par dage.

Endeligt meddelte Stoltenberg, at mange NATO-stater er på vej til at opfylde løftet om at bruge 2 pct. af BNP på forsvaret. Danmark er ikke en del af dette gode selskab, og det bliver værre endnu – han tilføjede nemlig, at 2 pct. fremtiden er bunden og ikke loftet. Så Danmark skal nu til at stramme sig an – for regeringen vil det blive ikke umuligt, men svært. Måske vil den – herunder ikke mindst Finansministeriet – føle sig presset over de fremskridt, der tegner sig.

Samtidig sender de enkelte NATO-stater tungt materiel til Ukraine. Tyskland (som jeg selv har kritiseret for at tøve) sender nu bl.a. Panzerhaubitze (PzH) 2000 (tungt artilleri) til ukrainerne og hjælper desuden Grækenland med at sende ældre kampvogne, som grækerne så får erstattet med moderne tyske køretøjer. I Kreml må man være rystet over udviklingen – og topmødet er knapt begyndt.

I Rusland kunne man have håbet på en intern konflikt i NATO over udvidelsen – men den blev meget elegant undgået
_______

 

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis at læse: Det er kun muligt takket være vores abonnenter, da RÆSON er totalt uafhængigt og ingen støtte modtager:

Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og medlemsfordele). Se mere her

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. Sammen med Mikkel Vedby Rasmussen laver han for RÆSON podcasten Krisecast. ILLUSTRATION: Inden NATO’s topmøde – der først begynder officielt idag, torsdag 29. juni – bød generalsekretær Stoltenberg i mandags Sveriges statsminister Magdalena Andersson (S) velkommen til forhandlinger i NATO’s hovedkvarter [officielt pressefoto: NATO, 26. juni 2022]