08.06.2022

.

Fokus ligger det forkerte sted. For meget på etnisk herkomst og for lidt på, hvordan samfundets grupper faktisk klarer sig. Unge med minoritetsbaggrund klarer sig ikke bare godt, men endda bedre end sammenlignelige etnisk danske unge.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Yadvinder Singh (Frie Grønne)

Integrationsdebatten er ensidig og belyser kun negative problemstillinger på trods af, at undersøgelser viser, at det går godt med integrationen. Mange politikere får deres kaffe galt i halsen over disse undersøgelser. Positiv omtale af indvandrere og integration er nemlig ikke på deres dagsorden. I stedet opdeler de samfundets borgere ud fra, hvor de stammer fra, og hvilket boligområde de bor i. Skal man have et ordentligt indtryk af integrationen i Danmark, er det vigtigt at tage udgangspunkt i aktuelle og reelle fakta.

Den nye rapport Chanceulighed i udsatte boligområder fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at børn og unge af ikke-vestlig etnisk herkomst, der bor i udsatte boligområder med boligsociale indsatser, siden år 2000 har forbedret deres socioøkonomiske forhold markant mere end børn og unge af vestlig etnisk herkomst fra samme boligområder (se side 9).

I år 2000 havde 9 pct. af de 29-årige kvinder af ikke-vestlig etnisk herkomst afsluttet en videregående uddannelse. I 2019 var tallet vokset til 42 pct. og dermed på niveau med befolkningen generelt. Men det er ikke kun hos de 29-årige kvinder, der har været fremgang: Hos de øvrige kvinder i de udsatte boligområder var tallet steget fra 18 til 39 pct., og det samme gælder for de 29-årige mænd, hvor der har været stigning fra 10 til 25 pct. (se side 109).

 

Rapporten Uddannelsesforventninger blandt danske unge fra VIVE viser, at unge i 9. klasse med etnisk minoritetsbaggrund er mere ambitiøse omkring uddannelse og karriere end gennemsnittet
_______

 

Rapporten Uddannelsesforventninger blandt danske unge, også fra VIVE, viser, at unge i 9. klasse med etnisk minoritetsbaggrund er mere ambitiøse omkring uddannelse og karriere end gennemsnittet. 79 pct. af de unge med etnisk minoritetsbaggrund mener, at uddannelse er vigtigt, da det giver dem adgang til et godt job. Kun 52 pct. af majoritetsdanske unge mener dette (se side 22). Dette er på trods af, at unge med etnisk minoritetsbaggrund generelt har dårligere forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet end etnisk danske. Rapporten viser, at en af grundene til, at de unge med etnisk minoritetsbaggrund er ambitiøse, kan findes hos deres forældre.  58 pct. af dem angiver, at deres forældre forventer, at de går på gymnasiet eller tager en videregående uddannelse. Det samme gælder kun 26 pct. af etnisk danske unge (se side 18).

”Minoritetsforældre er engagerede i deres børns uddannelse og har mere tydelige forventninger. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at uddannelse bliver tillagt stor betydning i familierne, og at forældrene opfordrer børnene til at bruge de muligheder, som uddannelsessystemet giver,” siger Jens-Peter Thomsen, seniorforsker hos VIVE.

FOKUS LIGGER SÅLEDES det forkerte sted. For meget på etnisk herkomst og for lidt på, hvordan samfundets grupper faktisk klarer sig. Unge med minoritetsbaggrund klarer sig ikke bare godt, men endda bedre end sammenlignelige etnisk danske unge.

“Der har jo været et meget skarpt politisk fokus på, at man skal gøre noget i forhold til ikke-vestlige unge. Det ser ud til at være lykkes meget godt, så kikkerten skal nok rettes mod de etnisk danske unge nu,” siger Gunvor Christensen projektchef hos VIVE.

På grund af det politiske fokus på området, har de boligsociale medarbejdere haft større fokus på ikke-vestlige unge, hvilket har resulteret i yderligere fremgang. Det er gået ud over etnisk danske unge. Hvis fokusset ikke var rettet mod en gruppe af borgere, der ellers udvikler sig fint i samfundet, havde vi ikke stået i en situation, hvor der er et forskelligartet fokus på, hvordan unge klarer sig uddannelsesmæssigt, baseret på deres etniske baggrund og den negative omtale af ikke-vestlige unge.

VEDVARENDE NEGATIV OMTALE af minoriteter medfører splittelse i samfundet. Politikerne fordrejer hellere sandheden for egen politiske vindings skyld end fremstiller tilstanden, som den er. Deri glemmer de borgernes vinding. Den negative politiske diskurs på udlændinge- og integrationsområdet påvirker dem, der omtales. De bliver ramt af den måde, de omtales på af politikerne i det land, de er født, opvokset og lever i. Det medvirker ikke alene til lavere politisk tillid, men er også demotiverende, særligt for den yngre generation, der har levet hele deres liv i Danmark.

Demokratiet skal, som alt andet, holdes i gang og udvikles. Det repræsentative og tillidsfulde demokrati fungerer kun, hvis det er inkluderende og afspejler befolkningen. Det gør det ikke, når en minoritetsgruppe ikke føler sig som en del af samfundet. Når magthaverne fremmedgør deres egne borgere. I forvejen ekskluderes omkring 500.000 borgere fra det danske demokrati, fordi stemmeret ved folketingsvalg og folkeafstemninger kræver dansk statsborgerskab. Disse 500.000 borgere omtales af samtlige politikere som “udlændinge”, selvom de i virkeligheden udgør en væsentlig del af den danske befolkning, der blot er blevet frataget deres borgerlige ret til at deltage i demokratiet. Der er tale om mennesker, der har taget Danmark til sig. Disse mennesker har selv valgt, at Danmark skal være deres hjem, og har taget de danske værdier til sig. Videnskaben taler for sig selv: Integrationen går godt. Danmark er et mangfoldigt land, hvor mange kulturer bor side om side. Kan vi kalde os for et foregangsland for menneskerettigheder og samtidigt føre en asyl- og flygtningepolitik, der indebærer at opdele mennesker på flugt i A og B-hold ud fra kulturelle ligheder? Kan vi sende mennesker tilbage til Syrien, når vi ikke tør have en ambassade der? Den skræmmende fordrejning af politikken samt udlændinge- og integrationsdebatten skal standses.

Skræmmekampagner om vores borgere gavner ingen. Tværtimod medfører det ødelæggelse af samfundet. Derfor skal vi gennemskue politikernes falske fortællinger. Vi skal ikke kæmpe mod hinanden og mod opdigtede modstandere, men stå sammen om at løse reelle problemstillinger. ■
 

Det repræsentative og tillidsfulde demokrati fungerer kun, hvis det er inkluderende og afspejler befolkningen. Det gør det ikke, når en minoritetsgruppe ikke føler sig som en del af samfundet
_______

 

Yadvinder Singh er jurastuderende og spidskandidat i kreds Sjælland for Frie Grønne. ILLUSTRATION: Yadvinder Singh [FOTO: eget foto]