Ungdomspolitiske organisationer: Som unge er det vores demokratiske ret at kunne være med til at forme verden, derfor stemmer vi ja
01.06.2022
Det er os unge, der kommer til at overtage den verden, som de andre forsvarsministre i EU sad og diskuterede, da forsvarsministeren i stedet blev nødt til at snakke med TV2. Derfor er det ikke bare Danmarks internationale forpligtelse, men unges demokratiske ret, at vi skal have indflydelse på, hvilke beslutninger der bliver taget.
Kommentar af Katrine Evelyn Jensen, forbundformand for DSU, Maria Ladegaard, landsformand for Venstres Ungdom, Jacob Kjær Robsøe, landsformand for Radikal Ungdom, Tobias William Marney, landsformand for Europæisk Ungdom og Mikkel Høj Bagger Larsson, forperson for Alternativets Unge
Når danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet, er vores klare forhåbning, at det bliver et ja. Stemmer vi ja, får vi nemlig indflydelse på de vigtige sikkerhedspolitiske beslutninger, der bliver taget i EU. Som unge er det vores demokratiske ret at kunne være med til at forme verden. Derfor skal vi vælge at tage vores del af det internationale og europæiske ansvar.
I Europa hænger vores sikkerhed sammen. Det er et problem for hele Europa, når pirater hærger handelsskibe, når Putin invaderer et naboland, og når terrorister i Afghanistan får magt, som de har agt.
Derfor er det vigtigt, at vi i Europa kan gå sammen om frivillige missioner og sammen finde fælles løsninger på vores fælles problemer. De fælles problemer er støt stigende, og verden ændrer sig i øjeblikket hastigt. I fremtiden er det slet ikke utænkeligt, at EU kommer til at fokusere på områder som Ukraine, når der skal laves missioner. Samtidig ser ind i et uroligt Balkan, hvor de etniske spændinger risikerer at kaste området ud i ny konflikt. Og så er verdenshavene fortsat farlige at sejle på.. De valg, som bliver truffet nu, kommer til at have enorm indflydelse på, hvordan verden i fremtiden vil forme sig.
Som det er nu, bliver danske ministre udelukket fra topmøder i EU. Det var tilfældet med forsvarsminister Morten Bødskov den 17. maj, hvor han ikke kunne sidde med eller havde taleret til EU-møder.
Det er os unge, der kommer til at overtage den verden, som de andre forsvarsministre i EU sad og diskuterede, da forsvarsministeren i stedet blev nødt til at snakke med TV2. Derfor er det ikke bare Danmarks internationale forpligtelse, men unges demokratiske ret, at vi skal have indflydelse på, hvilke beslutninger der bliver taget.
Hvis vi unge skal kunne arve et stærkt NATO-samarbejde, er det vigtigt, at man i EU selv kan påtage sig missioner, uden at amerikanerne behøver at involvere sig
_______
Det at sidde med ved bordet handler også om mere end indflydelse. Det handler om at indgå i fællesskab og alliancer med de andre europæiske lande. De alliancer, vi har på tværs af Europa, er med til at styrke hele kontinentet. Indgår vi i endnu tættere alliance med de andre EU-lande, sender vi også et stærkt signal om, hvor det er, vi står i Europa.
De stærke alliancer i Europa er vigtige. I tidligere år har vi set, at USA i stigende grad har været skeptiske om at bakke op om forpligtelsen til at forsvare Europa, skulle vi blive angrebet. Med politikere som Donald Trump i spidsen har man tordnet imod Europa og kaldt NATO for en ‘dårlig handel’. Amerikanerne er kort sagt trætte af, at det er dem, som løfter hele byrden.
Derfor handler folkeafstemningen også om at give EU bredere skuldre, så unionen kan bære tungere byrder. Hvis vi unge skal kunne arve et stærkt NATO-samarbejde, er det vigtigt, at man i EU selv kan påtage sig missioner, uden at amerikanerne behøver at involvere sig. Det slog NATOs generalsekretær også fast, da han udtalte, at “Det er godt, EU vil mere på forsvaret”.
Det gjorde man også på Balkan. Her blev ansvaret for den fredsbevarende mission overdraget fra NATO til EU. Som et resultat måtte Danmark trække alle sine styrker tilbage.
Skal Danmark trække sine soldater tilbage, når NATO overdrager en mission til EU? Det mener vi ikke. For vi må som lille land også være en del af løsningen.
En anden del af løsningen er også at tænke langsigtet. Her spiller EU også en nøglerolle. Afskaffer vi forsvarsforbeholdet, får vi mulighed for at præge de samarbejder, som handler om at udvikle forsvarssamarbejdet i Europa.
Eksempelvis er der et projekt i EU, hvor man udvikler det såkaldte “militær-Schengen”. Skulle der opstå en situation, hvor eksempelvis Rusland invaderer et EU-land, vil det være afgørende, at man hurtigt kan transportere både soldater og materiel rundt i Europa.
Ud over en lang række EU-lande deltager også både USA og Canada i projektet. Hvorfor skal Danmark stå udenfor?
I en tid med krig, farer og ustabilitet giver det simpelthen ikke mening, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Som unge er det vores demokratiske ret at kunne påvirke verden og sidde med ved bordet, når vigtige politiske beslutninger træffes. Derfor vil vi stemme ja. ■
I en tid med krig, farer og ustabilitet giver det simpelthen ikke mening, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
_______
Katrine Evelyn Jensen (f. 1996) er uddannet cand.jur fra Aarhus Universitet og er nyvalgt Forbundformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
Maria Ladegaard (f. 1994) er fhv. PA for gruppeformand Karsten Lauritzen, læser til lærer ved Københavns Professionshøjskole og er Landsformand for Venstres Ungdom.
Jacob Kjær Robsøe (f. 1996), studerer Politik og Administration på Aalborg Universitet Universitet og er Landsformand for Radikal Ungdom.
Tobias William Marney (f. 2001) er opvokset i København og er Landsformand for Europæisk Ungdom.
Mikkel Høj Bagger Larsson (f.1999) læser politik og administration ved Aalborg universitet og er forperson for Alternativets Unge. ILLUSTRATION: “Familiefoto” af europæiske forsvarsministre under en workshop for Strategisk Forsvar, 23. april 2021. [FOTO: Antonio Pedro Santos/EPA/Ritzau Scanpix]