30.03.2022

.

Den nye digitale EU-lovgivning er én ring til at styre dem alle, en ring til at finde dem alle og en ring til at bringe dem alle sammen. Dog ikke binde dem i mørket som i Ringenes Herre, for lovpakken vil lade lyset skinne over et informationsmarked med mere lige konkurrencevilkår for store som små aktører.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Vincent F. Hendricks

25. marts 2022 nåede Det Europæiske Råd og Europaparlamentet til enighed om nye lovgivningstiltag, der skal sikre mere lige konkurrencevilkår på informationsmarkedet – DMA: Digital Markets Act. DMA-lovpakken er systemisk, potent og omsiggribende, og ikke som den mørke fyrste Sauron og hans herskerring i Ringenes Herre.

”Det vilde vesten”
Lovpakken har været i støbeskeen længe af både demokratiske og markedsmæssige grunde, som konkurrencekommissær Margrethe Vestager bekendtgjorde ved en pressekonference om DMA: “A fair marketplace is part of every democracy”.

Efterfølgende fulgte kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, op med slet skjult henvisning til den hidtidige lovløshed og laissez-faire tendenser på informationsmarkederne:

”It used to be the Wild West, this is no longer the case. We are taking back control. We as politicians have said to them, yes, you are welcome here in our internal market but you must follow our rules.”

Med det ”vilde vesten” henvises i al væsentlighed til en form for, hvad den ungarsk-amerikanske forretningsmand George Soros har kaldt for markedsfundamentalisme på finansielle markeder: De frie og stort set ikke-regulerede finansielle markeder giver de bedste vilkår for vækst, velstand og finansiel innovation og vil således spille en afgørende rolle i løsningen af samfundsmæssige og økonomiske udfordringer. Der er tre teser i denne forestilling:

(1) Aktører på dette frie marked er selv-interesserede og nytte-maksimerende.
(2) Vækst kan måles i BNP.
(3) Staten er til for at stimulere (1) og (2).

Forestillingen er, at ethvert laissez faire-marked fyldt med selvinteresserede og nyttemaksimerende individer, som virksomheder, er efficiente markeder. Hvis et produkt eller ydelse er værdisat og handlet for højt, vil markedet hastigt korrigere sig selv givet likviditeten på markedet. Den selvregulerende effekt vil før eller siden føre til en ligevægtstilstand i udbud og efterspørgsel, hvorfor kun de sunde og raske produkter, firmaer og ydelser ville overleve, og de dårlige ville gå til grunde i den hårde konkurrence. Således vil frie markeder ene og alene udgøre de nærmest perfekte og retfærdige betingelser for vækst og velstand, eftersom kun gode produkter efterspørges, uden bobledannelse og anden finansiel rædsel.

Der har indtil videre været en tilsvarende forestilling om markedsfundamentalisme i informationsmarkedet:

1. Aktører i det frie informationsmarked er selv-interesserede og nytte-maksimerende.
2. Vækst kan måles i opmærksomhedsallokering og datahøst.
3. Techplatforme er til for at stimulere (1) og (2).

En række ganske forskelligartede aktører, store som små, tilvejebringer på informationsmarkedet en buket af informationsprodukter af forskellig kvalitet. Markedet byder ind på disse informationsprodukter, betaler med opmærksomhed, der igen giver engagement, trafik, data. Den opmærksomhedsøkonomiske forretningsmodel er efterhånden velkendt. Men blot fordi markedet er likvidt, og der handles ganske meget information i bytte for opmærksomhed, betyder det desværre heller ikke her, lige som på det finansielle laissez faire-marked, at informationsmarkedet er efficient således, at de gode informationsprodukter vil overleve og de dårlige gå til grunde i den hårde konkurrence om opmærksomhed.

Dertil kommer, at de techplatforme, der i forvejen har meget opmærksomhed, engagement, trafik, datahøst og annoncesalg givet Matthæusprincippet vil få endnu mere, og vil således kunne styre markedet for informationsprodukter, opnå markedsdominans og monopollignende tilstande med systematisk konkurrenceforvridning til følge – ”det vilde vesten” med techgiganterne ved tøjlerne. Det er præcis, komplekset som DMA skal adressere systematisk.

 

Igennem de sidste 10 år har EU været efter techgiganternes uigennemsigtige og konkurrenceforvridende algoritmebrug som markedsdominans
_______

 

Det systematiske indgreb
DMA’en kommer efter en årrække med rekordstore, men noget vilkårlige, bødeforlæg tildelt techgiganterne. Igennem de sidste 10 år har EU været efter techgiganternes uigennemsigtige og konkurrenceforvridende algoritmebrug som markedsdominans, hvor EU-Kommissionen i 2017 eksempelvis præsenterede Google for et bødeforlæg på 2,4 milliarder euro for at fremme deres egen shoppe-sammenligningsservice. Efter at Google lavede justeringer, som resultat af dommen, var det imidlertid stadig kun mindre end én procent af trafikken, Google lod gå videre til rivaliserende sammenligningsservice-portaler. Facebook har gjort Google selskab, idet EU i foråret 2021 har indledt en formel undersøgelse af selskabets brug af annoncedata fra deres egne annoncører til at konkurrere imod disse på markedet for rubrikannoncer. Og Amazon har ligeledes i 2021 fået en bøde fra EU på 888 millioner euro for at forbryde sig mod GDPR-lovgivningen.

Den nye digitale EU-lovgivning er én ring til at styre dem alle, en ring til at finde dem alle, en ring til at bringe dem alle sammen, dog ikke binde dem i mørket som i Ringenes Herre – DMA’en vil lade lyset skinne over et informationsmarked med mere lige konkurrencevilkår for store som små aktører.

Det betyder indledningsvist, at Det Europæiske Råd og Europaparlamentet har isoleret såkaldte ”gatekeepers” – de techplatforme i informationsmarkedet, der har mange brugere samt de virksomheder, der gerne vil adgang til platformene for at sælge ydelser. En gatekeeper skal i al væsentlighed have en årlig opsætning på mere end 7.5 milliarder euro over de seneste tre år eller en markedsværdi på mere end 75 milliarder euro samt derudover have 45 millioner brugere på månedsbasis og mindst 10.000 virksomhedsbrugere. Infrastrukturmæssigt defineres en gatekeeper som en entitet, der kontrollerer en eller flere platformsydelser i mindst tre medlemslande og dækker onlinemarkedspladser, app-butikker, søgemaskiner, sociale netværk, cloud-ydelser, annonceydelser, stemmegenkendelse og web browsere.

Lige vilkår på informationsmarkedet
Falder man som techplatform i kategorien gatekeeper har man en buket af ufravigelige forpligtelser, der blandet andet tæller (se alle tiltag og detaljer her):

1. Sikring af, at brugere kan afskrive sig platformens ydelser på lignende vilkår, der gør sig gældende for de tilsvarende abonnementer
2. At centralt software som web browsere ikke i udgangspunktet installeres som en del af operativsystemet
3. Give sælgere adgang til de til marketing og annoncedata fra techplatforme, der defineres som gatekeeper
4. Infomere Europakommissionen om nye markedsopkøb og virksomhedssammenlægninger

Som gatekeeper må man omvendt ikke længere:

1. Rangordne egne produkter eller ydelser højere end andre konkurrenters
2. Forestå ulige konkurrencevilkår for virksomhedsbrugere
3. Pre-installere bestemte software-applikationer
4. Tvinge app-udviklere til at anvende bestemte ydelser for at figurere i app-butikker

Dette er blot udvalgte forretningsbetingelser, der fremover skal gøre sig gældende for gatekeepers. Hvis disse ikke overholdes, kan man som techgigant forvente bødeforlæg for op til 10 pct. af ens samlede globale omsætning fra EU’s side.

Alle disse forretningsbetingelser for gatekeepers har et centralt formål: At sikre lige konkurrencevilkår – level playing fields – for store og små aktører på informationsmarkedet styret af en opmærksomhedsøkonomi.

Ind til videre har informationsmarkedet ikke kunne mønstre lige konkurrencevilkår for produkter eller ydelser. DMA’en er sat i verden for systematisk at gøre op med det ”vilde vesten” og markedsfundamentalismen på ganske systematisk vis. Hvad der mangler ifølge EU – og som også er i støbeskeen hos Det Europæiske Råd og Europaparlamentet – er lovgivning vedrørende de større samfundsmæssige konsekvenser af den digitale tidsalder fra spredning af fake news og misinformation over digital mobning og billeddeling uden samtykke til hadtale. En aftale herom forventes inden længe, ikke i et tillæg til DMA’en, men i en selvstændig lovgivning DSA – Digital Services Act.

 

Alle disse forretningsbetingelser for gatekeepers har et centralt formål: At sikre lige konkurrencevilkår – level playing fields – for store og små aktører på informationsmarkedet styret af en opmærksomhedsøkonomi
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Sandhedsministeriet og er en afholdt foredragsholder. ILLUSTRATION: Eget pressefoto.