Klimaforsker Hans-Otto Pörtner om ny IPCC-rapport: Den strukturelle transformation igangsættes ikke hurtigt nok

11.03.2022

“Allerede i 2050 vil der være én milliard mennesker i fare i kystområder – mange store byer ligger i kystområder og er i risiko for stigende vandstand. Alt dette skal der tages højde for nu, for det er det mest afgørende årti i klimapolitikken.”

Interview af Camilla-Maria Behrendt

RÆSON: Hvad er de vigtigste konklusioner fra den seneste IPCC-rapport?
PÖRTNER: Den vigtigste er, at vi har et integreret syn på de systemer, der er afhængige af hinanden: Det menneskelige samfund, klimasystemet, biodiversiteten – økosystemerne.
Når vi ser på deres interaktioner, ser vi på den nuværende ubalance, hvor menneskeheden gennem brug af fossile brændstoffer og drivhusgasemissioner ændrer klimaet. Derudover ser vi på feedbacken fra klimaet til de påvirkninger og risici, der er en følge af naturen og det menneskelige samfund.

Det vigtigste nøglebudskab er, at der er et tidsvindue af muligheder, der er ved at lukke sig og det betyder, at det nuværende årti er det vigtigste i klimapolitikken. I dette årti kan vi stadig sikre os, at vi holder klimamålene fra Paris-aftalen, hvilket er en forudsætning for succesfuld handling og tilpasning. At bevare og beskytte naturlige systemer kan hjælpe os med at afbøde klimaforandringerne. Men det erstatter ikke den presserende indsats for at skære ned på udledningen af drivhusgasser. Vi integrerer alt dette i et overordnet koncept, som vi kalder klimaresistent udvikling. Her ser vi ser på, hvordan afbødningsindsats og tilpasningsindsats går sammen for at sikre en bæredygtig fremtid. Det fortæller os, at vi i nogle henseender allerede har overskredet tidsfrister og mistet muligheder med hensyn til at nå bæredygtighed og opnå modstandskraft for det menneskelige samfund og naturen.

Der skal derfor træffes et valg, hvis man ønsker en bæredygtig fremtid: Enten fortsætter vi som vi plejer og må dermed opleve konsekvenserne heraf, eller også gør vi virkelig en indsats for at ændre kursen og arbejder ambitiøst hen imod bæredygtighed og robusthed
_______

 

Et vigtigt punkt i denne sammenhæng er konstitutionen af tilpasningsgrænser. Økosystemernes mulighed for at tilpasse sig er begrænset. Der er hårde grænser i naturen, hvor nogle systemer allerede krymper: Varmtvandskoralrevene og skovsystemer mister deres kapacitet til at lagre kulstof på grund af den stigende varme. Vi skal kompensere for denne udvikling ved at styrke kapaciteten i disse systemer, men alligevel nærmer vi os grænsen på se 1.5 graders ophedning af kloden, så der er brug for en samlet indsats på alle disse systemer. Der skal derfor træffes et valg, hvis man ønsker en bæredygtig fremtid: Enten fortsætter vi som vi plejer og må dermed opleve konsekvenserne heraf, eller også gør vi virkelig en indsats for at ændre kursen og arbejder ambitiøst hen imod bæredygtighed og robusthed.

Hvilke nye resultater bringer den seneste rapport til bordet?
Det nye er er den holistiske tilgang til rapporten, hvor vi får det hele billede, der ligger til grund for konklusionen, at der er behov for en akut indsats. Hvis vi ikke investerer i den nødvendige indsats, så vil handlemulighederne senere været begrænset, fordi klimaforandringerne kommer ud af kontrol. I dag har vi meget mere information om påvirkninger, sårbarhed og risici, men klimaforandringerne har også allerede forårsaget ekstreme begivenheder og store påvirkninger. Vi ser at risiciene udvikler sig hurtigere, end vi troede med hensyn til eksistensen af visse økosystemer og skader, samt hvordan tilpasningsgrænser overskrides. I tidligere rapporter har vi undervurderet disse risici en smule, og disse resultater bliver nu rettet. Det understreger, at det haster med øjeblikkelig handling.

 

Globalt lever 3.3-3.6 milliarder mennesker i høj sårbarhed. Det betyder, at de bor på steder, hvor de ikke har ressourcerne til at være modstandsdygtige over for de udfordringer, der kommer, såsom ekstrem varme
_______

 

Rapporten viser, at der er risiko for en stigning på 1,5 grader om ti år. Hvilke konsekvenser vil det have?
At nå 1,5 grader er sandsynligt på kort sigt, og konsekvenserne er store. 70-90 pct. af koralrevene på de lave breddegrader vil blandt andet forsvinde. Derfor vil vi også miste koralrevenes funktioner, såsom fiskeri og kystbeskyttelse. Der vil også være en højere vandstandsstigning, hvilket bestemt også bør være en bekymring i Danmark med de lavtliggende kystzoner og små øer. Globalt lever 3.3-3.6 milliarder mennesker i høj sårbarhed. Det betyder, at de bor på steder, hvor de ikke har ressourcerne til at være modstandsdygtige over for de udfordringer, der kommer, såsom ekstrem varme. Selv ved blot 1,5 grader vil der være begyndende tendens til, at vores art mister levesteder. Vi har koloniseret planeten og bygget vores civilisation i løbet af de sidste 8000 år med relativ klimastabilitet. Især på de lave breddegrader er der områder tæt på ækvator, hvor mennesker ikke længere vil kunne være udenfor på grund af ekstrem varme kombineret med høj luftfugtighed. Samtidig har de ingen midler til at tilpasse sig gennem teknologi, hvilket heller ikke ville være at anbefale, fordi teknologi, såsom aircondition, koster energi.
Også økosystemerne vil lide tab. Allerede nu ses et stort tab af biodiversitet i de tropiske have, og denne udvikling vil fortsætte.

Hvis disse udviklinger ikke stoppes, vil vi se storstilet migration af mennesker og ekstreme vejrbegivenheder, såsom storme, naturbrande samt tab af landbrugsjord og afgrøder. Alt dette burde være advarselstegn for verden og give anledning til ambitiøs afbødning af klimakrisen kombineret med tilpasning.

Hvordan påvirker det os at miste biodiversitet?
Biodiversitet er en indikator for økosystemets sundhed, og hvis et økosystem mister biodiversitet, er det et tegn på dets svækkelse. Økosystemerne giver os rent vand, skygge og madressourcer, så en forringelse af dem har konsekvenser for os. Det er starten på en progressiv nedbrydningsproces for jord, hvor afgrøder ikke kan dyrkes, og dyr ikke længere kan finde føde. Det er derfor, vi opfordrer til effektiv bevarelse af 30-50 pct. af jorden og havet for biodiversitet. Hvis vi ødelægger jorden for at brødføde denne generation, vil vi miste mad til den næste generation.

Hvis vi ikke ser nogen reduktioner i emissioner, som følge af manglende politisk handling, hvordan vil vores liv så se ud i slutningen af dette århundrede?
Lavtliggende byer som København kan blive udsat for havstigninger, som vil være utålelige for byen. Byen vil skulle flyttes længere i landet til højere beliggende steder, da du kan kun øge højden på digerne i et vist omfang. Vandstandsstigningen ved ukontrolleret opvarmning vil være op til 1,4 meter i slutningen af århundrede, og det vil være 5-7 meters havstigning frem til år 2300. Det er fremskrivningen ved uformindskede klimaforandringer, og det vil være irreversibelt, hvilket betyder at land og levesteder vil gå tabt. Allerede i 2050 vil der være en milliard mennesker i fare i kystområder – mange store byer ligger i kystområder og er i risiko for stigende vandstand. Alt dette skal der tages højde for nu, for det er det mest afgørende årti i klimapolitikken. Beslutninger, der træffes nu, definerer, hvad fremtidige generationer vil blive udsat for.

Desværre kommer politikerne med kortsigtede kompromiser, fordi de ikke forstår konsekvenserne. Naturens regler og de indbyrdes sammenhænge mellem systemer er som trafikregler. Der er rødt lys undervejs, og det skal respekteres
_______

Dette er en stærk opfordring til ambitiøs afbødning kombineret med tilpasning. Der er allerede brug for tilpasning, især på steder, hvor den sårbare del af den menneskelige befolkning bor, som i Afrika, Central- og Sydamerika og Asien. Det kræver også klimaretfærdighed og ligelig fordeling af ressourcer, så folk vil være i stand til at tilpasse sig.

Manglende handling er ikke en mulighed. For det vil være på bekostning af det menneskelige samfund og naturen. Målet skal være klart, retningen skal være klar, og vi har brug for en transformation. Hvis det mislykkes, følger katastroferne. Desværre kommer politikerne med kortsigtede kompromiser, fordi de ikke forstår konsekvenserne. Naturens regler og de indbyrdes sammenhænge mellem systemer er som trafikregler. Der er rødt lys undervejs, og det skal respekteres.

Hvad ser du som den vigtigste opgave for politikerne nu?
Vi har en implementeringskløft, for på trods af ambitiøse klimamål er der en forsinkelse, i forsøget på at implementere de nødvendige tiltag. Der er brug for midler og regulering, som en Co2 afgift, og der skal være finansiering af afbødning af klimakrisen og tilpasning af forestående konsekvenser. Lande med de højeste emissionsrater har bestemt det største ansvar for at støtte andre i forhold til at give dem ressourcerne til at tilpasse sig.

Hvordan bliver konsekvenserne hvad angår flygtninge?
Den mindste form for opvarmning er betydningsfuld, og jo mere klimaforandringerne skrider frem, jo flere mennesker vil miste deres hjem og være nødt til at flytte et andet sted hen.

Vi har et overordnet koncept, som vi kalder klimaresilient udvikling, og dette koncept omfatter et koordineret syn på tilpasnings- og afbødningsindsatsen for at opnå modstandsdygtighed hos både mennesker og økosystemer. Når først klimaændringerne går over de tilrådelige grænser på 1,5 grader, er der en pris at betale i form af tab, skader, menneskeligt levebrød og menneskeliv. Folk vil blive fordrevet i relativt stort antal.

Vores uddannelsessystemer skal tage højde for de eksistentielle udfordringer, der kommer fra tab af klima og biodiversitet. Der er også mangel på information hos politiske beslutningstagere, som måske ikke har respekten for, at naturvidenskaben bevæger sig ind i deres erhverv
_______

 

Hvad er det vigtigste, som borgerne skal vide nu?
Spørgsmålet er, om borgerne ved nok, eller de stadig har en illusion om, at vi har et valg i forhold til, hvad der skal gøres. En udvikling mod bæredygtighed betyder, at vi skal overveje vores levemåde i forhold til fossile brændstoffer og ernæring. Det overdrevne kødforbrug i vestlige lande, baseret på masseproduktion af animalske produkter, skal omdannes til noget bæredygtigt for at reducere emissioner – ellers er det uopnåeligt at forblive på 1,5 grader eller derunder. Det skyldes metan- og nitrogenoxidemissioner fra landbrugssystemet. Det er også gavnligt for vores sundhed, og det er derfor, det integrerede billede er så vigtigt. Det bygger nemlig en forbindelse mellem menneskers sundhed, økosystemsundhed, planetarisk sundhed og klimaresiliens. Lande bør ikke betragte sig selv som øer, der kan gøre, hvad de vil.

Borgerne har måske hørt om krisen, men har måske ikke en accept af regler, der kan synes at begrænse deres individuelle frihed, men som bringer dem tilbage til en livsstil, der er bedre. Vi har bestemt en uddannelseskløft i samfundet: Vores uddannelsessystemer skal tage højde for de eksistentielle udfordringer, der kommer fra tab af klima og biodiversitet. Der er også mangel på information hos politiske beslutningstagere, som måske ikke har respekten for, at naturvidenskaben bevæger sig ind i deres erhverv. De tænker måske, de kan indgå kompromiser, men på langt sigt er det skadeligt for naturen og samfundet.

Det er dér, medierne er vigtige, fordi de kan bygge bro over denne informationskløft, og politiske beslutningstagere bør presses til at reformere uddannelsessystemet i overensstemmelse hermed, så bæredygtighed bliver et vigtigt element.

Jeg er bekymret for, at vi er ved at løbe tør for tid, og at tidsvinduet, hvor vi stadig kan opnå en bæredygtig fremtid, lukker, uden at vi har gjort nok. I 2030 skal man have gjort store fremskridt på alle fronter, men på politisk plan igangsættes den strukturelle transformation, som vi har brug for på alle niveauer i samfundet, ikke hurtigt nok. Jeg håber, at vores rapport vil øge motivationen og give en indsigt i de rette bestræbelser.

 

Jeg er bekymret for, at vi er ved at løbe tør for tid, og at tidsvinduet, hvor vi stadig kan opnå en bæredygtig fremtid, lukker, uden at vi har gjort nok. Jeg håber, at vores rapport vil øge motivationen og give en indsigt i de rette bestræbelser
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi