Erik Boel: Danmark har pludselig fået en helt ny udenrigsminister

27.01.2022

Pludselig er der kommet form og substans i dansk udenrigspolitik. Nu er udenrigsminister Jeppe Kofods sigte pro-europæisk og afsættet og værdierne demokrati, menneskerettigheder og retsstaten.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen

DET ER INGEN hemmelighed, at udenrigsminister Jeppe Kofoed har haft en vanskelig indkøring som udenrigsminister: ubrugelige respiratorer til Italien, hemmeligholdelse af oplysninger om børnene i Syrien og evakueringen fra Kabul.

Men de seneste måneder er der pludselig kommet form og substans i dansk udenrigspolitik. Nu er sigtet pro-europæisk, og afsættet og værdierne demokrati, menneskerettigheder og retsstaten. Kofod optræder engageret og indsigtsfuld; dertil med en åbenhed og tilstedeværelse i medierne, som mange af ministerkollegerne kunne lade sig inspirere af.

For når udenrigsministerens insisterer på, at dansk udenrigspolitik skal føres gennem en værdipolitisk linje, er det let at sige, men svært at forfølge i praksis. Det kræver nemlig, at man tør stå ved det, når det koster. Men derfor er det også så forfriskende, at Jeppe Kofod konfronterer vanskelige og svære lande som Kina, Saudi Arabien og Rusland.

På en række områder er udenrigsministeren dog bundet på hænder og fødder. Det gælder Danmarks outrerede udlændingepolitik, der opsigtsvækkende netop er blevet rost til skyerne af den franske højreradikale politiker Eric Zemmour. Et eklatant judaskys. Det samme gælder EU-forbeholdene, som ifølge statsministeren danner grundlag for dansk Europapolitik – uagtet at de politisk svækker Danmarks position i Europa. Og det gælder ikke mindst den komplet uforståelige og usolidariske danske afvisning af en fælles mindsteløn i EU.

Læg dertil at Mette Frederiksen – og Barbara Bertelsen – er kendte for at holde ministrene i kort snor. Men på trods af disse hårde odds har udenrigsministeren i praksis demonstreret, at der fortsat er et spillerum for en selvstændig dansk stillingtagen til den internationale problematik.

 

Det gælder Danmarks outrerede udlændingepolitik, der opsigtsvækkende netop er blevet rost til skyerne af den franske højreradikale politiker Eric Zemmour. Et eklatant judaskys
_______

 

Kofods idealistiske udenrigspolitik
Mest markant er den nylige beslutning om at boykotte OL i Beijing. En beslutning der – fremhævede minister Kofod – blev truffet, fordi menneskerettighederne trædes under fode i Kina. Danmark er det eneste europæiske land, der boykotter legene med udtrykkelig henvisning til Kinas krænkelser af menneskerettighederne.

Nok så afgørende er det, at boykotten ikke står alene, men bør danne grundlag for en ny Kina-politik med vægt på kritisk dialog om menneskerettighederne. Meget gerne i samspil med vore allierede i boykot-sagen; USA, UK, Canada, Australien og New Zealand.

Et konkret eksempel: Danmark bør i handling følge op på Europa-Parlamentets nylige fordømmelse af folkedrabet på uighurerne. Fx ved at Danmark taler åbent om undertrykkelsen, udtrykker bekymring, modtager flygtninge og er gæstfri, hvis der er initiativer til at organisere konferencer eller lignende i Danmark. Eller endnu bedre: At regeringen selv tager initiativ til, at Folketinget afholder en offentlig høring med deltagelse af eksperter fra ind- og udland og politikere. Eller nedsætter et tribunal eller en slags Sandhedskommission.

 

Mest markant er den nylige beslutning om at boykotte OL i Beijing. En beslutning der – fremhævede minister Kofod – blev truffet, fordi menneskerettighederne trædes under fode i Kina
_______

 

Et nordisk svar på truslen fra øst?
I forhold til den spændte situation omkring Ukraine kunne et nordisk initiativ måske være med til at skabe en vej ud af den fastlåste situation mellem USA og Rusland. Deeskalering af situationen og afspænding. Om ikke for andet så for at vinde tid. Naturligvis samstemt med vore allierede. Chancen er lille, da Danmark af russerne opfattes som yderst ukrainsk-venlige, og da forholdet til Rusland også er blevet mere anspændt set fra Finland og Sverige. Men det er et forsøg værd.

I forhold til en demokratisering af Hviderusland har Kofod demonstreret fokus og handlekraft. Men skal udenrigsministerens indsats blive mere end slag i luften, bør Danmark snarest oprette en ambassade i hovedstaden Minsk. En ambassadør på stedet vil fx kunne knytte bånd til og aktivt støtte oppositionen.

Samtidig bør Danmark være mere effektiv i sin støtte til retsstaten og i sit forsvar for demokratiet i Polen og Ungarn Konkret ved at styrke civilsamfundet, eksempelvis ved at give flere ressourcer til samarbejde mellem menneskerettighedsinstitutioner på tværs af landegrænser.

Putin-styrets lukning af menneskerettighedsorganisationen Memorial for nogle uger siden er skandaløs og burde fordømmes langt skarpere fra dansk side, end blot den bekymring udenrigsministeren har udtalt. Der er tale om Ruslands ældste og mest respekterede menneskerettighedsgruppe. Detente skal ikke blive til appeasement; vi bør stå fast på vore værdier og samtidig gå ind for fredelig sameksistens.

Politikere hader at indrømme, de har taget fejl. Men Mette Frederiksen kom tæt på, da statsministeren i nytårstalen udtalte, at Danmark hører til i hjertet af Europa efter i 2,5 år at have givet den som den hidtil mest EU-skeptiske statsminister i danmarkshistorien. Bedre sent end aldrig, kunne man sige.

Ligeledes har Udenrigsministeren fulgt op og lagt afstand til EU’s “sparebande”, som Danmark ellers havde forlovet sig med.

 

Men Mette Frederiksen kom tæt på, da statsministeren i nytårstalen udtalte, at Danmark hører til i hjertet af Europa efter i 2,5 år at have givet den som den hidtil mest EU-skeptiske statsminister i danmarkshistorien. Bedre sent end aldrig, kunne man sige
_______

 

Men hvorfor ikke tage mere markante skridt og melde offensivt ud om de opgaver, EU kan og bør løse, gerne relateret til det franske EU-formandskabs ideer og forslag? Helt konkret fx med det digitale samarbejde, hvor Danmark takket være Margrethe Vestager allerede er i front. Vi bør arbejde for, at EU kan sikre europæisk kontrol over væsentlige dele af internettrafikken, så kontrollen og magten ikke overlades alene til amerikanske gigantfirmaer som Amazon, Facebook og andre.

I en tid med et mærkbart svækket USA er det vigtigt, at EU bliver markant styrket. Se bare den glædelige tilnærmelse mellem de franske og tyske positioner. Hvis udenrigsminister Kofod vil og tør, kan Danmark komme til at spille en aktiv rolle i den bestræbelse; at samle i stedet for at splitte Europa.

Erik Boel (f. 1953) var landsformand for Europabevægelsen (2001-13). Fra 1992 til 2002 var han Socialdemokratiets internationale sekretær, han har været chefrådgiver ved DIIS og forstander for henholdsvis Krogerup Højskole og Europahøjskolen på Kalø. Som ansat i Udenrigsministeriet var han udsendt til Zimbabwe og Sydafrika. Boels speciale som adjunkt på Statskundskab ved Aarhus Universitet var dansk sikkerheds- og udenrigspolitik. Siden 2013 konsulent ved Center for War Studies ved SDU. ILLUSTRATION. Udenrigsminister Jeppe Kofoed i det østlige Ukraine, 16. januar, 2022 [Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]