Seniorforsker Katja Lindskov om Esbern Snare: Vi er fra dansk side nødt til at være sikre på, at dømte pirater kan afsone fængselsstraffe under ordentlige forhold
13.01.2022
Hvad har vi lært af sagen om Esbern Snare? At vi fra dansk side er nødt til at være sikre på, at dømte pirater kan afsone fængselsstraffe under ordentlige forhold. Det handler om vigtige folkeretslige forpligtelser. Det var også tilfældet i Somalia, hvor Danmark sammen med andre lande støttede moderniseringen af to piratfængsler. Det har vi endnu ikke set i Vestafrika.
Artiklerne i RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er KUN muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Af Katja Lindskov Jacobsen
AT DET HAVDE EN EFFEKT, da Esbern Snare reagerede på efterretninger om, at der var aktive piratgrupper i det område, som fregatten patruljerede, er både vigtigt og tydeligt. En situation, som kunne have udviklet sig til et gidselstagningsscenarie – som de to angreb vi så henholdsvis 13. og 30. december – blev afværget. I dag kom der officielle tal fra International Maritime Bureau på, hvor mange piratangreb vi så i 2021. Tal som meget tydeligt viser et signifikant fald i antallet af piratangreb og kidnapninger i Guineabugten. For så vidt angår Esbern Snares indsats, er det vigtigt, når vi taler om pirateri, afskrækkelse og effekter, at vi både anerkender effekten af den konkrete episode 24. november og missionen i mere bred forstand og samtidig stiller yderligere spørgsmål.
Det er ikke et enten-eller. Man kan godt både anerkende vigtigheden af Esbern Snares indsats og samtidig stille dybere og sværere, men vigtige spørgsmål. Nogle spørgsmål handler om følgevirkningerne og de forskellige effekter af hændelsen 24. november og om Esberns Snares tilstedeværelse i mere bred forstand. Bl.a. drøfter vi jo nu en række politiske og juridiske spørgsmål fra et andet ståsted netop på grund af den komplicerede situation, som hændelsens udfald gav anledning til.
Hvad med de andre pirater?
Selvom den afskrækkende effekt forventeligt havde været større, hvis konsekvensen for alle de fire formodede pirater havde været en retssag og en eventuel fængselsdom, så er de tre personer, efter seks uger på Esbern Snare, nu tilbage i Nigeria uden deres speedbåd, deres to store motorer eller deres våben. Man kan godt forestille sig, at det har betydning for, hvornår de eventuelt måtte være klar til at slå til igen. I den forstand havde hændelsen 24. november også en anden effekt.
Derudover sejlede de tre formodede pirater, hvis tiltale for forsøg på manddrab frafaldt den 6. januar, ikke blot tilbage uden deres udstyr. De vendte også hjem, seks mands færre i deres piratgruppe: én 39-årig mand, som sent om aftenen den 6. januar landede i København, og de fem personer, som omkom.
Vi ved endnu ikke, om det var de fem mest erfarne gruppemedlemmer, som det i så fald ikke nødvendigvis vil være nemt at erstatte. Piratgrupper i Nigerdeltaet har tidligere været sammensat af mindre erfarne og meget erfarne medlemmer. Ikke alle har eksempelvis erfaring i at håndtere våben, som vi senest så i forbindelse med angrebet 13. december. Omvendt har nogle bedrevet pirateri igennem flere år og er eksempelvis ekstremt erfarne i at navigere, både inde i Nigerdeltaets mange små floder og langt ude på det åbne hav.
Hvis de meget erfarne piratgruppemedlemmer omkom, har det selvfølgelig en effekt. Også selvom de bagmænd, som har investeret penge i fx store motorer og brændstof, ikke er blevet berørt, udover at deres investering er væk og i denne omgang ikke gav afkast i form af løsesumspenge.
De danske specialstyrker skød i selvforsvar. Det mener den 39-årige formodede pirat dog også, at piraterne gjorde
_______
Der er mange ting, vi ikke ved endnu. Det, vi ved er, at den gruppe, som Esbern Snare afværgede et angreb fra, desværre ikke er den eneste aktive piratgruppe i Nigerias Nigerdelta-region. For hvad med de andre grupper? En FN-rapport fra juni 2021, som stadig er den mest opdaterede analyse, vurderede, at der er mellem fire og seks aktive piratgrupper med base i Nigerdelta-regionen. Det er her, kidnappede søfolk sidder til fange. Sidste år omkring 142 kidnappede søfolk, primært udenlandske, i år bemærkelsesværdigt færre. Man kan stille spørgsmålet: Ved de andre grupper overhovedet noget om, at Esbern Snare kom i skududveksling med ni formodede pirater fra én af disse grupper?
Fængselsstraffe under ordentlige forhold
Det var ikke hensigten, at nogen skulle miste livet. Og det er selvfølgelig vigtigt, at piratangreb afværges, uden at nogle mister livet. De danske specialstyrker skød i selvforsvar. Det mener den 39-årige formodede pirat dog også, at piraterne gjorde. Han skød faktisk selv slet ikke, siger han. Foruden hvad vi formoder piraterne har lært, har vi også lært noget af skududvekslingen. Dels at varselsskud ikke er et bredt anerkendt princip blandt piratgrupper i Nigerdeltaet. Og dels at piratgrupper i Nigerdeltaet forventeligt skyder tilbage, hvis de møder specialstyrker på tæt hold.
Det at anerkende Esbern Snares vigtige indsats både 24. november, men også missionen i bredere forstand, udelukker ikke, at man samtidig godt kan stille en række vigtige spørgsmål. Nogle af de spørgsmål handler om, hvorvidt den afskrækkende effekt kunne være øget. Her er det vigtigt at huske på, at selvom en regional løsning ikke lykkedes i denne omgang, så har episoden understreget vigtigheden af en anden type effekt i form af øget opmærksom på centrale spørgsmål og huller i den regionale løsningsmodel, man fra regeringens side gerne havde set materialisere sig. For selvom der var god grund til optimisme, da vi tilbage i juli måned så de to første domme nogensinde mod pirater i to vestafrikanske lande – en i Togo og en i Nigeria – har de spørgsmål om overdragelse, som episoden foranledigede, samtidig vist, at der mangler afgørende brikker i den regionale løsningsmodel.
Sidste år omkring 142 kidnappede søfolk, primært udenlandske, i år bemærkelsesværdigt færre. Man kan stille spørgsmålet: Ved de andre grupper overhovedet noget om, at Esbern Snare kom i skududveksling med ni formodede pirater fra én af disse grupper?
_______
Vi er fra dansk side nødt til at være sikre på, at dømte pirater kan afsone fængselsstraffe under ordentlige forhold. Det handler om vigtige folkeretslige forpligtelser. Det var også tilfældet i Somalia, hvor Danmark sammen med andre lande støttede moderniseringen af to piratfængsler. Det har vi endnu ikke set ske i Vestafrika.
Men en lidt overset effekt af den komplicerede situation, som Danmark stod i efter skududvekslingen 24. november, er, at lige præcis det spørgsmål har fået et øget fokus. Episodens efterspil har med andre ord tydeliggjort vigtigheden af programmer, som ikke alene har fokus på støtte til juridiske reformer og piraterilovgivning, som selvfølgelig er vigtige, men også på at sikre, at eksempelvis fængselsforhold er i orden. Det kræver et langsigtet engagement langt ud over de måneder, som er tilbage af Esbern Snares mission. Og det er også de aspekter, som har været fokus for det danske engagement, som gik forud for og fortsatte under fregattens mission i Guineabugten.
Foruden hvad vi formoder piraterne har lært, har vi også lært noget af skududvekslingen. Dels at varselsskud ikke er et bredt anerkendt princip blandt piratgrupper i Nigerdeltaet. Og dels at piratgrupper i Nigerdeltaet forventeligt skyder tilbage, hvis de møder specialstyrker på tæt hold
_______
Internationalt, regionalt og lokalt
Hvad er det som har gjort, at vi nu mange måneder i træk har set en periode med et historisk lavt niveau af piratangreb i Guineabugten?
11 kidnapningstilfælde i 2021. Og vi har i mange tilfælde set færre kidnappede per angreb. Eksempelvis resulterede piratangrebene 13. og 30. december i begge tilfælde i seks kidnappede. Sidste år i marts så vi til sammenligning en piratgruppe kidnappe 15 søfolk i ét angreb. En række faktorer har haft betydning for at piratgrupper nu typiske er kortere tid ombord på de skibe, de tvinger sig adgang til. Formodentlig er de mere bekymrede end tidligere for, at nogle vil komme og forstyrre dem. Her skal Esbern Snares indsats ikke overses, men heller ikke ses isoleret fra mange andre vigtige faktorer, internationalt, regionalt og lokalt.
Internationalt er Danmark det eneste land uden for regionen, som har tilbageholdt formodede pirater. Men vi er ikke den eneste internationale aktør, som bidrager til antipirateri. Mange andre lande er til stede på forskellig vis med forskellige tilgange og mandater. Dem skal vi ikke glemme, hvis vi bevæger os fra at tale om effekten af Esbern Snares indsats 24. november til at tale om missionens effekt i mere bred forstand og det historiske lave antal piratangreb i regionen. Derudover har en række internationalt støttede programmer til lands haft betydning. Og endelig er det også vigtigt at anerkende initiativer og dynamikker på mindst to andre niveauer: det regionale og det lokale.
Regionalt har vi set to retssager, hvor pirater blev idømt fængselsstraffe. En i Nigeria og en i Togo, hvor henholdsvis ni og ti pirater blev dømt. Det er blot én af de mange udviklinger, som vi har set i regionen de forgangne måneder. Udover juridiske reformer og historiske piratdomme, søsatte Nigeria også deres Deep Blue projekt i 2021. Her har NIMASA (Nigerian Maritime Administration and Safety Agency) eksempelvis understreget, hvordan den nigerianske flåde har deployeret 14 skibe for at øge den maritime sikkerhed i området. Kritikkere peger på, at der er tale om langt mere beskedne midler, herunder to skibe, som hovedsagelig er dedikeret til sikkerheden omkring havnen i Lagos.
For episoden 24. november blev der nemlig sendt en advarsel om, at der var en aktiv piratgruppe i området. Det var den advarsel, Esbern Snare reagerede på. Men det gjorde den nigerianske flåde efter sigende ikke på trods af, at den formodede piratgruppe ifølge advarslen var blot 60 sømil fra Nigerias kyst
_______
Hvilken betydning det projekt har haft på det lave antal piratangreb sidste år, vil uden tvivl blive drøftet den kommende tid. Men ser man på de seneste hændelser, er der stadig ’huller’. Både i det juridiske og i de militære. For episoden 24. november blev der nemlig sendt en advarsel om, at der var en aktiv piratgruppe i området. Det var den advarsel, Esbern Snare reagerede på. Men det gjorde den nigerianske flåde efter sigende ikke på trods af, at den formodede piratgruppe ifølge advarslen var blot 60 sømil fra Nigerias kyst.
Så selvom der er sket vigtige og positive udviklinger i regionen, er der fortsat en række faktorer, som på kort sigt gør, at det ikke er på dette niveau alene, vi kan forklare, hvad der har forårsaget de lave antal angreb i 2021. Det er imidlertid på dette niveau, vi er nødt til at holde fokus, hvis vi ønsker at se den hidtil midlertidige effekt blive mere varende.
Lokalt mangler vi stadig at få et klart billede af, om der også er sket ændringer i Nigerdelta-regionen, som kunne være med til at forklare det lave antal angreb. Vi har eksempelvis set indikationer på en stigning i angreb rettet mod olieindustrien, med nyheder om at Nigeria mister store investorer grundet øget olietyveri. Men når vi bevæger os ned til det lokale niveau i søgen på forklaringer på det lave antal angreb i 2021, melder der sig flere spørgsmål end svar. Har nogle af de kriminelle som begår piratangreb eksempelvis flyttet fokus til andre, måske mere profitable ’forretningsområder’, sådan som vi også har set i Somalia?
At vi ikke pt. ved nok om ændringer og dynamikker i Nigerdeltaet betyder imidlertid ikke, at vi kan overse, at der også på det niveau, kan være sket ændringer med betydning for, hvorfor vi har set et så lavt antal piratangreb i 2021.
En blivende tendens?
Grunden til, at vi skal være nysgerrige på, hvad der er forklaringen, er, at vi kun derved kan sige noget om, hvorvidt det kan forventes at være en blivende tendens, eller om vi kommer til at se kidnapningspirateriet blomstre op igen.
Hvis ikke vi bredt og med nogen præcision taler om forskellige typer af effekter, ender vi med at diskutere enten-eller – fregat eller udvikling, afskrækkelse eller tiltalefrafald – hvor der er behov for både-og. Vi har en fregat afsted i en periode, som normalvis er højsæson fordi der her-og-nu var en sikkerhedsudfordring, som ikke kunne løses alene med langsigtede programmer til lands i regionen.
På samme måde er det ikke enten afskrækkelse eller tiltalefrafald. Vi arbejder fra dansk side på at skabe betingelser for regional retsforfølgelse og fængsling under ordentligt forhold ud fra den tanke, at de aspekter er vigtige for at få brudt piraternes forretningsmodel.
Ligeledes er initiativer og dynamikker internationalt, regionalt og lokalt heller ikke et enten-eller. Det kan eksempelvis være vigtigt fremadrettet at øge samarbejdet og dialogen for at nå til enighed på en række punkter, ikke kun om overdragelsesaftaler, men eksempelvis også om betingelserne for koordinerede operationer mellem regionale og udenlandske flåder.
Det selvfølgelig positivt, at der i 2021 er sket et fald i antallet af angreb og kidnapninger i Guineabugten. Men det er for tidligt at konkludere noget specifik om årsagen til det fald. Der ikke kun én mulig årsag. Desuden er det ikke første gang vi har set lavere angreb nogle år, hvor tendensen desværre ikke har været varende.
Det er afgørende, at vi ikke glæder os for tidligt, men holder fokus på stadig at undersøge, hvilke forhold der (fortsat) kan bidrage til at forbedre sikkerheden i Guineabugten, både på den korte bane (med international militær tilstedeværelse, herunder Esbern Snare) og på den lange bane. Både juridiske reformer, forbedrede fængselsforhold og kapacitetsopbygning således at aktører i regionen på sigt selv kan tilbageholde formodede pirater er afgørende, hvis de fald vi så i 2021 skal fortsætte. ■
Det selvfølgelig positivt, at der i 2021 er sket et fald i antallet af angreb og kidnapninger i Guineabugten. Men det er for tidligt at konkludere noget specifik om årsagen til det fald. Der ikke kun én mulig årsag
_______
Katja Lindskov Jacobsen (f. 1982) er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Den danske fregat Esbern Snare under en øvelse i Congo, Pointe-Noire [Foto: Katja Lindskov Jacobsen].
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
