Kristian Hegaard: Med gårsdagens rigsretsdom peger alt på at fratage Inger Støjberg valgbarhed. Det er der særligt to årsager til

14.12.2021

Det er på ingen måder en ønskværdig situation. At fratage valgbarhed fra et folketingsmedlem er en vidtgående beslutning. Det er meget principielt, fordi vælgerne har valgt et folketingsmedlem og Folketinget i princippet sætter sig over den beslutning. Men skal en person, der er straffet være med til at fastsætte, hvad andre kan straffes for?

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Kristian Hegaard

DET HØRER HELDIGVIS til sjældenhederne, at Folketingets medlemmer idømmes ved retten. Men når det sker, fører det efterfølgende til diskussion af deres valgbarhed. Det står i Grundlovens § 33, at Folketinget skal tage stilling til, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Det er på ingen måder en ønskværdig situation. At fratage valgbarhed fra et folketingsmedlem er en vidtgående beslutning. Det er meget principielt, fordi vælgerne har valgt et folketingsmedlem og Folketinget i princippet sætter sig over den beslutning. Og politikere kan selvfølgelig ikke smides ud for politiske synspunkter – det ville høre en bananrepublik til. Derfor må det udelukkende bero på en ren juridisk vurdering.

Spørgsmålet må være: Skal en person, der er straffet være med til at fastsætte, hvad andre kan straffes for? Hvordan er tilliden til en lovgiver, der ikke overholder den lovgivning, de vedtager?

 

Inger Støjbergs to måneder ubetingede fængselsstraf er længere, end hvad der tidligere har ført til fratagelse af valgbarhed
_______

 

Med gårsdagens rigsretsdom peger alt på at fratage Inger Støjberg valgbarhed. Det er der særligt to årsager til.

For det første har praksis i Folketinget været, at ubetinget fængselsstraf medfører fortabelse af valgbarhed. Dette ses særligt ved A.C. Normanns fortabelse af valgbarhed i 1972 efter at have fået en måneds ubetinget fængselsstraf for væsentligste skyld i en trafikulykke.

Inger Støjbergs to måneder ubetingede fængselsstraf er således længere, end hvad der tidligere har ført til fratagelse af valgbarhed.

Det skete, fordi hun både iværksatte og fastholdte en ulovlig ordning. Det skete forsætligt. Altså loven blev brudt bevidst. Rigsretten vurderede, at hun måtte indse, at hun ”kortsluttede” den proces, der normalt skal ske i henhold til loven, når kærestepar adskilles. Med andre ord følte Støjberg sig hævet over loven. Det er ingen. Heller ikke ministre.

10 af 26 rigsretsdommere mente endda, der var grundlag for en tremåneders ubetinget dom.

Om årsagen til, at det blev en ubetinget fængselsstraf udtaler Rigsretten: ”Under hensyn til den samfundsmæssige betydning af, at regeringens ministre respekterer gældende ret og dermed folkestyrets og retsstatens grundlæggende spilleregler, finder vi, at det må være udgangspunktet, at der fastsættes en ubetinget fængselsstraf i tilfælde, hvor en minister har sat sig ud over lovgivningen på sit forvaltningsområde ved med forsæt at tilsidesætte væsentlige individuelle rettigheder med skadevirkning for enkeltpersoner til følge.”

Det er med andre ord en hård og alvorlig dom, når man får to måneders ubetinget fængselsstraf. Hårdheden i dommen og tidligere praksis for fratagelse af valgbarhed, taler altså for at fratage Inger Støjbergs valgbarhed.

For det andet vedtog Folketinget i 2018 en lov om valgbarhed for kommunal- og regionspolitikere. Tidligere havde man haft et Valgbarhedsnævn, der behandlede sagerne individuelt, når en lokalpolitiker havde begået en lovovertrædelse. Men nævnet blev nedlagt, og Folketinget vedtog i stedet et sæt af objektive kriterier for, hvornår en lokalpolitiker mister sin valgbarhed.

Med loven fratages valgbarhed i alle tilfælde af både ubetinget og betinget frihedsstraf samt ubetinget fratagelse af kørekort for lokalpolitikere. Denne lov stemte alle Folketingets partier for. Og det var Inger Støjbergs egen regering, der fremsatte lovforslaget.

Når Folketinget har besluttet at fratage lokale politikere valgbarhed ved selv betinget frihedsstraf, hvorfor skal det så ikke også gælde for folketingsmedlemmer selv?

Dansk Folkeparti har om nogen stået op for, at det Folketinget vedtager om andre også skal gælde for Folketinget selv. Hvordan kan de på den ene side mene, at lokalpolitikere automatisk skal ryge ud for en betinget dom, men at Inger Støjberg skal blive siddende med en ubetinget dom?

Hvorfor skal der gælde andre regler for folketingspolitikere end lokalpolitikere?

Når lokalpolitikere således mister valgbarhed ved selv betinget fængselsstraf, må i hvert fald ubetinget straf gøre et folketingsmedlem uværdigt.

Den nye lov sammenholdt med, at Støjberg har fået en hård straf med to måneders ubetinget fængselsstraf må føre til fratagelse af valgbarhed.

Dommen er klar. Dommen er hård. Mildere domme har fældet et folketingsmedlem. Støjberg er ikke værdig til at sidde i Folketinget.

Til gengæld må det så være op til vælgerne ved næste valg at tage stilling og eventuelt vælge Støjberg på ny. Når dommen er afsonet og valgperioden udløbet, er det alene et anliggende mellem Støjberg og vælgerne.  For man er ikke dømt for evigt og vælgerne må herefter foretage deres dom. ■

 

Når Folketinget har besluttet at fratage lokale politikere valgbarhed ved selv betinget frihedsstraf, hvorfor skal det så ikke også gælde for folketings-medlemmer selv?
_______

 

Kristian Hegaard (f. 1991) er cand.jur. og fhv. Folketingsmedlem for er Radikale Venstre. ILLUSTRATION: Inger Støjberg forlader Eigtveds Pakhus efter domsafsigelse i rigsretssagen, 13. december 2021. [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix].