Jan Kristoffersen (Å): Skal det være muligt for beskæftigelsesministeren at indføre vaccinetvang?

22.11.2021

Der har sneget sig en bestemmelse ind i regeringens forslag om at give arbejdsgivere adgang til at forlange coronapas af deres medarbejdere. Nemlig den bestemmelse, at beskæftigelsesministeren kan afgøre, hvad der defineres som et coronapas. Betyder det, at beskæftigelsesministeren kan definere et coronapas sådan, at det ikke længere er gyldigt ved en frisk PCR- test og fx kun er gældende ved en færdig vaccination?

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jan Kristoffersen

Da folketinget i marts 2020 gav regeringen omfattende beføjelser til håndtering af COVID-19 var det forståeligt, at mange ikke havde læst loven, og følte sig presset af en ukendt epidemi. Mange fortrød også, at regeringen havde fået så meget magt, og epidemiloven blev da også ændret igen i december 2020.

Nu er det ved at ske igen, og denne gang kan Folketinget ikke sige, at de har glemt at læse loven eller bilaget.

I uge 46 hastebehandles regeringens forslag om at give arbejdsgivere adgang til at forlange coronapas af deres medarbejdere. På overfladen er det afstemt. Arbejdsmarkedets parter har været inde over, og arbejdsgivere havde tilsvarende adgang sidste år.

Men der har sneget sig en bestemmelse ind i lovforslaget, som jeg ikke tror, at arbejdsmarkedets parter har nikket til. Og det er en bestemmelse, som jeg vil opfordre samtlige partier i Folketinget til at tage stilling til.

 

Vi ser, hvordan andre lande strammer grebet, for at befolkningen skal lade sig vaccinere, og vi ser også, hvordan det skaber splittelse og optøjer
_______

 

I lovforslagets § 1, stk. 5, får beskæftigelsesministeren adgang til at definere et coronapas.

Bestemmelsen lyder mere præcist sådan her:

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvad der forstås ved et coronapas samt undtagelser til krav om coronapas og krav om test for COVID-19, herunder at de kommunale borgerservicecentre kan udstede dokumentation, der fritager den ansatte for krav om coronapas og krav om test for COVID-19.

Betyder det, at beskæftigelsesministeren kan definere et coronapas sådan, at det ikke længere er gyldigt ved en frisk PCR- test? Og altså kun er gældende ved en færdig vaccination?

Lovbemærkningerne er ikke helt klare, og Alternativet har allerede stillet spørgsmål til ministeren om dette.

Coronapas er – efter min opfattelse – et pragmatisk redskab, som har været med til at holde virus nede, imens der blev ventet på, at tilstrækkeligt mange blev vaccineret. Det tilgodeser dem, som ikke ønsker at blive vaccineret og giver samtidig mulighed for, at livet godt kan udfolde sig på tålelig maner.

Vi ser, hvordan andre lande strammer grebet, for at befolkningen skal lade sig vaccinere, og vi ser også, hvordan det skaber splittelse og optøjer. Det er lande, hvor procentdelen af vaccinerende er væsentligt under det danske niveau. I Danmark er 86,3 pct. af befolkningen  over 12 år færdigvaccinerede, og vi er et helt andet sted i forhold til COVID-19.

At give en så omfattende beføjelse til beskæftigelsesministeren, som loven lægger op til, forekommer umiddelbart ude af proportioner.

Da corona rullede ud over verden, sagde statsministeren, at hun hellere ville gå et skridt for langt end et skridt for kort. Og det er der gode grunde til, når en helt ukendt virus skal håndteres.

I dag ved vi meget mere, og vi har en vaccine.

Så nu er det, at Folketinget skal stoppe op og tage stilling til denne bemyndigelse. Og stille sig selv fire klassiske spørgsmål: Er det nødvendigt? Nytter det noget? Er det proportionelt? Er det lovligt?

Vi skulle gerne være blevet klogere siden marts 2020. ■

 

At give en så omfattende beføjelse til beskæftigelsesministeren, som loven lægger op til, forekommer umiddelbart ude af proportioner
_______

 

 Jan Kristoffersen (f. 1974) er jurist, kandidat til Europa-Parlamentet, medlem af Skatterådet og politisk rådgiver hos Alternativet. ILLUSTRATION: Skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard holder pressemøde regeringens udspil “Danmark kan mere”, København, 9. september 2021. [FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix]