Michael Kristiansen om kommunalvalget: Den S-DF-alliance, der opstod for ikke så mange år siden, er helt færdig

17.11.2021

”Hele den tankegang er faldet totalt til jorden. Det kan godt være, at det er lykkedes Socialdemokratiet at udradere Dansk Folkeparti, men spørgsmålet er, om ikke også de udraderer sig selv ved samme lejlighed. Hård udlændingepolitik, ældreretorik, gammeldags velfærdspolitik har simpelt hen fået et grundstød af dimensioner.”

Interview af Christine Roj, redaktionschef i RÆSON

RÆSON: Hvad er det vigtigste, der er sket ved kommunalvalget i år?
KRISTIANSEN: Socialdemokratiet har fået en gevaldig vælgerlussing – især i de store byer – og det er opsigtsvækkende. Det er omkring 10 pct. i alle de store byer. Jeg så Mette Frederiksen sige, at det nok var lokale forhold, men det er jo en sjov forklaring. Da Socialdemokratiet ved sidste kommunalvalg gik frem i alle byer, der var der ikke nogen tvivl om, at det var Mette Frederiksen-effekten.

Så du køber grundlæggende ikke, at det var lokale forhold?
Den køber jeg simpelt hen ikke. Det spændende ved der her er jo også, at det peger frem mod det kommende folketingsvalg, og vi så det allerede lidt ved det seneste folketingsvalg, at Socialdemokratiet er ved at miste grebet om især de unge og dermed også de store byer. Det er blevet forstærket. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når vi på et tidspunkt kan se aldersfordelingen på dem, der har stemt Socialdemokratiet, så vil den have en voldsom hældning mod, at det er de ældre, der har stemt på partiet.

Det er det, man kalder en strukturel udfordring for Socialdemokratiet frem mod næste valg. Så det er en lussing, som både handler om situationen med mink-sagen og slettede sms’er, men det er også en tilkendegivelse af, at de unge er stået af på Socialdemokratiets overordnede politiske projekt, som jo handler om land og by og en meget klassisk socialdemokratisk velfærdspolitik, som de unge ikke kan se sig selv i, kombineret med at man ikke køber partiets klimapolitik.

Det er jo lige præcis også noget af det, man talte om inden valget, at S var klar til at lave den ofring af de større byer til fordel for at køre en politik, der var mere fokuseret på de mindre byer – også ud fra en klassisk betragtning om, at de godt kan miste vælgere til venstrefløjen, så længe de beholder regeringsmagten. Men tilbagegangen er blevet værre end forventet?
Ja, det er den. Altså, hvis man sætter sig ned og kigger på, om Danmark er gået til højre eller venstre eller status quo til kommunalvalget, så er Danmark gået til højre. Selv hvis du kigger på København, så er det rigtigt, at Enhedslisten har fået et kanon valg i København, men København er gået en smule til højre. Og det man kan se i de store byer, er, at De Konservative har fået fodfæste på en måde, som de ikke har haft i rigtig mange år. Og derfor kan man sige, at den der med, at “okay, så går vi lidt den anden vej, og så kan venstrefløjen samle det op”, den passer ikke. Socialdemokratiet har fået et godt valg nogle steder – der er de steder, hvor de har haft nogle populære borgmestre – men det har ikke været noget godt valg generelt set landet over. Og det har så været aller værst i de store byer.

Hvor alvorligt vil du sige, at det her er for Socialdemokratiet? Hvor meget vakler deres politiske fundament?
Jeg synes, at deres politiske projekt har fået et skud for boven. Og da jeg hørte Mette Frederiksen holde valgtale i går, lød det som om, der var nul refleksion. Så hvis de fortsætter, som de jo helt åbenlyst har tænkt sig at gøre, så tror jeg, de løber ind i problemer. Så tror jeg, at kombinationen af, at hele attraktionen ved deres politiske projekt ikke er til stede længere – især hos de unge – kombineret med den sag, som jo risikerer at skabe et fundamentalt tillidsbrud mellem statsministeren og befolkningen, det er en farlig cocktail.

Hvis vi prøver at zoome lidt ud fra Socialdemokratiet, så var der jo andre steder, hvor der skete store forandringer. Hvad synes du, der var af andre centrale begivenheder ved valget?
Venstre fik et bedre valg end frygtet. Men de fik også et rigtig dårligt valg i de store byer og i Nordsjælland, hvor De Konservative har støvsuget fuldstændigt. Og det er bekymrende for Venstre. Venstres byprofil ligger mere eller mindre i ruiner. Venstre har klaret sig igennem, men de er efter kommunalvalget i går igen blevet et mere jysk parti. Jeg tror, at man oppe i hovedkvarteret sidder og ånder lettet op, men jeg tror også, at man sidder og siger, at man simpelthen bliver nødt til at stille med nogle kandidater, som også er attraktive for moderne mennesker i byerne.

Når Venstre vender tilbage til mere at være et landparti, hvilken betydning har det for partiets gennemslagskraft fremadrettet? Er det en udvikling, man er bange for i Venstre? 
Ja selvfølgelig er det det, for når man vil være et regeringsparti i Danmark, så skal man kunne begge dele. Det var det, Anders Fogh lykkedes med, og det er langsomt sivet ud. Hvis man skal være lidt grov, så kan man sige, at det lidt er arven efter Lars Løkkes manglende udvikling af partiet. I de senere år, han havde magten, var der en mangel på fornyelse, og den er slået igennem ved de seneste valg med endnu større kraft. Så det er selvfølgelig bekymrende.

Man kan sige, at hvis man kigger på det samlede Konservative og Venstre, så har de to partier til sammen fået et rigtig godt valg, fordi de er stærke på hver deres fronter. Hvis ellers Søren Pape og Jakob Ellemann-Jensen kan tale med hinanden og være på god fod og så kigger ned over landkortet, så har de ret meget at glæde sig over, fordi de på en eller anden måde deler landet imellem sig. Hvis man er borgerlig, så var det ikke noget dårligt valg, for de to partier klarede sig rigtig godt på hver deres vis.

 

Der er ikke nogen tvivl om, at for et år siden var der ingen der troede på, at der kunne ske et regeringsskifte næste gang, og der må man jo bare sige, at det kan der sagtens
_______

 

Apropos relationen mellem Konservative og Venstre: Er vi i virkeligheden der, hvor det nu er meget sandsynligt, at Pape kunne være en statsminister-figur til et kommende valg?
Det er i hvert fald rykket tættere på. Venstre er stadig et større kommunalt parti end Konservative – alt andet ville også være overraskende. Men det er klart, at der er en Søren Pape-effekt ved valget i går – det er der ikke nogen tvivl om.

Så er der selvfølgelig Frederiksberg. Den var jeg ikke selv overrasket over. Den demografiske udvikling gjorde næsten, at det måtte ske på et eller andet tidspunkt. Men Konservative står stærkt. De har mange bastioner. Jeg synes, at Søren Pape er rykket tættere på en statsminister-position. Men jeg vil så også sige, at man har haft en oplevelse af, at Venstre har været ved at falde fra hinanden i et stykke tid, og det gjorde Venstre ikke. De faldt ikke fra hinanden. Og alligevel gik Konservative frem. Så det er et godt valg for K og V, hvis de ellers er i harmoni, og det kan man så diskutere, om de er. Men der er ikke nogen tvivl om, at for et år siden var der ingen der troede på, at der kunne ske et regeringsskifte næste gang, og der må man jo bare sige, at det kan der sagtens.

Et andet højrefløjsparti, som lidt er elefanten i rummet, DF, mistede over halvdelen af deres mandater på landsplan i går. Har de mistet deres validitet som parti i dansk politik?
Pt. er svaret ja. Det har de. Der er ingen attraktion tilbage i DF, og det er også derfor, at det er klogt af Thulesen-Dahl, at han trækker sig nu. Han kan ikke trække partiet op af den sump, det er havnet i. Så er spørgsmålet, om der er andre, der kan det. Der er ingen tvivl om, at Pernille Vermund er bedre til at være højrefløjspopulisten end Dansk Folkeparti. Jeg er overrasket over, at de kunne få så mange valgt ind i kommunalbestyrelser rundt omkring. Det er virkelig ikke noget kommunalt parti. Så ja, det er simpelthen svært at se, hvad der skal blive af Dansk Folkeparti. De har i hvert fald fuldstændigt mistet den afgørende indflydelse på dansk politik.

Og så kan man måske kigge lidt baglæns og sige, at den der S-DF-alliance, der på en eller anden måde opstod for ikke så mange år siden, er helt færdig. Hele den tankegang er faldet totalt til jorden. Det kan godt være, at det er lykkedes Socialdemokratiet at udradere Dansk Folkeparti, men spørgsmålet er, om ikke også de udraderer sig selv ved samme lejlighed. Hård udlændingepolitik, ældreretorik, gammeldags velfærdspolitik har simpelt hen fået et grundstød af dimensioner.

Så den slåskamp Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har haft om vælgere, som har gjort at de har rykket tæt på hinanden – en linje som har været enormt dominerende i dansk politik – den er på vej ud?
Den er helt på vej væk. Fuldstændig. De står simpelthen alene med det nu. Socialdemokratiet har magten, og de har et stabilt parlamentarisk flertal osv. Men hele den der drejning tilbage mod klassisk socialpolitik, Arne og sådan noget, det fænger ikke. Det er ikke Arnes tur længere.

Hvad er det, der er sket på de relativt få år, der har skabt det markante skifte?
Der er ingen tvivl om, at klima er et nøgletema her. Det at klimaet er rykket så højt op på dagsordenen. Det var simpelthen ikke et dagsordenspunkt for de to partier, og det var det heller ikke ved det seneste folketingsvalg, som jo kun er to og et halvt år siden. Og så tror jeg også, at det skyldes, at der ikke kommer nogen flygtninge. Man kan godt tage den slåskamp om, hvem der er hårdest i retorikken, men det bliver lidt nogle tomme slag i luften, for der er jo ikke nogen.

Så udlændingepolitikken er grundlæggende ikke så vigtig for dansk politik længere?
Den har ikke den samme attraktionsværdi mere. Det har den simpelthen ikke. Der er ingen tvivl om, at man kan komme galt af sted, hvis man har, hvad nogle vil opfatte som en ‘slap’ udlændingepolitik. Men det der med, at det er det, der får vælgerne til at gå til det ene eller det andet parti, det tror jeg ikke på. Det er ikke det, der rykker i øjeblikket.

Det har jo i den grad været S’ kæpheste: land-by-dagsordenen, der ikke virker til at have fået ordentligt tag i befolkningen efter i går og at lægge sig meget op af den profil DF har. De to strategier har fået nogle hårde slag i går, så hvis man skal kigge i krystalkuglen, hvad betyder det for det politiske landskab fremadrettet?
Der er jo ikke nogen tvivl om, at man kan sige, at Socialdemokratiet er svækket efter det her valg. Og de vil også have sværere ved at kigge på deres støttepartier og sige: “Det er godt med jer, men det bliver sådan her, for det er os, der styrer showet”. ”Det er det så ikke.”, kan de sige. Der er mange steder, hvor Socialdemokratiet har borgmesterposten, fordi Enhedslisten er gået frem. Havde de vundet borgmesterposten på Frederiksberg uden Enhedslisten? Nej, det havde nok ikke. Og det vil sige, at de har ikke den samme power. Og det føler jeg mig helt overbevist om, at vi også kommer til at se nationalt. De kan ikke dominere på samme måde, som de har gjort de første to år. Så hun har mistet virkelig megen styrke, Mette Frederiksen, det føler jeg mig helt overbevist om.

Kræver det en grundlæggende strategiændring fra dem, hvis de skal komme tilbage?
Det gør det jo nok. Men det tror jeg ikke, at de gør. Jeg føler mig helt overbevist om, at Mette Frederiksen er sikker på, at det hun gør er det rigtige, og at det har virket, og at det er derfor, de har fået magten. Derfor tror jeg, at de holder fast. Vi har set en smule opblødning på den måde, at der kom sådan nogle sjove initiativer med fodboldbaner i København, og hvad ved jeg her på det sidste. Men der er den risiko, at det virker sådan, at folk tænker, at det bare er valgflæsk, fordi de har trykket de andre dagsordener så hårdt igennem, at hvis de begynder at finde på noget andet, så siger folk: “Ah, det tror vi ikke på”. Så Socialdemokratiet går en hård tid i møde, og Mette Frederiksen går en hård tid i møde.

Derudover har Radikale faktisk fået et relativt okay valg i går, og de har udfordret Mette Frederiksen ret voldsomt her på det sidste. Så det interessante bliver selvfølgelig, hvordan De Radikale læser det her valgresultat. Læser de det som, at det er den rigtige vej at gå? At de simpelthen er nødt til at lægge afstand til Mette Frederiksen både politisk og retorisk? Hvis de gør det, så bliver der jo skruet op for det fremadrettet. De har virkelig bøvlet i lang tid, De Radikale, og de slap igennem valget i går på en ret solid måde, så det synes jeg bliver interessant at se. Hvordan omsætter de det til politisk handlen? ■

 

Socialdemokratiet har magten, og de har et stabilt parlamentarisk flertal osv. Men hele den der drejning tilbage mod klassisk socialpolitik, Arne og sådan noget, det fænger ikke. Det er ikke Arnes tur længere
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi