Jens Rohde (KD) i opråb til regeringen: For hver dag vi ikke øger mediestøtten, svækker vi vores demokratiske infrastruktur
17.10.2021
”Vi har i mange år været så teknologibegejstrede, at vi ikke har villet regulere noget inden for tech-giganternes verden, og det betaler vi prisen for i dag. Vi har simpelthen behov for at få en redigeret, kritisk, journalistisk beskrivelse af, hvad der foregår i vores samfund, både lokalt og nationalt. Det kræver bl.a. en fordobling af mediestøtten og synlig medieskat, som ikke ligesom i dag ødelægger armslængdeprincippet.”
Interview af Janus Elmstrøm Lauritsen
UNDER FOLKETINGETS åbningsdebat d. 7. oktober indtog Kristendemokraternes ene mandat på Christiansborg, Jens Rohde, talerstolen med en direkte henvendelse, der fik statsministeren, som ellers var på vej ud af lokalet, til at sætte sig på sin plads og lytte. ”Hvornår kommer det medieudspil?”, lød spørgsmålet fra Rohde, som i flere omgange for nylig har rettet netop dette spørgsmål til regeringen.
Kristendemokraterne har endnu ikke selv offentliggjort deres eget oplæg til et medieudspil, men der ligger et udspil klar, som RÆSON op til interviewet har fået indsigt i. RÆSON spørger Kristendemokraternes politisk ordfører, hvor problemerne på medieområdet opstår, hvordan de løses, og om fx Kristendemokraternes forslag om en fordobling af mediestøtten er god borgerlig politik.
RÆSON: Du gik på talerstolen d. 7. oktober under Folketingets åbningsdebat og kritiserede Regeringen for endnu ikke at have fremlagt det medieudspil, du længe har efterspurgt. Hvilke problemer er det medieudspillet skal adressere, og hvorfor er der behov for det lige nu?
JENS ROHDE: Der har været behov for det meget længe, fordi det medieforlig, der ligger, i mine øjne er ret elendigt, bagudskuende og ikke løser nogen strukturelle problemer på medieområdet. Vi kan bare se, at nyhedsørkenerne spreder sig. For hver dag der går, kanaliseres der penge fra danske medier og over i annoncering og budgetter hos de store tech-giganter. Det handler om kampen om relevans det her, og det kræver penge. Når jeg kigger på de store budgetter, som alle dem, der kommer ind på det danske marked, har, så er de 5 mia., vi giver i offentlige støttekroner, ikke ret meget.
Samtidig ser vi, at især lokal- og regionaljournalistikken lider, fordi den ender ud i sådan noget “luder-journalistik”, forstået på den måde – det er jo et gammelkendt begreb inden for journalistikken – at hvis de lokale aviser og ugeaviserne blot bliver sådan noget med, at den lokale forretning køber en annonce og så skriver mediet en artikel om dem, så er der jo reelt set ikke nogen demokratisk infrastruktur rundt omkring i landet. Så har vi journalister gående inde på Christiansborg – og that’s it. To tredjedele af velfærdssamfundet administreres altså faktisk ude i landet og ikke inde på Christiansborg. Så for mig handler det ikke kun om medier, det handler om demokratisk infrastruktur. Jeg ser det som et alvorligt problem for vores demokrati.
Så når du taler om udfordringer i vores demokratiske samtale, så handler det om, at der skal være liv i medierne i hele landet?
Ja, både når vi kigger på vores samlede demokrati, og når vi kigger på det lokalt og regionalt. Det kan jo ikke nytte noget, at vi går rundt og tror, at alt er lige så gyldigt som det næste. Det er jo lidt det, der er blevet mantraet i vores samfund: Ethvert menneske tror, at det er lige gyldigt, hvad man skriver. Vi har simpelthen behov for at få en redigeret, kritisk, journalistisk tilgang til eller beskrivelse af, hvad det er, der foregår i vores samfund, både lokalt og nationalt, og det kan man ikke bare sådan overlade til folk, der ikke har en journalistisk baggrund. Det er derfor, vi siger, at vi er optagede af at finde en model, der styrker den journalistiske arbejdskraft. Det er jo ikke meningen, at pengene bare skal gå i aktionærlommer. Vi vil have journalistik for de penge, vi giver.
Hvordan vil I helt konkret tage kampen op mod tech-giganterne?
De to vigtigste ord er transparens og medfinansiering, altså skattebetaling. Det er jo ikke noget, vi bare kan klare nationalt. Vi er nødt til at erkende, at det skal håndteres internationalt. Det er en forpligtelse for regeringen at lave en mediepolitik, som den vil folde ud på de europæiske topmøder, blandt kulturministre osv, for det er jo den eneste måde at komme videre. Tech-giganterne skal være med til at betale, og at der skal indføres transparens omkring de algoritmer, de bruger.
Vi ved jo godt, at der ikke er transparens. Det, synes jeg, er et problem, og det er jo lidt min generations ansvar. Vi har i så mange år været så teknologibegejstrede, at vi ikke har villet regulere noget inden for den verden, og det betaler vi så prisen for i dag. Der er selvfølgelig også kommet meget godt ud af det, men vi bliver nødt til at sikre, at kvalificeret mediejournalistisk, publicistisk arbejde lønner sig, at der er økonomi i det. Det er jo faktisk det vigtigste, for det er der, du kan gå ind og lave modstykket til det, der er.
Vi kommer aldrig til at nedlægge Facebook, og det skal vi jo sådan set heller ikke, men vi kan jo godt forlange af dem, at de er transparente, og at det kører efter nogle oplyste standarder, hvornår dine opslag bliver slettet og så fremdeles, og hvilken form for overvågning man laver. Det er jo en absurd ting i vores samfund, at vi er virkelig, virkelig bange for overvågning – når vi diskuterer kameraer i det offentlige rum og sådan noget, så er vi oppe og køre med det samme og kritisere myndighedernes overvågning osv. Dét kan vi godt diskutere, men vi har samtidig dybest set udliciteret og privatiseret hele overvågningen af os, for det vi sidder og laver nu, det bliver jo overvåget i en vis forstand, og det må man tage et politisk ansvar for.
Når jeg kigger på de store budgetter, som alle dem, der kommer ind på det danske marked, har, så er de 5 mia., vi giver i offentlige støttekroner, ikke ret meget
_______
Disse tech-platforme har jo også skabt et nyt rum for den offentlige samtale. Kan man ikke have en god demokratisk samtale på Facebook og Twitter?
Jo, det kan man sagtens. Det bliver meget hurtigt sådan en kultur-pessimistisk fortælling. Det er jo det, der er farligt ved at begynde at adressere de her problemer – man maler et billede af alting som helt ad helvede til. Det er det jo ikke. Men der er nogle udfordringer, og det er derfor jeg siger, at vi politisk må kunne blive enige om, at der må være nogle standarder for transparens, og hvordan man gør. Og det er vi nødt til at fastsætte ved lov, så alle ved, hvad de har at forholde sig til.
I foreslår i det udkast til et medieudspil, RÆSON forud for dette interview har fået indblik i, at ytringsfrihedens grænser på de sociale medier skal gå ved opfordring til ulovligheder. Er det de sociale medier selv eller de lokale myndigheder, som skal vurdere, hvornår det er tilfældet, og er det kun opfordringer til ulovlig adfærd, som skal fjernes?Det er jo det, vi må ind og diskutere. Det kan ikke nytte noget, at det er nogle dårligt lønnede mennesker i Indien, der sidder og kontrollerer, hvad der må foregå. Vi er nødt til at sikre, at ytringer, der overholder lovgivningen, har ret til at være i det offentlige rum. Og så kan du jo mene, at Facebook og Google og de andre har ret til at definere, hvad der må være i deres rum, men det er ikke deres rum længere, for det udgør en del af det offentlige rum og den offentlige samtale. Det er derfor, jeg også var kritisk, da man fjernede Trump fra de sociale medier. Du kan ikke bare overlade det til 5-7 direktører hvad der må udtales, og hvad der ikke må udtales. Det må vi have nogle klare standarder for.
Hvem skal så bestemme det?
Det skal lovgivningen, og det er politikerne, der laver lovgivningen.
Skal det være en national lovgivning eller en EU-lovgivning?
Jeg vil helst have en europæisk lovgivning, men vi er nødt til at tage udgangspunkt i os selv. Jeg er jo europæer om min hals, og jeg mener også, at jeg har bevist, at man kan faktisk få ting igennem og lave ting på europæisk niveau. Jeg har været med til at lave ophavsretsloven og jeg har været med til at afskaffe roaming-afgifterne, så det er bare med at komme i gang i stedet for at sidde på sine hænder. Det er derfor, det er vigtigt, at vi adresserer dette nationalt og ser det i et internationalt perspektiv. Man kan ikke bare sidde i lille Danmark og tro, at vi kan lave tingene ud fra vores egen lille verden. Men det er der, det starter.
I dag er det fuldstændig usynligt, hvad du betaler i medieskat – det kører på dit fradrag. Og det ødelægger armslængdeprincippet. Du kan ikke kontrollere, i hvor høj grad det indgår i den almindelige finanslovsdiskussion
_______
Du fremhæver, at de lokale medier lider en stille død i øjeblikket og har brug for støtte. Kigger man på udviklingen i det danske mediebillede, så er det jo ikke kun de lokale og regionale men alle trykte dagblade, som oplever nedadgående læsertal. Kun Weekendavisen fik flere læsere i 2020, mens Børsen, Jyllands-Posten og BT er blandt de medier med størst fald – større end mange mindre dagblade. Er det ikke snarere en generel tendens, at medieforbruget ændrer sig, end at det er noget, der blot knytter sig til de mindre og regionale mediehuse?
Jo, men de lokale forsvinder først. Den journalistiske arbejdskraft forsvinder først lokalt, fordi der ikke er råd til at aflønne den. Jeg siger, at der skal øremærkes nogle penge – vi foreslår to milliarder, men det er kun for at give et beløb at spille bold op ad – til regionale og lokale medier, men det er jo et generelt løft til hele branchen oveni den støtte, der allerede er i dag. Jeg vil bare gerne have, at vi laver en støtte, som belønner journalistisk arbejdskraft. Og hvordan vi gør det, det har jeg ikke fundet ud af endnu. Vi adresserer det, og så ønsker vi en diskussion af, hvordan vi kommer videre.
I foreslår at afsætte yderligere 5 milliarder kroner årligt til medierne og den demokratiske infrastruktur. Er det ikke meget lidt borgerlig politik at indføre en skat på et produkt, som man ved har faldende tilslutning i en befolkning, hvor en stadig større andel tilgår medieprodukter gennem portaler (fx HBO og Netflix), som de selv betaler for månedligt? Burde man ikke lade falde, hvad ikke kan stå og så lade markedet udvikle sig organisk?
Nej. Vi giver jo allerede mediestøtte i dag. Nu sad jeg ikke i folketinget, dengang man afskaffede licensen, men jeg er skarp kritiker af, at man har afskaffet den, for jeg er stærk tilhænger af, at folk ved, hvad pengene går til. I dag er det fuldstændig usynligt, hvad du betaler i medieskat – det kører på dit fradrag. Og det ødelægger armslængdeprincippet. Du kan dybest set som borger eller som medie ikke sidde og kontrollere, i hvor høj grad det indgår i den almindelige finanslovsdiskussion. Derfor vil vi gerne have, at det er en synlig skat. Det behøver ikke at være en licens – man kan bare gøre det samme som med kirkeskatten. Så er den synlig, og den sikrer et folkeligt medejerskab til vores fælles demokratiske infrastruktur. Det synes jeg er meget borgerligt. Den der lommeregner-liberalisme og det evige fokus på økonomisme i vores samfund har dybest set ikke meget med borgerlige dyder at gøre.
Og så har vi jo indregnet det hele i vores samlede skatteplan, som jo giver danskerne en betragtelig lettelse i skat på arbejdet. Så resultatet er jo stadigvæk netto i plus for den enkelte dansker.
I foreslår en fordobling af mediestøtten fra 5 milliarder kroner årligt til cirka 10 milliarder. Det er nogenlunde det samme beløb, som man har afsat til fx at bygge et nyt supersygehus i Aalborg. Hvorfor er det så vigtigt at poste yderligere midler i de danske medier, når man også kunne bruge dem på sundhedsvæsnet og fx psykiatrien, som i særdeleshed har brug for investeringer i øjeblikket?
Vi har jo også i vores 2030-plan lavet massive investering i både psykiatri og sundhedsvæsen, så der er en sammenhæng i det. Men vores demokrati er jo fundamentet for alt. Og kontrollen med magthaverne er fundamentet for alt, hvad vi ellers laver. Vi er nødt til at sikre en så stærk demokratisk værdikæde som overhovedet muligt. Ikke mindst i lyset af alle de fragmenteringer, vi ser i dag. Der skal man lave et stærkt korrektiv til det.
Det er vigtigt at holde hånden under nogle af de ting, som holder tilliden til vores demokrati oppe. Og det mener jeg kun, at kvalificeret journalistik vil være i stand til. Måske er det, fordi jeg selv kommer fra medieverdenen, men jeg har altid taget det meget alvorligt, at medierne og den kritiske journalistik er den fjerde statsmagt.
[H]vis du kigger på de budgetter, der vælter ind over landet fra andre medieudbyder, der kæmper om danskernes gunst, så forslår regeringens tiltag jo som en skrædder et vidst sted
_______
Er det et standpunkt, du føler, at du står alene med i dag på Christiansborg?
Nej, men det er jo ligesom, når man snakker om frihed. Alle taler om det, men de vil jo ikke gøre noget ved det. Når vi taler om frihed til kommunerne, så er det jo altid en frihed, der skal være styret af os på Christiansborg. Jeg har det lidt omvendt. Jeg siger, at de problemstillinger, som vi ser nu, skulle vi ikke sørge for at gøre noget ved dem? Og så gøre noget ordentligt ved det. Når vi skal til at forhandle medier, så kommer regeringen nok med et udspil med 25-30 millioner kroner ekstra til lokale og regionale medier, men hvis du kigger på de budgetter, der vælter ind over landet fra andre, der kæmper om danskernes gunst og for at være relevante i vores bevidsthed, så forslår det jo som en skrædder et vidst sted. Det kan du også argumentere for, at de 5 milliarder ekstra gør, men de giver dog et investeringsperspektiv, og det er det, der er det afgørende.
Hvad er dine og Kristendemokraternes forventninger til et kommende medieudspil fra Regeringen
Ved du hvad: Lige nu vil jeg bare gerne have, at det kommer, så vi kan komme omkring bordet og få det diskuteret. Ca. hver tredje måned de seneste 2,5 år, der har jeg stået og spurgt: Hvornår kommer det medieudspil? Hvornår kommer det medieudspil? Hvornår kommer det medieudspil? “Jamen det kommer om 3 måneder. Det kommer om 3 måneder. Det kommer om 3-4 måneder.” Jeg har hele tiden fået at vide, at det kommer om 3-4 måneder. Det er vel danmarkshistoriens længst udsatte premiere, vi er vidner til her, og nu synes jeg bare ikke, at vores medieverden kan vente ret meget længere, for der ryger simpelthen penge ud af vores demokratiske infrastruktur, og det skulle efter min mening hellere have været stoppet i går end i morgen. ■
Det er vel danmarkshistoriens længst udsatte premiere, vi er vidner til her, og nu synes jeg bare ikke, at vores medieverden kan vente ret meget længere, for der ryger simpelthen penge ud af vores demo-kratiske infrastruktur
_______
Jens Rohde (f. 1970) er medlem af Folketinget og politisk ordfører for Kristendemokraterne. ILLUSTRATION: Jens Rohde, d. 5. januar 2019 [Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
