Vincent F. Hendricks om Facebook: I 6 timer var vores offentlighed lukket ned, fordi vi har placeret den offentlige infrastruktur i et tilsyneladende korrumperet monopols hænder

06.10.2021

Facebook har haft en enormt dårlig uge. Først stod en whistleblower frem med sønderlemmende afsløringer og kritik af firmaet, og derefter lukkede den og andre sociale medier ned i over seks timer. Det tegner et dystert billede af en virksomhed, som vi nu med al tydelighed kan se sidder på store dele af vores offentlige infrastruktur – og som forvalter den på en moralsk korrumperet vis.

Professor Vincent F. Hendricks klumme, der tager videnskabsteoretiske og andre filosofiske vinkler på aktuelle spørgsmål, bringes udenfor RÆSONs betalingsmur. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

4. OKTOBER 2021 fik 3.5 milliarder brugere af Facebook, Instagram og WhatsApp at føle, hvordan det er at være uden den informationsbårne infrastruktur stillet til rådighed for verdenssamfundet af klodens største private platformsudbyder. I omkring 6 timer var Facebook og dets to apps Instagram og WhatsApp nede. Blotlagt blev det ved denne mørklægning, at både almindelige menneskers og virksomheders offentlige rum og infrastruktur er lige så skrøbeligt, som det er privatejet og monopoliseret.

Facebook lagde fra land i 2004 og erhvervede sig sidenhen billededelingstjenesten Instagram i 2012 for 1 milliard dollars. På trods af at firmaet dengang kun havde 13 ansatte, blev det lille firma ifølge Facebooks grundlægger og direktør Mark Zuckerberg anset som en ”trussel” mod verdens største forsamlingshus. I dag har Instagram omkring 1 milliard brugere og står for ca. 20 milliarder dollars af Facebooks årlige overskud. I 2014 erhvervede Facebook sig også beskedtjenesten WhatsApp for svimlende 19 milliarder dollars – grunden er igen som før: Facebook er bange for, at tjenesten ville kunne udkonkurrere Facebook, viser interne Facebook-dokumenter lækket tilbage i 2018.

Strategien for Facebook har længe været klar: Udkonkurrér konkurrenten ved at opkøbe konkurrenten med monopolfordelen for øje. Det er ligeledes grunden til at amerikanske FTC – Federal Trade Commission – den 9. december 2020 anlagde sag mod Facebook for ulovlig monopoldannelse efter erhvervelsen af Instagram og WhatsApp. Facebook har omvendt ønsket antimonopolsagen mod virksomheden skrinlagt, hvilket ironisk nok formelt skete samme dag som Facebook, Instagram og WhatsApp kollektivt bragede ned.

 

På Facebook er alle lige, som Mark Zuckerberg rutinemæssigt har bedyret, men i virkeligheden er nogen mere lige end andre, når det er godt for forretningen
_______

 

Facebook, Instagram og WhatsApp kørte som separate platforme frem til 2019, hvor de blev samlet i en og samme mastodontiske infrastruktur med vedligeholdelses-, dataindsamlings, annoncerings-, profilerings-, forudsigelseskrafts- og adfærdsmodifikationsfordele for firmaøje. Brugerne spises atter af med den samme historie om, at det er godt for brugeroplevelsen, mens det igen behændigt udelades, at det er uendeligt meget bedre for BigTechs forretningsmodel at have oceaner af data om brugerne: ’Jo bedre vi kender dig, jo bedre kan vi sælge dig til annoncørerne,’ er den opmærksomhedsøkonomiske forretningsmodel; og jo længere du bliver på Facebook-kasinoet, jo mere taber du i opmærksomhed og tid, mens du skaber engagement og data, der er yderest profitabelt for BigTech-selskaberne.

Fordelene ved sammenlægningen af Facebook, Instagram og WhatsApp har dog en pris: Opstår der fejl et sted, kan den hurtigt forplante sig til hele infrastrukturen og alle tre platforme på én og samme gang, som det skete i mandags. Inden længe er det den borgerlige offentlighed, der bliver ramt af ikke blot et teknisk problem med Facebook, WhatsApp og Instagram, men et problem der vedrører præcis den kritiske infrastruktur, der får hjulene til at dreje mellem borgere, foretagsomhed, virksomhed og demokrati.

Facebook Files
Det globale netværksnedbrud forårsaget af forbindelsesfejl mellem Facebooks backbone-servere og internettet ifølge koncernen selv – der i øvrigt er blevet sammenlignet med en kloden-rundt strømafbrydelse – kommer ganske ubelejligt for Facebook. Demonstrationen af skrøbeligheden af deres digitale infrastruktur er nemlig sammenfaldende med, at en indtil da anonym whistleblower står frem i egen høje person og føjer spot til skade med dokumenterede anklager om magtmisbrug, firmafortielser og moralsk angribelig adfærd i det verdensfirma, der som motto har at ”bringe verden tættere sammen”.

I september 2021 begyndte Wall Street Journal således at rapportere om uregelmæssigheder i forvaltningen af brugerprofilers privilegier på Facebook i hemmelige interne dokumenter tilvejebragt af en whistleblower med tilnavnet ”Sean.”

De såkaldte ’Facebook Files’ viser, at firmaet har en VIP-liste bestående af omkring 5.8 millioner profiler, der nyder bestemte privilegier i form af, at de ikke skal leve op til Facebooks fællesskabsregler i samme grad, som alle andre brugere ellers skal. Disse VIP-personer har større frihed til at skrive, hvad der passer dem, også selv hvis det forbryder sig mod fællesskabsstandarderne. Det gælder så forskelligartede brugere som fodboldspilleren Neymar, tidligere præsident Donald Trump og sønner, senator Elizabeth Warren og Mark Zuckerberg selv.

På Facebook er alle lige, som Mark Zuckerberg rutinemæssigt har bedyret, men i virkeligheden er nogen mere lige end andre, når det er godt for forretningen. De lækkede dokumenter bekendtgør ydermere, at Facebook i et forsøg på en charmeoffensiv og imageændring i offentligheden har skruet op for historier i brugernes nyhedsfeed, der betoner positive historier om Facebook, og skruet ned for opmærksomhedslyset, når det hidrører negative historier om ditto.

 

Med potent informationskontrol er der ikke langt til monopolambitioner, magtfuldkommenhed, men et ødelagt moralsk kompas
_______

 

Bedre bliver det ikke i et senere læk, hvor det bliver klart, at Facebook ligger inde med egen intern forskning, der utvetydigt viser, at unge piger kan få alt fra mindre selvværd til spiseforstyrrelser ved at være på Instagram. Det bringer mindelser om måden, hvorpå den amerikanske tobaksindustri i årevis fortiede tobaks skadelig virkning, og linjen til Facebooks egen strategi i dette anliggende er da også blevet tegnet snorlige fra blandt andet politisk hold.

Samtlige Facebook Files tegner et dystert billede af en virksomhed, der lader hånt om alt fra privatlivsbeskyttelse, børnebeskyttelse, demokrati, misinformation og fake news. Det er et firma som puster til polarisering, opildner til vold og social uro, stimulerer hadfuld tale, lyver over for alt fra offentlighed til aktionærer og magthavere, sætter profit før alt andet, og i det hele taget er moralsk korrumperet. Et sigende eksempel er da Facebook to digitale forholdsregler i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2020, så det blev sværere at dele misinformation og fake news. Efter valget blev disse forholdsregler rullet tilbage, da det ikke var godt for engagement, trafik og profit på platformen.

3. oktober 2021 kom der ansigt på whistleblower-anklagerne, da den føromtalte whistleblower ”Sean”, aka Frances Haugen, tidligere ansat hos Facebook, tonede frem på CBS i 60 Minutes med den sønderlemmende men helt igennem underbyggede kritik. Haugen viste, at Facebook systematisk sætter profit over mennesker, hvad enten det drejer sig om tilbagerulning af initiativer for at sikre demokratiske valghandlinger eller negligering af Facebooks egen viden om børn og unges mentale helbred på Instagram – og det er blot et par eksemplerne hun nævner i klippet, som kan ses her.

To dage senere, d. 5. oktober 2021, vidnede France Haugen også foran en senatskomite, hvor det blev ganske tydeligt, at såvel Demokrater som Republikanere var fortørnede, over hvad de hører og samtidig bedyrede bi-partisan handling på BigTech-området.



Der er ikke meget Demokrater som Republikanere har kunnet blive enige om de sidste mange år. Men man har nu fundet sammen om en antimonopollovgivning og en revision af ’Bestemmelse 230’ i den amerikanske lovgivning om techfirmaers friholdelse for indholdsansvar fra tredjepart for at tøjle, hvad der efterhånden ligner Frankensteins monster.

Normalt har amerikanske lovgivere, uafhængig af partifarve, ikke været glade for at intervenere i den private foretagsomhed, da det kan kvæle virkelyst som vækst. Men i erkendelse af, at BigTech nu nærmere har fået en tilranet sig en yderest væsentlig civilsamfundsaktørrolle, kan lovgivning ifølge amerikanske politikere være på sin plads for at styre samfundsudviklingen og sikre demokratiets fundablokke.

Potent informationskontrol
Med potent informationskontrol er der ikke langt til monopolambitioner, magtfuldkommenhed, men et ødelagt moralsk kompas, hvilket er en af Frances Haugens centrale anklager mod Facebook.

Camilla Mehlsen og jeg har netop udgivet bogen Sandhedsministeriet: Techplatformenes indflydelse på tidens fakta, følelser og fortællinger, der udkom d. 27. september 2021. Heri diskuterer vi præcis slige sager og sammenligner BigTech med George Orwells 1984, hvor der i landet Oceanien figurerer et sandhedsministerium, der specialiserer sig i propaganda og løgn. I vores bog Sandhedsministeriet præciserer vi ligheden:

”Analogien er ikke, at sociale platforme og andre onlinetjenester er sat i verden for at producere løgn, bullshit, fingerede nyheder og misinformation som Sandhedsministeriet i Oceanien. Analogien er, at sociale platforme og techgiganter oprindeligt stillede båndbredde, netværk, søgemuligheder og produktudvalg med golfbolde og geddebukkestyr til rådighed for brugerne. Som en sidegevinst i det store tilbudskatalog kommer så, at vores opmærksomhed er noget, der ofte umærkeligt kan dirigeres rundt som en projektørs lyskegle, og at vi, og ikke mindst de, der forvalter informationsudbuddet og kontrollerer infrastrukturen, kan skrue op og ned for lysstyrken, tilpasse retningen på lyskeglerne og i øvrigt fokusere eller omorganisere stort set hele lyssætningen efter forgodtbefindende på opmærksomhedsscenen. Dét er potent informationskontrol”.

Det skal man være aldeles opmærksom på nu, hvor alle er lige så meget samfundets borgere som internettets brugere. Derfor har vi også dedikeret Sandhedsministeriet til dem, der har potent informationskontrol: Til Jack (Dorsey, Twitter), Jeff (Bezos, Amazon), Mark (Zuckerberg, Facebook), Sundar (Pichai, Google) og Susan (Wojcicki, YouTube). ■

 

[I] erkendelse af, at BigTech nu nærmere har fået en tilranet sig en yderest væsentlig civilsamfundsaktørrolle, kan lovgivning ifølge amerikanske politikere være på sin plads for at styre samfundsudviklingen og sikre demokratiets fundablokke
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Hovedbrud, Sandhedsministeriet og er en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: Sif Meincke]