Professor Jørgen E. Olesen om landbrugsforhandlingerne: Der er brug for flere og nye indsatser for at komme i mål

07.09.2021

Det er kun lommeuld, der kommer af sig selv. Alt andet kræver en indsats. Udvikling af et landbrug og en fødevareindustri, der kan levere klimaneutralitet samt et godt miljø, en god natur samt tilstrækkelige sunde og nærende fødevarer kræver, at der i landbrugsforhandlingerne kommer langt flere penge på bordet – og at nye indsatser prioriteres.

Analyse af Jørgen E. Olesen, professor og institutleder på AU, Institut for Agroøkologi

LANDBRUGET MÅ STÅ for skud for meget i den danske politiske debat. Det fylder for meget, det forurener vandmiljøet, det truer natur og biodiversitet, og ikke mindst – det belaster klimaet. Det er alt sammen korrekt, men dansk landbrug leverer også fødevarer til fire gange størrelsen af den danske befolkning, og det er sunde og sikre fødevarer med et typisk lavere klima- og miljøaftryk end tilsvarende fødevarer produceret internationalt.

Den gode standard for dansk fødevareproduktion skyldes, at der gennem årene har været et pres fra det politiske niveau, myndigheder og forbrugere, samtidig med at der har været investereret i forskning og udvikling med henblik på at forbedre produktionens bæredygtighed. Danmark er samtidig et land med kort afstand mellem forskning og erhverv, så nye ideer kommer hurtigt i anvendelse – hvis de ellers giver mening og betaler sig.

 

Det er i virkeligheden ikke så svært; alt skal tages i brug, for at vi har en chance for at nå i mål med en bæredygtigt fødevareproduktion i både Danmark og globalt
_______

 

De senere år har udviklingen dog stået noget i stampe. Det skyldes, at mange af de lavt hængende frugter er plukket – der er blevet sværere og dyrere at opnå fremskridt. Det kan fx ses på udledningerne af næringsstoffer til vandmiljøet. På trods af de stramninger på bl.a. efterafgrøder og gødningsanvendelse, der er lavet af skiftende regeringer over det seneste årti, er der stort set ikke sket noget fald i udledningerne de seneste 10 år. Det samme gælder landbrugets klimabelastning. Her har de samlede udledninger også stået i stampe, dog med en stigende samlet produktion, således at klimabelastningen per produceret enhed er faldende. Det er dog ikke godt nok, da den samlede efterspørgsel efter fødevarer i verden stiger betydeligt. Der skal derfor mere radikale løsninger til.

Regeringen har i sit udspil til en landbrugsaftale prioriteret en række områder med væsentlige klimaeffekter, herunder udtagning af landbrugsjord, klimakrav til husdyrproduktionen, mere økologi, plantebaseret fødevareproduktion, vertikalt landbrug, bioraffinering af græs, ny regulering af klima- og miljøbelastningen, samt udvikling af nye grønne teknologier.

DER ER SÅLEDES MANGE forslag til, hvordan bæredygtigheden af fødevareproduktion og fødevareforbruget kan forbedres, men i mange tilfælde er effekterne af ændret driftsform eller nye fødevaretyper dårligt dokumenterede, og desværre er forbedringerne på klima og miljø oftest også utilstrækkelige. Sandheden er, at ingen af enkelte initiativer bringer os i mål – og ikke engang i nærheden af målstregen.

Der skal rigtig mange forskellige tiltag på bordet, og faktisk viser globale analyser, at der skal en samlet indsats til med ændringer i fødevarebrug mod lavere animalsk indhold i kosten, markant lavere fødevarespild, og ikke mindst fokus på nye bæredygtige produktionsteknologier. Det er i virkeligheden ikke så svært; alt skal tages i brug, for at vi har en chance for at nå i mål med en bæredygtigt fødevareproduktion i både Danmark og globalt.

Den globale indsats for udvikling af et bæredygtigt, klima- og miljøvenligt landbrug har i alt for mange år lidt af dalende og manglende investeringer. Selv i Danmark ser vi denne tendens, hvor midlerne flyttes væk fra forskning i landbrug og fødevareproduktion til andre sektorer, sikkert ud fra en holdning om at landbrug er lidt gammeldags og i øvrigt fyldt med problemer – og at fremtidens erhvervseventyr ligger andre steder.

 

Planen forekommer underfinansieret i forhold til de meget store målsætninger for forbedringer i klima- og miljøforhold, der skitseret i planen
_______

 

Jeg tror, at det er en forkert analyse. I en verden med stigende fokus på en trivsel og det gode liv, vil fødevarer spille en betydelig rolle. Der er derfor masser af fremtid, eksport og beskæftigelse i udvikling af bæredygtige løsninger til fødevareproduktion, der samtidig kan tilfredsstille de globale forbrugeres behov for velsmagende mad, der kan nydes med god samvittighed.

DER ER DOG som sagt lang vej igen inden landbrugsproduktionen kommer i mål med de mange målsætninger. Der er både globale og specifikke danske udfordringer. Nogle af disse kan være svære at skille ad, da fødevareproduktion på mange måder er globaliseret, og fordi den i EU er underlagt en europæisk landbrugspolitik, som også hænger tæt sammen med politikker på miljø-, natur- og klimaområderne. Desuden skal løsninger jo også kunne bringes ud af virke i praksis hos de mange landmænd, som jo også har en række andre hensyn, ikke mindst i forhold til bedriftens økonomi.

Regeringen har i sit udspil til en landbrugsaftale peget på en række udviklingsområder, der stort set alle bidrager på fornuftig vis til en bæredygtig udvikling. Planen forekommer dog underfinansieret i forhold til de meget store målsætninger for forbedringer i klima- og miljøforhold, der skitseret i planen. Et afgørende aspekt i denne landbrugsaftale må derfor være, hvordan der løbende følges op på målopfyldelsen. Jeg forudser, at der vil skulle flere og nye indsatser til for at komme i mål. Der næppe muligt nu specifikt at pege på hvad der yderligere skal til. Der er brug for at lade innovationen blomstre, men sikre at disse ideer faktisk hjælper på klima og miljø – og med lave omkostninger.

De danske universiteter har her i foråret sammen med andre videninstitutioner, erhvervet og naturorganisationer udarbejdet en plan (en roadmap) for forskning, innovation og udvikling, der kan bringe os i mål på alle de nævnte bæredygtighedsområder. Men planen viser også, at det er en kolossal udfordring, der kræver styrket samarbejde, øget kapacitet til forskning, innovation og hurtig implementering, samt ikke mindst massive investeringer.

Det er kun lommeuld, der kommer af sig selv. Alt andet kræver en indsats. Udvikling af et landbrug og en fødevareindustri, der kan levere klimaneutralitet samt et godt miljø, en god natur samt tilstrækkelige sunde og nærende fødevarer kræver, at der i landbrugsforhandlingerne kommer langt flere penge på bordet til investering i fremtiden. ■

 

Det er en kolossal udfordring, der kræver styrket samarbejde, øget kapacitet til forskning, innovation og hurtig implementering, samt ikke mindst massive investeringer
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi