Liselott Blixt (DF): Store spørgsmål for det danske sundhedsvæsen står tilbage efter sygeplejerskernes nederlag

07.09.2021

Hvorfor skal man tjene mindre, når man har med mennesker at gøre? Hvorfor er det bedre betalt at sidde bag et skrivebord og arbejde på hverdage i dagtimerne? Det er de store spørgsmål, som står tilbage efter regeringens kyniske indgriben i konflikten.

Af Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

REGERINGEN valgte at gribe ind i sygeplejerskernes strejke og sætte en stopper for deres grundlovssikrede ret til at strejke sig til bedre vilkår. Det er en kedelig og utaknemlig afslutning på forløbet for sygeplejerskerne, der indtil for ganske nyligt har gjort deres yderste for at holde vores sundhedsvæsen oppe under corona-pandemien.

Mens de fleste af os sad hjemme under den store nedlukning, var det sygeplejerskerne, som blev sendt til nye afdelinger, lært op i specialområder og nødsaget til at tage ekstra vagter. Læg oven i det, at de udsatte sig selv og deres familier for forhøjet smitterisiko. Det var således sygeplejerskernes børn, som blev sendt i daginstitutioner med nødberedskab, fordi deres forældre skulle tage sig af de danske borgere. Derfor skulle man tro, at politikerne havde fået øjnene op for sygeplejerskernes uerstattelige rolle i hele Danmarks beredskab. De skal ikke bare spises af med en honningkage og tak – de er mere værd.

Så når sygeplejerskerne kigger på deres lønsedler, samtidig med at de arbejder i treholdsskift, weekender og helligdage samt må tage ekstravagter for at afdelingen hænger sammen, så forstår jeg godt, de ikke føler sig betalt godt nok.

 

Sygeplejerskernes strejke kan dog også ses som en strejke for hele sundhedsvæsnet, som oplever udfordringer over hele linjen
_______

 

Strejker for hele sundhedsvæsnet
Sygeplejerskernes strejke kan dog også ses som en strejke for hele sundhedsvæsnet, som oplever udfordringer over hele linjen.

Der mangler sundhedspersonale på vores sengeafsnit, så ældre patienter efterlades ude på gangene; der mangler jordemødre, så fødende sendes rundt til andre sygehuse, mens fødslen er i gang; og der mangler sygeplejersker med speciale i det neonatale.

Særligt det sidste udmøntede sig for nyligt i en tragisk og grotesk situation i Region Syddanmark, da et par først mistede deres for tidligt fødte barn, og sidenhen ikke kunne få barnet udleveret fra Flensborg Hospital, hvortil den fødende mor var blevet overført på grund af manglen på neonatale sygeplejersker i Region Syddanmark.

I det hele taget er der mangel på sundhedspersonale, ubesatte stillinger og en overbelægning, der betyder, at man ikke kan tilbyde den bedste pleje. Der er rigeligt at tage fat på, og derfor skal vi se på strejken som en opportun mulighed for at løfte hele sundhedsvæsnets behandling og pleje.

Sundhedsvæsnet er et adelsmærke for velfærdssamfundet. Det burde også afspejle sig i den støtte, som vi giver sundhedsvæsnets aktører.

 

Sundhedsvæsnet er et adelsmærke for velfærdssamfundet. Det burde også afspejle sig i den støtte, som vi giver sundhedsvæsnets aktører
_______

 

Sporene fra lægekonflikten skræmmer
Igennem hele sygeplejerskestrejken har det været debatteret, hvilket tal der reelt står på en almindelige sygeplejerskes lønseddel, når måneden er omme.

Den vurdering beror dog på misforståelser. Man begår således en stor fejl ved at drage økonomiske sammenligninger mellem forskellige erhverv.

Når man ser på et gennemsnit, så får man et beløb, som en sygeplejerske på et sengeafsnit ikke kan genkende. Der er sygeplejersker der får en nogenlunde løn, men det er ikke dem, som vi ser jage rundt på afsnit, i skiftende vagter med stort ansvar for liv og død, og som ofte må nedprioritere familien, som de ellers ville ønske, at de kunne tilbringe mere tid sammen med.

Sporene fra lægekonflikten i 2013 skræmmer. Her lyttede man ikke til lægerne, og også her gik regeringen ind med et lovindgreb. Det gjorde bare, at flere læger nedlagde deres hverv, færre søgte ind på almen medicin, og i dag står vi med en større lægemangel, end det ellers havde været tilfældet.

Jeg tror, at vi kommer til at se lignende konsekvenser som følge af udgangen på sygeplejerskekonflikten: Flere vil søge arbejde andetsteds, og mange vil tage deres ekstra vagter i et vikarbureau, eller faktisk gå over til udelukkende at være vikarer, for så kan man selv bestemme sine vagter, og timelønnen er såmænd også mere attraktiv.

 

Det er en trist dom over sundhedsvæsnet, velfærdssamfundets adelsmærke, at man kan have forståelse for, hvorfor folk vil skifte til privat pleje
_______

 

Taberen er den danske borger
I sidste ende vil den største taber af den stedmoderlige behandling af sygeplejerskerne være den danske borger, der vil komme til at opleve længere ventelister, tidligere udskrivninger til kommuner, færre behandlinger og som følge deraf varige mén, komplikationer og i sidste instans: en unødvendigt tidlig død.

De røde partier har altid skoset sundhedsforsikringer og privathospitaler, men mon ikke vi over de kommende år vil se flere, der tager sagen i egen hånd for at søge over i det private, hvor man som minimum kan betale sig til en værdig behandling?

Det er en trist dom over sundhedsvæsnet, velfærdssamfundets adelsmærke, at man kan have forståelse for, hvorfor folk vil skifte til privat pleje.

Under strejken har det selvfølgelig også helt i tråd med tidsånden været oppe og vende, om sygeplejerskerne blev forfordelt, fordi det primært er et kvindefag. Det mener jeg grundlæggende er et fejlskud. Det handler ikke, om det at være sygeplejer/sygeplejerske er et kvinde- eller mandefag, men om hvad vi har vi brug for af personale i vores sektorer.

Hvorfor skal man tjene mindre, når man har med mennesker at gøre? Hvorfor er det bedre betalt at sidde bag et skrivebord og arbejde på hverdage i dagtimerne?

Det er de store spørgsmål, som står tilbage efter regeringens kyniske indgriben i konflikten. ■

 

Det handler ikke, om det at være sygeplejer/sygeplejerske er et kvinde- eller mandefag, men om hvad vi har vi brug for af personale i vores sektorer
_______

 

Pia Liselott Blixt (f. 1965) er uddannet sosu-assistent fra Social- og sundhedsskolen i Greve, 2000-2002. Valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti i 2007. Sundhedsordfører samt psykiatriordfører, ligestillingsordfører og medlem af Nordisk Råd siden 2012. Hun udgav i 2021 bogen Gåsedrengen fra Skåne. ILLUSTRATION: Pressebillede