24.08.2021

Hvis Morten Messerschmidt mener, at danske dommere bliver inhabile, hvis de liker politiske udsagn som private mennesker, må Morten Messerschmidt i det mindste forklare, om han mener, at den danske dommerstand skal have ytringsfrihed og hvilket omfang den skal begrænses.

Jeg syntes bestemt ikke, at det er klogt, at en dommer udtrykker sine politiske sympatier med likes på Facebook, men omvendt har dommere ligesom resten af Danmarks befolkning ytrings- og organisationsfrihed
_______

 

Det er nu nærliggende at spørge, om Morten Messerschmidt i virkeligheden snarere deler Polen eller Ungarns syn på domstoles uafhængighed?

Jeg syntes bestemt ikke, at det er klogt, at en dommer udtrykker sine politiske sympatier med likes på Facebook, men omvendt har dommere ligesom resten af Danmarks befolkning ytrings- og organisationsfrihed, og at udtrykke bestemte politiske holdninger er, efter min klare overbevisning, ikke ensbetydende med, at der skal stilles spørgsmålstegn ved dommerens habilitet.

Hvis Morten Messerschmidt mener, at danske dommere bliver inhabile, hvis de liker politiske udsagn som private mennesker, må Morten Messerschmidt i det mindste forklare, om han mener, at den danske dommerstand skal have ytringsfrihed og hvilket omfang den skal begrænses.

Uafhængige domstole er en del af den muld, som retsstaten gror i, og den uafhængighed betyder blandt andet, at vi holder den politiske magt – både den lovgivende og den udøvende – adskilt fra den dømmende. Det betyder også, at dommere skal være og fremstå upartiske og udøve deres dommervirksomhed, så der ikke med rimelighed kan rejses tvivl om dommerens neutralitet, når dommergerningen udøves.

Morten Messerschmidt er foreløbig dømt for dokumentfalsk i forbindelse med en formueforbrydelse. Så langt, så godt, og da sagen er anket til Østre Landsret, kommer jeg ikke nærmere ind på selve sagen her. Men det var en enig domsmandsret der afsagde dommen, så her er der som sådan ikke noget, der med rimelighed indikerer, at dommeren der nu trækkes gennem en mediestorm skulle have optrådt partisk.

Forestiller Morten Messerschmidt sig, at danske dommere fremover skal screenes for partibog og likes på Facebook? Er det kun dommere der har ytret sympati for Morten Messerschmidt, der må dømme i sagen?

 

Når Morten Messerschmidt angriber dommerstanden som ude af stand til at skelne mellem private politiske holdninger og brugen af juridisk metode på et givent sæt fakta, hænger det måske sammen med, at Morten Messerschmidt opfatter alt ud fra et klan-perspektiv
_______

 

Igen – jeg mener ikke, at det var klogt, at den pågældende dommer udstillede sine sympatier via likes på Facebook. Facebook-likes er uklare, og en generel kronik eller et læserbrev om partiernes manglende eller inkonsekvente måde at håndtere foreløbigt dømte politikere på ville have været mere passende for dommerembedet.

Til gengæld mener jeg heller ikke, at det klogt, når Morten Messerschmidt sætter spørgsmålstegn ved en navngiven dommers habilitet på sociale medier. Offentligt ansattes ytringsfrihed er i forvejen de facto indskrænket betydeligt: Justitia peger i sin analyse af whistleblower-ordninger fra 2021 på problemet, blandt andet med en sag, hvor en socialrådgiver oplever, at blive truet af lederen, for at have stillet spørgsmålstegn ved borgernes retssikkerhed ved den pågældende sagsbehandling. Det er faktisk så grelt, at der nu, på baggrund af et EU-direktiv, indføres whistleblower-ordninger i kommunerne, som et forum for anonym kritik.

Og Morten Messerschmidt har før demonstreret ligegyldighed over for magtadskillelse og armslængde-principper. Det så vi eksempelvis, da han for år tilbage forlangte et afsnit i serien “Historien om Danmark” fjernet fra DR´s hjemmeside.

Den totalitære stat er den stat, hvor den politiske magt er til stede overalt. Når Morten Messerschmidt angriber dommerstanden som ude af stand til at skelne mellem private politiske holdninger og brugen af juridisk metode på et givent sæt fakta, hænger det måske sammen med, at Morten Messerschmidt opfatter alt ud fra et klan-perspektiv. Hvis du tilhører den samme klan, holder du sammen med dem, og hvis nogle tilhører en anden klan, er de automatisk fjender. Med sådan et syn er det både klart og logisk, at man ikke kan -optræde neutralt i udøvelsen af en dommergerning, men sådan en klan-logik hører i virkeligheden mere til i et kalifat end i et moderne dansk demokrati.

Jeg er af den overbevisning, at den danske dommerstand sagtens kan skille tingene ad og dømme neutralt på trods af politiske uenigheder. Den opfattelse underbygges i øvrigt af EU-kommissionens rapport om medlemslandenes domstole fra 2020, hvor Danmark ligger meget højt på uafhængighed.

Jeg tror også på magtens tredeling, og at der er områder, som politikere skal holde sig fra. Angreb på dommerstanden er et af de områder. Især når angrebet bunder i gisninger, motivfortolkning og dommerens likes på Facebook. Retsstaten har i forvejen trange vilkår på globalt plan, og vi skal passe på idealet om magtens tredeling, hvis vi vil passe ordentligt på demokratiet. ■

Jeg passer gerne på Danmark, hvis Morten Messerschmidt ikke vil.  

 

Jeg er af den overbevisning, at den danske dommerstand sagtens kan skille tingene ad og dømme neutralt på trods af politiske uenigheder. Den opfattelse underbygges i øvrigt af EU-kommissionens rapport om medlemslandenes domstole fra 2020
_______

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning