Jamal Abdi: Staten i Afghanistan er kollapset, fordi den ikke var legitim

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her</div style>

Kommentar af Jamal Abdi

VERDEN SER CHOKERET TIL, mens Taliban-krigere med bekymrende lethed indtager Kabul. Hvordan kunne det ske, at Taliban igen er ved magten i Afghanistan efter to årtier med vestlig tilstedeværelse? Det spørgsmål stiller alverdens medier, politikere og eksperter i disse dage. På papiret har man fra vestlig side gjort næsten alt tænkeligt for at opbygge en fungerende demokratisk stat i Afghanistan. USA alene har brugt over 1 trillion dollars på Afghanistan. Alligevel er jeg, som forsker i statsdannelse og statsopbygning, egentlig ikke overrasket over, at den Afghanske stat er opløst, og at Taliban har overtaget magten.

 

Dele af den afghanske befolkning ser Taliban som en legitim aktør, der forsvarer det Afghanske folk imod en besættelsesmagt. Og det er afgørende for at forstå Talibans tilbagevenden til magten
_______

 

Det havde forekommet noget overraskende, hvis den afghanske stat havde vist sig robust nok til at modstå presset fra Taliban. Der er egentlig hellere ikke noget videre overraskende over, at afghanske centralstyrker ikke har evnet at holde Taliban fra magten. Vestlige politikere – med Joe Biden i spidsen – forsøger at forklare Talibans tilbagevenden til magten ved at henlede opmærksomheden på den afghanske hærs uduelighed og manglende kampgejst. Det er et billigt forsøg på at flytte fokus fra egne fejl og mangelfuld strategi.

Magt, der alene hviler på styrke, vil falde når større styrke mobiliseres imod den. Hvorfor mobiliseres der ikke en større styrke imod Taliban, som jo består af cirka 70.000 mænd bevæbnet med Kalashnikov-rifler. For at besvare dette spørgsmål bliver vi nødt til at aflive myten om, at Taliban består af en flok blodtørstige terrorister uden signifikant opbakning i den brede afghanske befolkning. Hvis det var tilfældet, havde Taliban ikke overlevet tyve års krig mod verdens mægtigste militæralliance.

Det er fuldstændig afgørende for enhver oprørsgruppe, at man nyder opbakning hos dele af sin egen befolkning. Det er herfra oprørsgrupper henter legitimitet og moralsk vilje til at fortsætte kampen. Naturligvis er det ikke hele den afghanske befolkning, der ønsker at blive regeret af Taliban, men det står samtidigt lysende klart, at Taliban har opbakning hos dele af den afghanske befolkning. Det betyder med andre ord, at dele af den afghanske befolkning ser Taliban som en legitim aktør, der forsvarer det Afghanske folk imod en besættelsesmagt. Og det er afgørende for at forstå Talibans tilbagevenden til magten.

 

Staten i Afghanistan har aldrig været solidt plantet i afghansk kultur og samfundsstruktur. Den har mere end noget andet været en indtjeningskilde for en bundkorrupt elite i Kabul
_______

 

Politisk legitimitet
Talibans generobring af magten kan hverken tilskrives Talibankrigeres moral eller uduelighed hos den afghanske hær. Den vigtigste lære af Afghanistans sammenbrud bliver nok, at liberal/institutionel statsopbygning ikke fungerer i praksis. Det afghanske folk blev serveret en færdiglavet ret. De havde ikke selv været med til at tilberede, og retten var en ukendt weberisk stat (statsmodelen i OECD-lande), som blev udformet af vestlige politikere og forskere.

Logikken bag denne form for statsopbygning er, at man etablerer nogle statsinstitutioner, som leverer offentlige goder. Ved at levere offentlige goder – herunder sikkerhed – forventes det, at staten bliver legitim hos den brede befolkning og efterhånden øger sit monopol på retten til at udøve legitim vold. Det, der karakteriserer liberal/institutionel statsopbygning er en manglende forståelse af vigtigheden af politisk legitimitet.

En stat, der ikke evner at tilvejebringe offentlige goder, risikerer at bryde sammen, fordi den mister legitimitet. Sovjetunionens sammenbrud er godt eksempel på det. Samtidigt er det ganske evident, at stater ikke opnår legitimitet alene ved at levere offentlige goder. Der er stort set ikke et eneste empirisk eksempel på vellykket statsdannelse/opbygning, der følger den model som det afghanske folk fik tvunget ned over hovedet. Man bør ikke forveksle statskapacitet med politisk legitimitet. Statskapacitet kan være med til at øge legitimitet, men det er sjældent nok i sig selv. Staten i Afghanistan har aldrig været solidt plantet i afghansk kultur og samfundsstruktur.

Den har mere end noget andet været en indtjeningskilde for en bundkorrupt elite i Kabul, og den afganiske hær har været en stabil og kontinuerlig indtjeningskilde for unge afghanere. Hvorfor skulle unge afganiske mænd og kvinder risikere deres liv for en stat, som de aldrig har fundet legitim?

 

Det, der gør Somaliland unik, er, at lokale aktører selv forhandlede fred, indførte demokrati og skabte en inkluderende stat uden ekstern hjælp i kølvandet på en borgerkrig
_______

 

Somaliland er et eksempel på, at det kan lykkedes at opbygge en legitim stat fra bunden, hvis det gøres ordentligt. Somaliland erklærede selvstændighed fra Somalia i 1991 i kølvandet på Den Somaliske Borgerkrig. Ved at fusionere Somaliske institutioner (eksempelvis et panel bestående af moralske ledere) med forfatningsdemokrati og ved at institutionalisere førstnævnte, har man i Somaliland skabt en organisk og legitim hybridstat. Således har Somaliland transcenderet den (semi) weberiske OECD-model for statsskab.

Det, der gør Somaliland unik, er, at lokale aktører selv forhandlede fred, indførte demokrati og skabte en inkluderende stat uden ekstern hjælp i kølvandet på en borgerkrig. Det betyder med andre ord, at aktører, som kæmpede på hver sin side af en Afrikas blodigste borgerkrige, forhandlede fred, delte magten og skabte en stat på baggrund af frivillig aftale. Somaliland har indtil videre afholdt seks frie demokratiske valg og anses nu som en alternativ model for statsopbygning.

I Afghanistan forsøgte man modsat at tilpasse samfundet staten. Lokale samfundsstrukturer og institutioner blev tilsidesat til fordel for en udefrakommende statsmodel. Planter man derimod staten i samfundet ved at inkorporere kulturspecifikke institutioner i den centrale statsstruktur, kan man opbygge en legitim stat, som både kan levere offentlige goder og stå imod pres. ■

 

Lokale samfundsstrukturer og institutioner blev tilsidesat til fordel for en udefrakommende statsmodel
_______

 

Jamal Abdi er PhD kandidat i International Relations ved School of Social, Global and Political Studies, ved Keele Universitet. Hans forskning fokuser på stats og legitimitets dannelse i post-konflikt zoner. ILLUSTRATION: Afghanistans præsident Ashraf Ghani holder tale til en pressekonference i USA efter møde med præsident Joe Biden, Willard Hotel, Washington, D.C., U.S., 25. juni 2021. [FOTO: Ken Cedeno/Reuters/Ritzau Scanpix]