Stig Thøgersen: Hvad er der sket med Hong Kong? Det første år med den nationale sikkerhedslov

11.08.2021

Den 30. juni 2020 indførte Kina den Nationale Sikkerhedslov (NSL) for Hong Kong. Den gør det bl.a. kriminelt at arbejde for selvstændighed for den tidligere britiske koloni, og sikkerhedsloven har i det forløbne år ændret situationen i byen afgørende. 

Analyse af Stig Thøgersen

DER ER MEGET LANGT fra Beijing til Hong Kong både geografisk og mentalt. Set fra Beijing er Hong Kong primært et territorium, et stykke kinesisk jord, som blev en britisk koloni efter Den Første Opiumskrig (1839-1842), og som selvfølgelig skal vende tilbage til moderlandet. Mange af Hong Kongs indbyggere har ikke overraskende et andet perspektiv. Byen er deres hjem, hvor de er vokset op med omfattende frihedsrettigheder, en kritisk presse og et uafhængigt retsvæsen, og de frygter nu, at disse goder forsvinder, og at Hong Kong er på vej til at blive en kinesisk by som alle andre, hvor Kinas Kommunistiske Parti suverænt bestemmer over samfundets institutioner.

 

I løbet af det første år, loven har været i kraft, er 117 blevet arresteret og 60 tiltalt under loven. Den 30. juli i år faldt den første dom
_______

 

I 1997, da Storbritannien overdrog Hong Kong til Kina, var håbet, at de to perspektiver kunne afbalanceres gennem formlen ”ét land, to systemer.” En overgangslov, Basic Law, skulle frem til 2047 sikre byens syv millioner indbyggere mod drastiske forandringer og garanterede eksplicit, at Hong Kong kunne beholde sit kapitalistiske system og sin ”særlige livsstil” (way of life). Allerede Paraplydemonstrationerne i 2014, hvor Hong Kongs indbyggere krævede demokratiske reformer, viste at balancen var skrøbelig, og siden så vi store demonstrationer i 2019 mod Udleveringsloven, der ville gøre det muligt at udlevere borgere til retsforfølgelse på fastlandet. Som en reaktion på disse demonstrationer kom NSL så i 2020.

Ifølge Kina og Hong Kongs egen Beijing-tro ledelse med Carrie Lam i spidsen repræsenterer NSL små justeringer, der skal sikre ro og orden og bekæmpe terrorisme og politisk ekstremisme. Hong Kongs demokratiske bevægelse og de vestlige medier ser derimod loven som et frontalangreb på ”ét land, to systemer”, et angreb, som er ved at lægge det liberale Hong Kong i graven. I det følgende vil jeg gøre status på fire væsentlige konfliktområder: retssystemets uafhængighed, ytringsfrihed, demokratiske rettigheder og den identitetskamp, der foregår i bl.a. uddannelsessystemet.

Et uafhængigt retssystem?
Hong Kongs retssystem er, helt ned til dommernes hvide parykker og sorte kapper, bygget op efter engelsk forbillede og blev med sine retsstatsprincipper og politisk uafhængige domstole længe set som en garant for Hong Kongs særstatus. Det var ikke noget tilfælde, at de store demonstrationer i 2019 blev udløst af et forslag til en udleveringslov, som folk i Hong Kong frygtede kunne overlade dem til Folkerepublikkens politiskstyrede retsvæsen. Demonstrationerne fik støtte fra store dele af Hong Kongs økonomiske elite, som godt var klar over, at byens ry for at have et fair retssystem virker tiltrækkende på virksomheder og investorer. Carrie Lam måtte til sidst opgive at indføre loven.

Den Nationale Sikkerhedslov udgør et større indgreb i retssikkerheden. Den er flere steder vagt formuleret med gummiparagraffer, der skaber usikkerhed om rammerne for strafbare politiske ytringer og handlinger, og den har givet Beijing en hidtil uset indflydelse på ordenshåndhævelsen i byen. I løbet af det første år, loven har været i kraft, er 117 blevet arresteret og 60 tiltalt under loven. Den 30. juli i år faldt den første dom, da en ung mand blev idømt ni års fængsel for at have kørt ind i tre politifolk, mens han viftede med et flag med protestbevægelsens slogan: Befri Hongkong, vor tids revolution. Seks et halvt år af straffen blev givet for kravet om løsrivelse, hvilket sender et signal om, at der vil blive slået hårdt ned også på ikke-voldelige aktivister.

 

Der vil fremover være meget fokus på retssystemet, også fordi det sandsynligvis er her, mange af kampene om ytringsfrihed og demokratiske rettigheder kommer til at stå
_______

 

Der er dog fortsat milevidt mellem retstilstanden i Hong Kong og på fastlandet. Flere domme i de sager, der udsprang af demonstrationerne, er gået anklagemyndigheden imod, de anklagede har en forsvarer, der reelt taler deres sag, og i appelretten sidder der stadig efter gammel sædvane dommere fra Commonwealth-landene og især fra Storbritannien. Der vil fremover være meget fokus på retssystemet, også fordi det sandsynligvis er her, mange af kampene om ytringsfrihed og demokratiske rettigheder kommer til at stå.

Ytringsfrihed
Hong Kongs medier har tradition for kritisk og undersøgende journalistik, og mange kinesiske forfattere, forskere og ngo’er har kunnet komme til orde her uden frygt for censur. Der har på den måde været en kinesisksproget offentlighed i Hong Kong, som har udfordret Kinas Kommunistiske Partis informationsmonopol. Også her er der sket stramninger i løbet af de sidste to år. Det mest fremtrædende offer er mediegruppen Next Digital og dets leder Jimmi Lai, som har støttet demokratibevægelsen. Gruppens flagskib, Apple Daily, lukkede, efter at 500 politifolk med grundlag i sikkerhedsloven stormede avisens kontorer og arresterede flere redaktører. Hong Kongs officielle tv- og radiostation (RTHK) har ryddet op i deres programmer og værter, så de falder bedre i Beijings smag, og et vigtigt nyhedsmedie i hele den kinesisksprogede verden, Initium Media, har netop flyttet sit hovedkvarter fra Hong Kong til Singapore for at undgå at blive ramt af sikkerhedsloven. Selvcensuren er udbredt, bl.a. fordi sikkerhedslovens bestemmelser er uklare.

Igen er vi dog langt fra fastlandskinesiske tilstande. Et medie som Hong Kong Free Press fortsætter med at bringe kritiske artikler og forsvar for pressefriheden, og selvom mainstreamavisen South China Morning Post nu ejes af den fastlandskinesiske Alibaba Group, , leverer den stadig objektiv og informativ journalistik, som aldrig ville kunne finde sted i fastlandets propagandamedier.

Demokrati
Basic Law efterlod Hong Kong med svært gennemskuelige politiske mekanismer, som havde nogle demokratiske elementer – fx var der almindelige valg til halvdelen af sæderne i LEGCO, den lovgivende forsamling – men som samtidig garanterede, at de Beijing-loyale eliter havde det afgørende ord. Demonstrationerne i 2014 viste, at mange unge i Hong Kong mente, at det var på tide med direkte valg af politiske ledere, men det kom de ikke igennem med. I november 2019 var der så valg til distriktsrådene, nogle temmelig kraftesløse forsamlinger, der normalt ikke får den store opmærksomhed, men demonstrationerne tidligere på året gav pludselig valgene stor politisk signalværdi. De Beijing-loyale kræfter led her et sviende nederlag. Valgdeltagelsen var højere end nogensinde før, og pro-demokratiske kandidater sejrede over hele linjen.

 

Mange demokratiforkæmpere har offentligt sagt farvel til politik – og i nogle tilfælde også farvel til Hong Kong
_______

 

Beijing har aldrig ønsket Hong Kong demokratiseret, men distriktsvalgene må have overbevist dem om, at valg kunne sende kraftige politiske signaler og dermed være farlige, selv om valgsystemet sikrede, at magten forblev i Beijing. De har svaret igen med at ændre valgsystemet til LEGCO. Antallet af sæder er udvidet fra 70 til 90, mens antallet af direkte valgte medlemmer er reduceret fra 35 til 25. Da pro-demokraterne prøvede et arrangere interne primærvalg for at kunne stille med den stærkeste kandidat i hvert distrikt, blev 53 aktivister arresteret i januar 2021. Samtidig har regeringen udelukket nogle kandidater fra at stille op og indført regler om edsaflæggelse, der reelt umuliggør oppositionsarbejde. Tilsammen vil disse regelændringer reducere og næsten fuldstændigt fjerne det demokratiske islæt i Hong Kongs styreform og gøre det personligt farligt at deltage i politik. Mange demokratiforkæmpere har offentligt sagt farvel til politik – og i nogle tilfælde også farvel til Hong Kong.

Kampen om sjælene
Set fra Beijing bunder modstanden mod Folkerepublikken i udenlandsk propaganda og i et uddannelsessystem, der ikke har indprentet den unge generation de rette patriotiske dyder. Undersøgelser siden 1997 viser, at flere og flere, og især de unge, identificerer sig mere som hongkongere end som kinesere, og i 2019 svarede 90 pct. af de adspurgte i aldersgruppen 19-28 år nej, da de blev spurgt, om de var ”stolte over at være borgere i Kina”. Derfor er der nu kommet ekstra fokus på at gøre undervisningen i fag som historie og samfundsfag mere Kinavenlig, og der er blevet indført tvungen undervisning i national sikkerhed, dvs. i hvordan man overholder NSL.

Beijing retter for øjeblikket især skytset mod lærerne. Den 31. juli kom det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua med et frontalangreb på lærernes fagforening i Hong Kong, som de kaldte en ondartet svulst, der måttes fjernes totalt. Kort tid efter afbrød Hong Kongs ledelse alt samarbejde med fagforeningen, som organiserer 90 pct. af alle undervisere. Foreningen har været kritisk over for den nye ”patriotiske” uddannelse og har forsvaret lærere, der er blevet afskediget af politiske grunde. På fastlandet er fagforeninger redskaber for styret, ikke selvstændige aktører. Angrebet, der selv efter kinesiske forhold må kaldes frådende, vidner om en stor nervøsitet i Beijing over, om man kan vinde kampen om de unge sjæle.

 

Hong Kongs liberale tilgang til uddannelse med vægt på selvstændighed og kritisk tænkning står i kontrast til skolerne på fastlandet
_______

 

Hong Kongs liberale tilgang til uddannelse med vægt på selvstændighed og kritisk tænkning står i kontrast til skolerne på fastlandet, og Hong Kong har højtrangerede universiteter, der hvert år tiltrækker masser af studerende fra Folkerepublikken. Det er et åbent spørgsmål, om NSL kaster så lange skygger, at disse universiteter svækkes afgørende.

Hong Kongs krise
I 2022 vil Hong Kong være midtvejs i 50 års omstilling fra britisk koloni til kinesisk by. I de seneste næsten 25 år er byens grundlæggende problemer ikke blevet løst. Bolig- og jobproblemer giver den unge generation en dyster fremtid, og det semi-demokratiske styre, som Basic Law tegnede op, har ensidigt fokuseret på at forsvare de politiske og økonomiske eliters interesser. Den sociale ulighed er enorm, boligpriserne er blandt de højeste i verden, og den sociale mobilitet er lav. Hong Kong var engang en økonomisk magtfaktor med en kæmpe produktionskapacitet, men er nu blevet overhalet af andre metropoler. Årsagerne til denne krise skal ikke kun findes i presset fra Folkerepublikken. De ligger også i en dysfunktionel politisk-økonomisk elite, der ikke har bekymret sig om almindelige menneskers liv. Det er svært at se, hvordan nedturen kan vendes. Den indskrænkning af demokrati og ytringsfrihed, som Kina gennemtvinger i øjeblikket, er næppe svaret. ■

 

Det er svært at se, hvordan nedturen kan vendes. Den indskrænkning af demokrati og ytringsfrihed, som Kina gennemtvinger i øjeblikket, er næppe svaret
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi