29.07.2021

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier stilles gratis til rådighed for brugerne. Det er muligt at lave dette indhold takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og rabat på bl.a. udvalgte bøger fra RÆSON Medier) – klik her for at læse mere

“Når det gælder udlændingeområdet, er selve politikken pludselig blevet ligegyldig, mens det, der dominerer, er politikernes retorik. S har fuldstændig overtaget den hårde tone – og har vundet mange billige point på netop den hårde linje. Det er på ingen måde værd at respektere – for det, der bør tælle, er naturligvis håndværket af det politiske arbejde, hvor resultaterne er tydelige” Sådan skriver Mohammad Rona, der arbejder i IT-sektoren og er aktiv i Lars Løkke Rasmussens ”Mødestedet”.

Kommentar af Mohammad Rona

”EJ, HVOR TALER DU godt dansk, hvor kommer du fra”? Det spørgsmål har jeg fået mange gange og synes faktisk, at det er helt ok! Det viser blot, at et andet menneske er nysgerrig på din person og etnicitet. Jeg opfatter det som en god ice-breaker, og nu er dialogen i gang. Jeg har aldrig brugt – og vil aldrig bruge – offerkortet i den heftige debat om udlændinge, der florerer i Danmark – et (stadig) betændt emne som alle – med rette – har en holdning til.

Ved sidste folketingsvalg i 2019 steg valgdeltagelsen blandt indvandrere med 4,4 procentpoint og for efterkommere med 10,9 procentpoint . Endnu bedre ser det ud, når man kigger på de unge indvandrere og efterkommere, hvor stigningen er helt oppe på 17 procentpoint. Antallet af indvandrere med ikke-vestlig baggrund i alderen 25-39 år, som har fuldført en videregående uddannelse, steg med 14 pct. fra 2006-16. Det viser os, at flere og flere tager Danmark og danske værdier til sig. Det skal vi hylde – og modne, så vi ikke ser et fald i fremtiden.

Udviklingen fortæller mig, at vi i de kommende fem år vil se et oprør blandt unge (især kvinder) med ikke-vestlig baggrund, hvor der vil blive taget mere afstand fra religiøse og kulturelle forskelle, mens danske værdier – som f.eks. demokrati – vil få en større betydning i deres hverdag. Denne gruppe bliver kun større og vigtigere.
 

Udviklingen fortæller mig, at vi i de kommende fem år vil se et oprør blandt unge (især kvinder) med ikke-vestlig baggrund, hvor der vil blive taget mere afstand fra religiøse og kulturelle forskelle, mens danske værdier – som f.eks. demokrati – vil få en større betydning i deres hverdag. Denne gruppe bliver kun større og vigtigere
_______

 

MEN FOLKEVALGTE politikere har svært ved at kende forskel på de forskellige grupper – indvandrere og efterkommere, flygtninge og immigranter – og derfor bliver alle ofte skåret over én kam. Det skaber desværre en masse støj – også af de tiltag, der skal til for at løse de forskellige udfordringer, der måtte være i grupperne – og dem er der forskel på. Når politikerne ikke kan gøre det bedre, hvordan kan vi så forvente, at helt almindelige danskere har forståelsen og interessen for, hvordan disse forskellige grupper fungerer?

Den seneste tid har vi desværre været vidne til svære enkeltsager, hvor afviste asylansøgere får massiv mediedækning, og hvor man tydeligt kan se, at vi i dag opererer med et asylsystem som i bund og grund kan opfattes som ligegyldigt og primitivt. Kunne vi i stedet tænke os til et pointsystem, så man på den måde kan skille fårene fra bukkene? Dem, der vil og kan, skal være velkomne – dem, der vil, men ikke kan, skal vi hjælpe. Og dem, der kan, men ikke vil, skal vi sige farvel til – og det er her, integrationen fejler gang på gang. Jeg er ikke naiv – jeg ved at dette vil være en svær disciplin, men hvorfor skal alle dygtige og velfungerende udlændinge sættes i bås med dem, der ikke er det?

JEG ER SELV flygtning fra Afghanistan og har boet i Danmark siden maj 1991. Mine forældre har været de bedste rollemodeller for min bror og mig – de lærte sproget, tog en uddannelse og gik forrest. Pludselig – 30 år senere – sidder de i villa, som er betalt ud, og kan gå på pension med god samvittighed. Her ser man, at hårdt arbejde betaler sig – og at Danmark ER et land for dem, der vil og kan – uanset om du er arabisk, iransk eller kroatisk født. Vi er alle lige, og det er dine muligheder også, så pak offerkortet væk og giv den en skalle!

Her i 2021 har jeg valgt at engagere mig i Lars Løkke Rasmussens Politiske Mødested. Her får alle muligheden for at drøfte reelle udfordringer på et menneskeligt niveau uden at blive stemplet som blå eller rød vælger. Det virker – du får taletid og din mening bliver faktisk hørt – og det har virkelig gjort indtryk, ikke kun hos mig, men også for de 18.000 andre medlemmer. Jeg har valgt at allokere en del af min fritid til Mødestedet, hvor jeg netop har fornøjelsen af at møde hverdagens helte – læreren, som har gode forslag til at sætte trivsel i folkeskolen på dagsordenen, lægen med alt for mange patienter og butiksindehaveren, som har mistet en afgørende del af sin omsætning under corona. Her hører vi også hvordan nogle udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, stadig ikke ser sig selv som danske statsborgere. Det, vi har tilfælles, er, at vi har historier at fortælle – og, ja, løsninger, for dem er der faktisk overraskende mange af, når man sætter forskellige typer medborgere sammen – uagtet uddannelsesniveau, køn, seksualitet, herkomst og trosretning.

 

Vi er alle lige, og det er dine muligheder også, så pak offerkortet væk og giv den en skalle!
_______

 

KIGGER VI 10 ÅR FREM, vil vi se en heftig, men dog mere nuanceret udlændingedebat. Skulle vi ikke lige gøre os selv den tjeneste indtil da og kigge hele integrationsmaskinen igennem igen – herunder områder som asyl, beskæftigelse og – ikke mindst – ligestilling? Hvad med at vi fjernede ministeriet helt og på den måde havde ressourcerne fordelt ud på de mange andre ministerier? Hvem har mod på det? Vi bliver nødt til at tænke i helt nye baner – og det samme gør hele EU – for ellers cykler vi bare rundt med de samme tiltag igen og igen. De vestligt orienterede muslimer anses i dag for at være mere integrérbare end nogensinde før. Det skal vi udnytte nu – ikke om 5 år. Vi skal frem i bussen. Men hvem tager bolden?

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet længe har været et splittet parti, når det kommer til at lægge en klar udlændingepolitisk linje. På den ene side har du vælgerne, som ønsker en hård linje, på den anden side sidder der et mere venstreorienteret bagland, som ikke finder det tiltalende. Hvad gør man så? Man går selvfølgelig efter vælgernes opbakning.

Men det, vi ser i dag, er egentlig ikke Mette Frederiksens udlændingepolitik – det er stumperne fra den tidligere toppolitiker Henrik Sass Larsens udspil, som er blevet implementeret i gruppen og bragt ud til vælgerne. Han var hjernen bag S-regeringens hårde linje – som, man må sige, bærer frugt i dag.

S-regeringen har nemlig overtaget blå bloks eneste trumfkort. De borgerlige partier har i mange år levet af dette emne – but not anymore. Andre lige så vigtige emner – som klima og miljø, transport, kultur, ligestilling og socialpolitik – er totalt skudt til hjørne, da man ikke mener, at de giver stemmer – og det skaber en skæv og ulige debat. Der findes andet end udlændingepolitik, og det håber jeg, at partierne snart indser.

NÅR DET GÆLDER udlændingeområdet, er selve politikken pludselig blevet ligegyldig, mens det, der dominerer, er politikernes retorik. S har fuldstændig overtaget den hårde tone – og har vundet mange billige point på netop den hårde linje. Det er på ingen måde værd at respektere – for det, der bør tælle, er naturligvis håndværket af det politiske arbejde, hvor resultaterne er tydelige. Det er det, der skaber værdi!

Som Lars Løkke Rasmussen skitserer det kommende parti, Moderaterne, skal det netop placere sig på en politisk linje, hvor det politiske håndværk og de mange tiltag og ideer kommer frem i lyset. Jeg tror, at danskerne er rigtig trætte af tonen – og der er behov for, at medierne også begynder at interessere sig for håndværket og resultaterne, frem for om man er hård eller blød. Hvis det havde været en stor virksomhed, hvor medlemmerne i bestyrelsen brugte al deres energi på at angribe hinanden, når der var problemer, ville den hurtigt gå nedenom og hjem. Man er nødt til at sige: ’Vi har de og de problemer. Hvordan løser vi dem?’ Det er netop her, politik bliver modig, ambitiøs – og resultatorienteret! ■

 

S har fuldstændig overtaget den hårde tone – og har vundet mange billige point på netop den hårde linje. Det er på ingen måde værd at respektere – for det, der bør tælle, er naturligvis håndværket af det politiske arbejde, hvor resultaterne er tydelige. Det er det, der skaber værdi!
_______

 

Mohammad Rona (f.1985) er vokset op på den københavnske Vestegn og bosat i Nordjylland, arbejder til daglig hos IT-virksomheden, OnlinePOS. 11 års ledererfaring fra den private sektor. Politisk aktiv i Lars Løkke Rasmussens Politiske Mødested. ILLUSTRATION: Downing Street går: Premierministeren efter at nåede til enighed med EU [foto: Pippa Fowles/Zuma/Ritzau Scanpix]

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier stilles gratis til rådighed for brugerne. Det er muligt at lave dette indhold takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og rabat på bl.a. udvalgte bøger fra RÆSON Medier) – klik her for at læse mere

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning