Ekstern lektor Carsten Fogh Nielsen: Lad os diskutere, hvordan vi gør universiteterne bedre
24.06.2021
Hvis vi ensidigt fokuserer på ét problem, som fx aktivistisk pseudoforskning, så skævvrider vi debatten og gør os selv blinde for alle de øvrige problemer, der også skal tages hånd om. Og hvis vi samtidigt glemmer at formulere og diskutere forslag til, hvordan vi løser disse problemer, så ender vi, hvor vi er i dag: Med en debat, der handler mere om gensidig mistænkeliggørelse og grøftegravning, end om hvordan vi faktisk gør de danske universiteter og den danske forskning bedre.
Af Carsten Fogh Nielsen, ekstern lektor i Filosofi på SDU