10.11.2010

WikiLeaks og talsmanden Julian Assange nedbryder i disse måneder hermetisk lukkede skodder til militære efterretninger. Senest, i slutningen af oktober, offentliggjorde organisationen tæt på 400.000 hidtil hemmeligholdte dokumenter, der bl.a. afslører danske udleveringer af irakiske fanger til tortur.
     Men WikiLeaks’ opgør med militære hemmeligheder er ikke uproblematisk. Organisationen udfordrer Pentagon og udsættes i den forbindelse for et stadig større pres.

Af Dan Mygind

Det første offer i en krig er sandheden. Det er en gammel sandhed, som burde være kendt af de
fleste. Alligevel finder Julian Assange, talsmanden for whistleblower-organisationen Wikileaks, det nødvendigt at bruge netop de ord, da han lørdag den 23. oktober 2010 lidt over klokken 10 om morgenen fortæller om baggrunden for frigivelsen af 391.831 hidtil hemmeligholdte dokumenter om Irak-krigen.
     Med frigivelsen af dokumenterne ønsker Wikileaks at rette sandhedens lys mod situationen i Irak, som ifølge Wikileaks har været indhyllet i løgnens mørke siden den amerikansk-ledede koalition invaderede Irak i marts 2003. Dokumenterne viser blandt andet, at det amerikanske militær var klar over, at irakisk politi og militær stod bag tortur og henrettelser, men ikke gjorde noget for at forhindre, endsige efterforske rapporter om tortur. Skytset fra Julian Assange er først og fremmest rettet mod den militære og politiske ledelse af koalitionstropperne, der tillod tortur og summariske henrettelser.
     Men Wikileaks er også efter den vestlige presse, som har svigtet befolkningerne i koalitionslandene, ved ikke at fortælle, hvad der reelt foregik i Irak. Samtidig har den svigtet ved at stole for meget på, hvad militære og politiske ledere fortalte om krigen.
     Derfor indleder Julian Assange med den gamle sandhed i konferencesalen i Park Plaza River Bank, hvor tilhørerne er repræsentanter fra verdenspressen; Le Monde, Washington Post, Der Spiegel, BBC, Al-Jazeera, Jyllands-Posten samt Ræsons udsendte reporter.

Sandheden under angreb før, under og efter en krig
Men det er ikke kun, mens krigen står på, at sandheden undertrykkes.
     ”Angrebet på sandheden starter lang tid inden selve krigen starter, og det fortsætter lang tid efter krigen officielt er slut”, siger Julian Assange.
     I tilfældet med Irak startede angrebet på sandheden, da krigen skulle sælges til de vestlige landes befolkninger. Det skete blandt andet med løgnen om Iraks masseødelæggelsesvåben. Og løgnen fortsatte også efter krigen blev erklæret afsluttet af George Bush den 1. maj 2003 på dækket af USS Abraham Lincoln under banneret ”Mission accomplished”. Efterfølgende gjorde Pentagon sig store anstrengelser for at dække over sandheden om en accelererende borgerkrigslignende konflikt med et estimeret antal på hundredtusindvis af civile dræbte.
     I dag findes der ikke noget officielt tal for antallet af døde som følge af Irak-krigen. Det skyldes, at det amerikanske militær officielt ikke ligger inden med disse oplysninger. Som som den amerikanske general Tommy Franks erklærede tidligt under Irak-krigen: ”We don’t do body counts” – vi tæller ikke de døde.
     Det er ifølge Wikileaks endnu en løgn!
     De amerikanske soldater har i 54.910 af de 391.831 lækkede dokumenter møjsommeligt registreret de døde – nogle gange med dato, tidspunkt, navne og endog afdødes beskæftigelse. Så der blev optalt døde, men ikke frigivet nogen officielle tal. Organisationen Iraq Body Count er efter en foreløbig analyse af de frigivne dokumenter nået frem til et konservativt estimat på 122.000 dræbte civile irakere; 80 procent af et anslået samlet antal døde på 150.000. Pentagon har ikke forklaret, hvorfor drabstallene ikke er blevet frigivet, selvom militæret havde oplysningerne.

Den danske forbindelse med hemmelige papirer
Der er en særlig dansk forbindelse til Julian Assanges tale om angreb på sandheden før, under og efter krigen. I forbindelse med pressekonferencen tildeles Julian Assange Sam Adams-prisen. Bag Samuel Adams Award for Integrity in Intelligence, som er det fulde navn for prisen, står tidligere
CIA-kollegaer til efterretningsanalytikeren Sam Adams. Under Vietnam-krigen opdagede Sam Adams, at den militære ledelse bevidst underestimerede antallet af vietnamesiske fjendestyrker. Folkene bag Sam Adams-prisen siger, at Sam Adams “… er et godt eksempel for folk i efterretningstjenesterne som har modet til at sige sandheden til magthaverne.”
     Sidste år modtog den tidligere danske efterretningsofficer Frank Grevil Sam Adams-prisen for at have videregivet en række hemmeligtstemplede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste til den danske presse.
     I et dokument fra den 30. januar 2003 står der: ”Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben.”. Et andet dokument fra den 15. marts 2003 melder, at der ikke er sikre oplysninger om, at Irak har operative masseødelæggelsesvåben. Det forhindrede dog ikke Anders Fogh Rasmussen i den 21. marts 2003 at udtale: ”Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.”
     21. marts 2003 var samme dag som den amerikansk-ledede koalition indledte sit ”Shock and awe”-bombardement af Irak. Frank Grevil blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have lækket de hemmeligt-stemplede dokumenter til pressen.

Historiske paralleller til Vietnam
Blandt tilhørerne i konferencesalen sidder en anden person, der også ved, at det ikke er nemt at få sandheden om krig frem. Det er Daniel Ellsberg, der for tæt på 40 år siden, fandt ud af, at militære ledere og politiske ansvarlige ikke ønsker, at de reelle menneskelige omkostninger ved en krig kommer frem. Han var med til at udarbejde en hemmelig rapport for den politiske tænketank RAND Corporation, bestilt af den daværende amerikanske forsvarsminister Robert McNamara. Rapporten, der blev kendt som Pentagon-papirerne, da Daniel Ellsberg lækkede rapporten til amerikanske medier, viste, at en fortsættelse af Vietnam-krigen ville koste mange flere liv, end hvad der offentligt var meldt ud samt at den amerikanske regering havde løjet overfor den amerikanske kongres og befolkning.
     ”Som i Vietnam ser vi endnu engang de amerikanske myndigheder stå bag en omfattende mørklægning, strækkende sig over flere år”, vurderer 79-årige Daniel Ellsberg, der har taget turen over Atlanten for at være til stede ved pressekonferencen i London.
     I 1971 prøvede myndighederne ved hjælp af en retskendelse at forbyde New York Times at publicere Pentagon papirerne, blandt andet med henvisning til at publicering udgjorde en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Det mislykkedes.
     Da Wikileaks i juli måned i år frigav over 70.000 hidtil hemmeligholdte dokumenter om Afghanistan-krigen, lød det fra Pentagon, at Wikileaks ”kunne have blod på hænderne” da oplysningerne i dokumenterne kunne bringe soldaters og civiles liv i fare. Senere er det kommet frem, at forsvarsminister Robert Gates i et brev dateret 16. august medgav at ”til dato er der ikke afsløret nogen sensitive efterretningskilder og metoder ved lækket”, ligesom en Nato-talsmand i Kabul ifølge CNN oplyste, at det ikke havde været nødvendigt at beskytte eller foretage sikkerhedsmæssige flytninger af de afghanere, er var omtalt i de lækkede papirer.
     Det forhindre dog Pentagon og NATO i at bruge samme fremgangsmåde ved dette læk. Også denne gang appelleredes der til traditionelle medier om ikke at rapportere om indholdet. ”Nyhedsorganisationer advares mod at være med til at lække klassificerede dokumenter fra den uanstændige organisation kendt som Wikileaks”, lød det eksempelvis fra en Pentagon-talsmand.

Har Pentagon startet forebyggende cyberangreb mod Wikileaks?
Allerede inden frigivelsen af Afghanistan-dokumenterne og Irak-dokumenterne havde Pentagon Wikileaks på radaren. I en rapport fra Army Counter Intelligence den 18. marts 2008 idenitificeres Wikileaks som en trussel mod det amerikanske militær og efterretningstjenester. Der diskuteres forskellige måder at underminere Wikileaks på: ”Identifikation, afsløring eller afskedigelse af eller retssager mod nuværende eller tidligere insidere, lækkere eller whistleblowers kan skade eller ødelægge [tilliden] og afskrække andre fra at anvende wikileaks.org til at gøre sådan information tilgængelig”. Den hemmeligtstemplede rapport blev lækket til Wikileaks i marts 2010.
     Men tilsyneladende er afsløring af Wikileaks kilder ikke den eneste strategi, som de amerikanske myndigheder er villige til at anvende. I august måned i år lukkede internetbetalingssitet Moneybookers for Wikileaks’ konto. Wikileaks havde anvendt Moneybookers til at indsamle penge, men det var ikke længere muligt, da Wikileaks var blevet sortlistet af australske og amerikanske myndigheder: ”…efter den nylige publicity og efterfølgende tilføjelse af WikiLeaks til blacklister i Australien og watchlists i USA, har vi afsluttet forretningsforbindelsen…” hedder det blandt andet i en email fra Moneybookers til Wikileaks.
     Men det er ikke kun finansielle våben som bruges imod Wikileaks. I dagene op til frigivelsen af Irak-dokumenterne kan man på Wikileaks twitter-feed læse, at ”Wikileaks kommunikationsinfrastruktur er under angreb.” Ifølge en Wikileaks-talsmand, islændingen Kristinn Hrafnsson, har Wikileaks ingen håndfaste beviser for, hvem der eventuelt stod bag angrebet. ”Der var tale om driftsforstyrrelser på vores sikre chat- og mail-server. Vores folk som håndterede dem, var overbeviste om, at der var tale om et angreb. De har kørt uden problemer i flere måneder og i ugen op til denne begivenhed begynder de at fejle,” forklarer han til RÆSON.
     Ligesom USA forbeholder sig ret til at lave forebyggende angreb mod fjender i den virkelige verden, er Pentagon tilsyneladende også indstillet på at anvende forebyggende angreb i cyberspace. I en Washington Post-artikel 28. august i år nævnes, at Pentagon overvejer forebyggende cyber-angreb og udvikler teknologi, der kan anvendes til at ”angribe og udnytte fjenders informationssystemer” og ”forstyrre, degradere og destruere” informationer og informationssystemer. Ifølge Washington Post-artiklen er Pentagon ved at formulere en klar politik om forebyggende cyberangreb: ”…at ødelægge en fjendes netværk i et andet land er måske at overskride en grænse. Embedsmænd forsøger at formulere en klar politik for sådanne forebyggende cyberaktiviteter.”
     Sådanne forebyggende angreb vil formentlig blive udført af US Cyber Command, der blev fuldt operationsklar den 1. oktober under ledelse af chefen for National Security Agency (NSA). Der er masser af vilje blandt amerikanske opinionsmagere til at anvende cyberangreb mod Wikileaks. Marc Thiessen, Bush’s tidligere taleskriver og nu ansat i den indflydelsesrige amerikanske konservative tænketank American Enterprise Institute, siger blandt andet at USA kan ”anvende efterretnings og militære aktiver – som US Cyber Command – til at lukke hans (Julians Assange, red.) kriminelle syndikat ned og stille Assange for en domstol.”

”Vi er under angreb”
Men måske er Julian Assange allerede på vej mod en domstol – for voldtægt. Fredag 20. august blev Julian Assange efterlyst for voldtægt af den svenske anklagemyndighed. Dagen efter blev voldtægtsanklagen opgivet af den svenske chefanklager i Stockholm. Voldtægtssagen blev dog genåbnet 31. august af Sveriges øverste chef for anklagemyndigheden. Julian Assange nægter sig skyldig og mener, at der er tale om en smædekampagne mod ham. Sagen er, hér to måneder efter, stadig under efterforskning,
     ”På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at give flere oplysninger om efterforskningens fremdrift, hedder det på anklagemyndighedens website.”
     I august måned havde Julian Assange anmodet om svensk arbejds- og opholdstilladelse. Det ville betyde, at Wikileaks, som Julian Assange er r daktør af, kunne nyde godt af Sveriges meget vidtrækkende lovgivning om kildebeskyttelse. Det skete ikke. Den 18. oktober meddelte de svenske myndigheder, at han ikke kune få opholdstilladelse i Sverige. Myndighederne ønsker ikke at uddybe om den verserende voldtægtsanklage har haft indflydelse på beslutningen. For Julian Assange selv er disse episoder bevis på, at han er under angreb fra alle fronter.
     ”Der er ingen tvivl om, at denne organisation er under angreb og at vi er nødt til at følge nogle ekstraordinære sikkerhedsprocedurer”, siger han i et interview med Demoracy Now.

Dan Mygind har i en årrække arbejdet for internationale it-virksomheder som IBM. De seneste par år har han arbejdet som journalist gennem sit firma Write IT i England. Han skriver for danske aviser og magasiner om IT-teknologi samt om IT’s samfundsmæssige implikationer.”