Lene Tanggaard: De tre største udfordringer i statsministerens nye tiårsplan

03.06.2021

Statsminister Mette Frederiksen har udlagt hovedlinjerne i sit program for hele skole- og uddannelsessystemet i et interview i Weekendavisen den 28. maj under overskriften ”Tiårsplanen”.  Her taler statsministeren om, at uddannelsessystemet skal gå i takt med Produktionsdanmark, men nybrud og innovation opstår, når mennesker tør tænke anderledes, og når de har lært at tænke og handle selvstændigt. Det er noget andet end at gå i takt.

Kommentar af Lene Tanggaard

DET ER PÅ FLERE MÅDER et bemærkelsesværdigt interview. Det er især tankevækkende, at der som noget relativt nyt tales om omfattende og gennemgribende indgreb i hele skole- og uddannelsessystemet: “Vi ønsker at gå i takt med og i samme retning som produktions-Danmark”, siger statsministeren.

 

Omend jeg forstår tanken og ikke mindst ambitionerne i 10-årplanen (hvoraf nogle er virkelig gode, fx at de faglærte kan bidrage markant til den grønne omstilling), skal man passe på med at tro, at man kan styre uddannelse, ligesom man styrer en coronakrise
_______

 

Derudover lægges der op til en styringsform på uddannelsesområdet inspireret af regeringens udmærkede coronahåndtering. Men kære Mette, får jeg lyst til at sige, Ikke kun i takt med vel? Også i utakt og ikke mindst foran, ikke? Det er jo det, uddannelse skal. Bidrage til at danne en ny generation, der tænker og handler bedre end den forrige. Og styring af uddannelse er simpelthen et andet domæne end coronahåndtering. Tillad mig derfor at opridse tre udfordringer, som jeg ikke kan se i 10-årsplanen, som den udlægges i Weekendavisen.

For det første: Kommer det til at virke at tage hårdt fat? Ofte har uddannelsesreformer angået de enkelte institutioner hver især, som det fx var tilfældet med den seneste folkeskolereform og erhvervsuddannelsesreformen eller universitetsreformen. Nu griber regeringen dog fat om nældens rod, kan man forstå. Det er slut med at se på institutionerne hver for sig. Nu skal hele uddannelsessystemet gentænkes fra top til bund. Hvis nogle har syntes, at der måske har været taget hårdt fat i folkeskolen de seneste år, må man regne med, at det bliver hverdagskost for hele sektoren. At det ikke har virket at tage så hårdt fat på folkeskolen, skal vi måske bare lade ligge her.

Statsministeren mere end antyder i interviewet, at hun har lært af coronakrisen, at stærk styring, som hun modstiller til tidligere regeringers apati, er vejen vej. Men kære Mette, Mindst en grundregel må være den afgørende lærdom fra folkeskolereformen: Inddrag de mennesker, der skal gennemføre tingene. Også før det sker. Omend jeg forstår tanken og ikke mindst ambitionerne i 10-årplanen (hvoraf nogle er virkelig gode, fx at de faglærte kan bidrage markant til den grønne omstilling), skal man passe på med at tro, at man kan styre uddannelse, ligesom man styrer en coronakrise.  

For det andet: Hvordan udvikles Produktionsdanmark egentlig? Ja, Produktionsdanmark udvikles som bekendt via samspil mellem veluddannede faglærte, snarrådige og arbejdsomme ufaglærte, avanceret forskning drevet i samspil med universiteter og andre forskningsinstitutioner og god forretningssans. Regeringen ønsker for alvor at få gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive, og i interviewet kritiseres en grund- og folkeskole, der i alt for høj grad ”tilgodeser de børn og unge, som passer ind i en meget teoretisk, til tider abstrakt, til tider akademisk inspireret skolemetode”.

 

Det kræver helt sikkert en kovending af de store at få flere unge over på erhvervsuddannelsessporet, men er vi sikre på, at det kræver omkalfatring af hele uddannelsessektoren?
_______

 

Jeg skal straks tilkendegive, at jeg som både erhvervsuddannelses- og skoleforsker er helt enig i, at det er en fuldstændig afgørende udfordring, der skal løses. Det kræver helt sikkert en kovending af de store at få flere unge over på erhvervsuddannelsessporet, men er vi sikre på, at det kræver omkalfatring af hele uddannelsessektoren? Kunne man ikke gøre det, der virker, dér hvor det virker? Jeg nævner i flæng: Gentænk udskolingen, genindfør produktionsskolerne (det er jo egentlig helt mærkværdigt, at de er nedlagt – ikke mindst i lyset af netop den udmeldte plan?) Skab langt tydeligere karriereveje fra erhvervsuddannelserne og videre frem. Ha’ meget mere tålmodighed med de børn og unge, der i dag tilhører den udskældte restgruppe (og lad være med at kalde dem det).  

For det tredje: Hvad med innovationskraften? Bliver der overhovedet i den nye plan plads til de dele af skolen og uddannelserne, der ikke umiddelbart og her-og-nu går op med Produktionsdanmarks behov? Det er tankevækkende, at EU-kommissions-præsident Ursula Von der Leyen netop har lanceret sin og EU’s genopretningsplan for den grønne omstilling kaldet New European Bauhaus. Her er der lidt mere swung over tingene. Her tales der om at gøre EU førende inden for den cirkulære økonomi, og der tales om, at det skal være et nyt kulturprojekt for Europa. Arkitektur, kunst og design, alt det vi i Danmark bryster os af, skal spille en hovedrolle.

Von der Leyen har talt om at engagere hele befolkningen og om at skabe mærkbare forandringer, der kan få betydning for helt almindelige mennesker. Ærligt talt, en uddannelse skal være et sted med højt til loftet, hvor der tænkes tanker, som ikke alle altid kan se nytte af. Hvor ville vi have været i dag i en coronatid, hvis vi ikke havde vedligeholdt og udviklet fremragende forskningsmiljøer inden for virologi og epidemiologi også i den periode, hvor vi troede, at den slags var fortid i Danmark? Eller hvad med den nu helt vildt nyttige historiske og arkæologiske viden om tidligere epidemier?  Skoler, uddannelser og forskning skal bestemt kunne gå i takt med tiden, men vi skal både være bagude og foran. Nybrud og innovation opstår, når mennesker tør tænke anderledes, og når de har lært at tænke og handle selvstændigt. Det er noget andet end at gå i takt.

Så kære Mette, Jeg tror faktisk, at vi er ret mange, der gerne vil bidrage og hjælpe med at løse alle de udfordringer, vi har. Også i skolen og i uddannelsessystemet. Jeg synes, at du har helt ret i det med at genindføre erhvervspraktikken, som du foreslår. Jeg synes også, at vi skal se nærmere på en misforstået akademisering af skolen. Det skal efter min opfattelse igen være cool at kunne noget helt basalt, om det er så at bruge en hobbykniv, reparere sit tøj eller at kunne lave gode sætninger og at regne. Men vi skal simpelthen ikke gå i takt. Vi skal måske snarere igen have fat i Georg-Gearløs typerne og for min skyld også Pippi Langstrømpe, så vi ikke glemmer, at vi lever af mere end brød alene. Det vil jeg vove at påstå, at man også godt ved i Produktionsdanmark, men jeg er lidt bange for, at du har glemt det, så hermed en påmindelse.

 

Vi skal simpelthen ikke gå i takt. Vi skal måske snarere igen have fat i Georg-Gearløs typerne og for min skyld også Pippi Langstrømpe, så vi ikke glemmer, at vi lever af mere end brød alene
_______

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning