Troels Christian Jakobsen (Å): Den danske model kommer til at tabe i længden, hvis vi ikke gentænker vores politiske rammer

11.05.2021

I stedet for at sidde fast i gamle vaner og mønstre, hvor vi alle godt kan fornemme fortællingen om det bebudede mord på velfærdssamfundet, må vi bryde med det tragiske spil – og ikke nøjes med at harmes, når det forventeligt sker. Det er nemlig spillets regler, som får selskaber som Nemlig.com til at drive rovdrift på arbejdskraften – og det er de fattigstes afmagt og økonomiske utryghed, der gør, at de ikke kan sig nej tak.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Troels Christian Jakobsen, Alternativet

I “Historien om et bebudet mord” af Nobelpris-modtageren Gabriel Garcia Marquez ved alle i den lille by, at samfundets normer og regler om ære betyder, at to brødre bør slå en mand ihjel. Ingen – selv ikke brødrene – har lyst til det. Men ingen griber ind, fordi alle tænker, at det nok alligevel ikke sker. Gennem historien kortlægger Marquez alle de små samspil, tilfældigheder og misforståelser, der ender med at føre til mordet. Den historie har jeg tænkt på, mens jeg har fulgte Politikens afsløringer om Nemlig.com – og den følgende debat.

Naturligvis er der stor harme over Nemlig.com og beretningerne om uansvarlige arbejdsvilkår. De skildrede forhold er kort sagt en uværdig rovdrift på menneskers arbejdskraft. Det er også fuldstændig forventet. Endnu et anslag på den danske models liv – i en fortsat fortælling om det bebudede mord på velfærdssamfundet – hvor konkurrencens ræs mod toppen altid vil ledsages af et større fald mod bunden.

Politiken spurgte klogt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om det politiske ansvar for det etiske kollaps omkring Nemlig.coms arbejdsvilkår. Desværre byder ministeren ikke ind med en eneste idé til politisk handling. Han fastholder den danske overenskomstmodel som en historisk succesfuld og nærmest hellig institution, der ikke må undergraves af politisk handling. Derfor vil han ikke rigtig gøre noget andet end allerhøjest at skrue på nogle meget små knapper.

 

De sidste cirka 30 år har vi bevæget os fra et velfærdssamfund til et forbruger- og konkurrencesamfund – det er ikke sundt for os; hverken som individer eller fællesskab
_______

 

Hos Alternativet forudser vi dog, at den danske model kommer til at tabe i længden, hvis vi ikke gentænker vores politiske rammer. De danske fagforeninger vil blive svækket mere. Overenskomster undergravet på nye, opfindsomme måder. For der sker store skift i samfundet – både teknologisk og i vores adfærd. Derfor er der også behov for større reformer af rammerne for vores arbejdsmarked. De sidste cirka 30 år har vi bevæget os fra et velfærdssamfund til et forbruger- og konkurrencesamfund – det er ikke sundt for os; hverken som individer eller fællesskab.

Hummelgaard skal have stor ros for om platformsøkonomi at erkende, at: “…det er nemt at omgå systemerne og tæske hamrende vanskeligt at regulere”. Ja, det er vanskeligt at regulere og styre et frit marked. Især når man kun holder fast i gamle politiske redskaber. Det er lige præcist der, hvor vi i Alternativet gerne vil give de danske vælgere en anden vej end liberalisternes tro på det frie marked og socialisternes tro på en detaljeret statslig regulering af markedet. Begge sider har fat i en del af sandheden, men de kan ikke få dem til at spille sammen.

Udover virksomheder som Amazon og Nemlig.com, peger ministeren især på to grupper som ansvarlige. Der er “den absolut øvre middelklasse”, der vil have billig levering, siger han. Indforstået: at de burde være politiske forbrugere med en bedre moral. Og så er der de ansatte, han siger bør stå sammen og kræve bedre arbejdsforhold. Kort sagt: Hvis borgerne – forbrugerne, arbejderne og virksomhedsejerne – var bedre mennesker, ville alt være godt.

Derfor må det store politiske spørgsmål være: Hvorfor er vi så ikke bedre mennesker? I et konkurrencesamfund som vores, vil virksomheder altid lede efter konkurrencefordele – ligesom forbrugerne vil lede efter den billigste og mest optimale vare. Det er de grundlæggende spilleregler. Og vi bliver som mennesker formet af de spilleregler, vi er underlagt.

Forbrugeren kan ikke forventes altid at gennemskue hvilke produkter, der er etisk acceptable. Vi er allerede presset af en travl hverdag i konkurrencesamfundet og en stigende, voldsom informationsstrøm, der drøner gennem vores sind hver eneste dag. Mange af os forsøger efter bedste evne at påtage os ansvaret som politiske forbrugere – men det er en vanskelig opgave. Her har staten en rolle at spille for at sikre os, at det bliver lettere at træffe de samvittighedsfulde valg. Det gælder både tydelig, troværdig information, men især at rovdrift på både natur og mennesker bliver gjort mindre attraktivt økonomisk.

 

Hvor fagforeningerne i langt tid havde styrke nok til at skabe et solidarisk sammenhold, der kunne beskytte den udsatte arbejdstager, svækkes det sammenhold mere og mere i vores individualiserede tidsalder
_______

 

I en systemisk analyse af de nuværende spilleregler, er det indlysende, hvorfor virksomheder vil blive ved at finde nye kreative måder at effektivisere og udnytte arbejdskraft på. Fordi de er i skarp konkurrence på prisen. Det vil igen og igen medføre en rovdrift på mennesker – især på de borgere, som er økonomisk pressede og ikke har overskuddet til at sige nej og stå sammen for bedre arbejdsvilkår. Hvordan giver samfundet de økonomisk pressede og alle andre en bedre mulighed for at sige nej tak? En mulighed for at træffe samvittighedsfulde valg om deres egen arbejdskraft?

Her ser Alternativet et behov for et par store reformer, der netop giver borgerne – hvad enten i rollen som arbejdstager, forbruger eller kommende iværksætter – mere magt og dermed bedre mulighed for at træffe samvittighedsfulde valg. I vores systemiske analyse er problemet nemlig, at borgerne – individet – i disse år mister magt i forhold til både staten og til de store kapitalinteresser. De to store reformer, som vil kunne give mere magt til borgerne handler om penge og den magt, som følger med dem.

Hvor fagforeningerne i langt tid havde styrke nok til at skabe et solidarisk sammenhold, der kunne beskytte den udsatte arbejdstager, svækkes det sammenhold mere og mere i vores individualiserede tidsalder. Der er brug for at udvide solidariteten, så det bliver nemmere for de økonomisk pressede at sige nej til at blive udnyttet og ja til meningsfulde faglige fællesskaber. Den naturlige udvikling af velfærdssamfundet er, at vi sikrer den økonomisk tryghed – vi kunne begynde med kontanthjælp og dagpenge uden modkrav – altså at arbejdstagere ikke tvinges i arbejde, men netop kan sige nej tak uden at frygte armod.

Vil vi som samfund gå hele vejen for at sikre alle borgere den grundlæggende økonomiske tryghed til at følge deres samvittighed, så kan vi gradvist udvikle en dansk borgerlønsmodel, der spiller sammen med resten af velfærden. Med borgerløn kan vi lave et relativt ubureaukratisk, økonomisk indkomstgulv for alle borgere, som vil give dem friheden til at forpligte sig på det arbejde, der giver mening i deres situation – og som også vil give faglige fællesskaber og fagforeninger et langt stærkere forhandlingsgrundlag, da deres medlemmer ved lockout eller strejke ikke savner en basal indkomst.

En borgerløn vil også spille utroligt godt sammen med den anden store, tiltrængte reform af arbejdsmarkedets magtbalance. Den handler om ejerskabet af landets virksomheder og andre institutioner. Demokratisk medejerskab, hvor de ansatte bliver medejere og dermed får andel i magten over deres eget arbejdsliv, vil fremme en langt sundere balance for magtfordelingen i samfundet. Hvor mange kender du, som brokker sig over ledelsen i offentlige eller private virksomheder? Sikkert en hel del. Med et reelt medejerskab, og ikke blot en symbolsk stemme i bestyrelsen eller gennem tillidspersonen, får medarbejderne en reel magt over deres eget arbejdsliv – og kan bruge mindre tid på brok og mere krudt på konkrete løsninger.

 

Forskning viser, at virksomheder med demokratisk medejerskab er mere stabile, mere produktive og klarer sig bedre igennem kriser
_______

 

Forskning viser, at virksomheder med demokratisk medejerskab er mere stabile, mere produktive og klarer sig bedre igennem kriser, som Andreas Pinstrup formidler det i sin bog “Medejer”. Vi var i Danmark gode til demokratisk medejerskab engang i andelsbevægelsens guldalder, men har helt misset den udvikling, der er på vej i andre lande som USA, Spanien, Italien og England, hvor demokratiske virksomheder stormer frem. I Italien steg antallet af demokratiske virksomheder med 60 pct. i 90’erne, mens antallet af ordinære steg med 9,1 pct. I England voksede antallet med 10 pct. i årene 2015-17, og deres produktivitet i 2015 med 2,4 pct. overfor ordinære virksomheders 0 pct. I USA var der i 1975 1.600 demokratiske virksomheder, og i 2013 11.000 med 12 pct. af den private arbejdsstyrke. Der er endnu flere eksempler i “Medejer”, hvor et helt kapitel er tilegnet verdens største demokratiske virksomhed, der har hovedkvarter i Spanien og i 93 lande beskæftiger omkring 80.000 medarbejdere.

I Alternativet ønsker vi bestemt ikke at bruge tvang eller tunge teknokratiske greb for at fremme demokratisk medejerskab. Det må være en naturlig udvikling, hvor borgerne selv tager den beslutning om at tage mere medansvar for deres arbejdsliv. Det skal vi bane vej for ved at lave rammelovgivning, der i det hele taget gør det nemmere at stifte og drive demokratiske virksomheder, og som fx gør det nemt for medarbejdere at tage del i et generationsskifte, hvor familiens arvinger ikke vil eller magter at overtage ejerskabet alene. Her vil borgerlønnens økonomiske tryghed gøre det samvittighedsfulde valg nemmere, fordi en borger dermed kan investere en langt højere del af sin arbejdskraft i at opnå medejerskab – hvad enten det er i en eksisterende eller nystartet virksomhed.

I stedet for at sidde fast i gamle vaner og mønstre, hvor vi alle godt kan fornemme fortællingen om det bebudede mord på velfærdssamfundet, må vi bryde med det tragiske spil – og ikke nøjes med at harmes, når det forventeligt sker. Det er nemlig spillets regler, som får selskaber som Nemlig.com til at drive rovdrift på arbejdskraften – og det er de fattigstes afmagt og økonomiske utryghed, der gør at de ikke kan sig nej tak.

Så når Hummelgaard erkender, at det er hamrende svært at regulere, så siger vi: Naturligvis, og derfor skal vi give mere magt direkte til arbejdstagerne, så de kan sige nej tak til misbrug, og ja tak til at forpligte sig og tage medejerskab og ansvar. På den måde kommer vi nærmere, at arbejdsmarkedet bliver langt mere selvregulerende – og nærmere det bæredygtige samfund, hvor magten er bevægelig, og ikke sidder fast i tragiske mønstre. ■

 

Vi [skal] give mere magt direkte til arbejdstagerne, så de kan sige nej tak til misbrug, og ja tak til at forpligte sig og tage medejerskab og ansvar
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Troels Christian Jakobsen (f. 1969) er beskæftigelsesordfører for Alternativet og medlem af Borgerrepræsentationen i København. Tidl. arbejdsløs på integrationsydelse. Uddannet manuskriptforfatter og langt arbejdsliv med produktion og instruktion af især teater. Tidl. dramaturg på Det Kongelige Teater. ILLUSTRATION: Demonstration på Århus Rådhusplads i forbindelse med Folketingets åbning. [FOTO: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix]