Hans Henrik Fafner: Hamas står til en klar sejr ved det palæstinensiske valg i maj

20.04.2021

Det palæstinensiske præsidentvalg er blevet udskudt i alle valgperioder siden 2005, men stor utilfredshed med den siddende præsident, Mahmoud Abbas, gør, at valget formentlig bliver afholdt næste måned. Og det ligner en sikker sejr til den islamiske bevægelse, Hamas. Samtidig står Abbas parti, Fatah, splittet og korrupt tilbage.

Analyse af Hans Henrik Fafner

TEL AVIV – Da den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, ringede til Mahmoud Abbas, den palæstinensiske præsident, afviste denne at tage imod opkaldet. Abbas sagde, at han kun ville tale med præsidenten selv, Joe Biden. Mindre kunne ikke gøre det.

Episoden udspillede sig i midten af februar uden af vække den store opsigt. Men nu, to måneder senere, er den kommet op til overfladen i nyhedsmedierne, og det er der en grund til. I den mellemliggende tid er det palæstinensiske parlamentsvalg i maj og præsidentvalget i juli nemlig rykket tættere på, og der er betydelig større vished om, at de to valghandlinger rent faktisk kommer til at finde sted. I den forbindelse er det blevet tilsvarende vigtigere for Abbas at markere sig, og ikke mindst slå sin position og præsidentielle værdighed fast overfor sit eget politiske bagland. Det har med andre ord fået stor betydning at vise, at en præsident naturligvis bliver ringet op af en anden præsident, når de to har noget på hjerte.

Kleptokrati svækker Fatah
Sagens betydning understreges ikke mindst ved, at præsident Abbas har god grund til at frygte, at han slet ikke bliver genvalgt, og det politiske parti han repræsenterer, Fatah, står tilsvarende svagt i vælgernes anseelse.

 

Både Abbas og Fatah bliver åndet tungt i nakken af Hamas, den islamiske bevægelse, der har siddet på magten i Gazastriben siden 2007
_______

 

Både Abbas og Fatah bliver åndet tungt i nakken af Hamas, den islamiske bevægelse, der har siddet på magten i Gazastriben siden 2007, altså året efter at der sidst blev afholdt valg i de palæstinensiske selvstyreområder. Dengang vandt Hamas valget, hvilket Fatah nægtede at anerkende. Derfor tog Fatah magten på Vestbredden, mens Hamas sikrede sig styret på Gazastriben, og lige siden har der hersket mistro i forholdet mellem de to. Som det var tilfældet dengang, for 14 år siden, står Hamas igen til at blive en sikker vinder. Sandsynligheden taler faktisk for, at sejren bliver endnu mere overbevisende i denne omgang.

Netop dette forhold er årsagen til, at der længe har hersket usikkerhed om, hvorvidt valget overhovedet ville finde sted. Abbas har siddet på præsidentposten uafbrudt siden midten af januar 2005, og i den lange mellemliggende tid har han flere gange lagt op til at der skulle afholdes valg. Hver gang har han imidlertid udsat det, hvilket kan lade sig gøre ved præsidentielt dekret.

I princippet kunne han også afværge det næsten sikre valgnederlag i denne omgang på samme måde, men vurderingen lyder, at den folkelige utilfredshed med hans ledelse efterhånden er af et sådant omfang, at han ikke vover at udsætte valget endnu en gang. Både på Vestbredden og Gazastriben anklages han for at have tilsidesat de demokratiske spilleregler alt for længe, og han kritiseres for at regere gennem en snæver kreds af mænd fra den gamle garde. Han er selv 85 år gammel og tilhører en generation, der blandt mange yngre palæstinensere anses for at være indspist og korrupt.

Det er en af grundene til, at lukningen af det palæstinensiske flyselskab Palestine Airlines er blevet en varm kartoffel i valgkampen. Det lille selskab blev etableret i 1995, altså i kølvandet af Oslo-aftalerne, og det opererede fra Yasser Arafat International Airport på Gazastriben. I oktober 2000 blev lufthavnen gjort uanvendelig som følge af israelske bombeangreb, men flyselskabet fortsatte driften fra den egyptiske by El Arish.

 

Hamas, der står som Abbas’ hovedmodstander, har været hurtige til at udnytte stemningen. Mange palæstinensere viger tilbage fra bevægelsens religiøse konservatisme, og der er heller ikke ubetinget enighed om konfrontationskursen i forhold til Israel
_______

 

Palestine Airlines blev aldrig nogen sund forretning, men den blev betragtet som et nationalt symbol og fik derfor kunstigt åndedræt frem til december 2020, hvor coronakrisen gennemtvang en likvidering af selskabet. Dette kan betragtes som en helt naturlig udvikling, idet store dele af global luftfart har lidt samme skæbne i den aktuelle krise, men i Palæstina fik historien ikke desto mindre en særlig vinkel. I debatten bliver lukningen af selskabet fremstillet som et resultat af dårlig og korrupt ledelse, og dermed er sagen blevet et symbol på, at selvstyret under Abbas har udviklet sig fra demokrati til kleptokrati.

Slaget om Gaza
Hamas, der står som Abbas’ hovedmodstander, har været hurtige til at udnytte stemningen. Mange palæstinensere viger tilbage fra bevægelsens religiøse konservatisme, og der er heller ikke ubetinget enighed om konfrontationskursen i forhold til Israel. Men i modsætning til Fatah fremtræder Hamas som ren og ordholdende, og det er et vigtigt argument lige nu.

Tilmed har Hamas på det seneste taget opsigtsvækkende skridt for at fremstå som åben og liberal. I marts blev således Jamila al-Shanti gjort til medlem af bevægelsens eksekutivkomité, hvor hun er den første kvinde i den vigtige rolle, siden Hamas blev grundlagt i 1985. Dette skete efter, at Hamas var blevet kritiseret for ringe transparens i ledelsen og manglende evne til at integrere kvinder.  Ved på denne måde at imødekomme kritikken med konkrete handlinger, sender Hamas det helt rigtige signal om åbenhed og relativ modernitet til vælgerne.

Tilmed har al-Shanti den helt rigtige baggrund. Hun er født og opvokset i den store Jebalyah flygtningelejr på Gazastriben, og i november 2006 slog hun sit navn fast i den palæstinensiske bevidsthed, da hun stod i spidsen for en stor gruppe kvinder, som konfronterede det israelske militær, mens dette var på jagt efter 70 Hamas-aktivister i en moské i Beit Hanoun, en by i den nordlige ende af Gazastriben. Jamila al-Shanti er blevet et stærkt kort i valgkampen.

 

Haniyeh deler sin tid mellem Tyrkiet og Qatar, hvor han lever komfortabelt, og dette ser mange palæstinensere som en problematisk kontrast til den store fattigdom på Gazastriben. Men trods dette står Hamas stærkt
_______

 

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at der pågår en vis intern debat i Hamas. Ikke alle tilslutter sig denne indsats for at vise en blødere facade overfor omverdenen, og det kan også ses som en hæmsko, at Ismail Haniyeh, der som formand for eksekutivkomiteen er den egentlige top i bevægelsens magtstruktur, gennem de seneste år slet ikke har befundet sig på Gazastriben, endsige Vestbredden.

Haniyeh deler sin tid mellem Tyrkiet og Qatar, hvor han lever komfortabelt, og dette ser mange palæstinensere som en problematisk kontrast til den store fattigdom på Gazastriben. Men trods dette står Hamas stærkt. Og det hænger ikke mindst sammen med, at bevægelsen er i stand til at tale med én stemme udadtil. Den er altså kun i ringe grad præget af den splittelse, som er en af de tungeste udfordringer for Fatah i den igangværende valgkamp.

Hele 34 partier gør sig forhåbninger om at få del i de 132 pladser, der er i det palæstinensiske parlament, og en stor del af dem er udbrydere fra Fatah. Mest markant er nok Marwan Barghouti, der under al Aqsa intifadaen stod i spidsen for Tanzim, den væbnede del af Fatah. Han er i årevis blevet set som en mand, der vil være i stand til at samle det palæstinensiske folk, og som modkandidat til Abbas forventes det at han vil opnå meget store stemmetal. At han siden 2002 har siddet i israelsk fængsel og nu afsoner fire livstidsdomme, gør ham kun til et frihedssymbol, og man hører ham ofte omtalt som en palæstinensisk Nelson Mandela.

En anden markant præsidentkandidat er Muhammed Dahlan, der ligeledes har haft sin politiske opvækst i Fatah. Men i 2011 beskyldte Abbas ham for at have myrdet Yasser Arafat, som døde tilbage i 2004, og striden endte med at Dahlan blev ekskluderet af Fatah. Sagens egentlige indhold var nok at Abbas så en farlig rival i Dahlan, som derfor valgte at gå i eksil i Abu Dhabi. Dér har han lige siden ventet på den rette lejlighed til igen at gøre sig gældende i palæstinensisk politik. Den synes at være kommet nu. I hvert fald kan man se ham rykke, og han har helt tydeligt indset, at slaget om magten kommer til at stå i Gaza.

Dahlan er født og opvokset i Khan Younis flygtningelejren i den sydlige ende af Gazastriben, og denne lokaltilknytning forstår han at udnytte. I januar brugte han således kontakter i Abu Dhabi til at skaffe 50.000 doser COVID-19-vaccine, som blev sendt til Gaza under stor lokal pressebevågenhed. Endnu en markant person i kapløbet er Nasser al-Qudwa, der som nevø til Yasser Arafat hævder at ville føre Fatah tilbage til den rene og uplettede ideologi – uden den nepotisme og korruption, der i dag er blevet så kendetegnende for partiet.

 

Splittelsen i og omkring Fatah er af et omfang, der gør det nærmest umuligt at samle et flertal for Abbas
_______

 

Biden kan påvirke valget
Det palæstinensiske valg tegner altså til at blive en kolossalt rodet affære. Omdrejningspunktet bliver Hamas, og det har allerede nu skabt ekstra aktivitet.

Det er derfor særlig interessant, at Biden netop nu har meddelt, at han genetablerer USA’s økonomiske deltagelse i UNRWA, FN-organisationen med ansvar for palæstinensiske flygtninge. Hans forgænger, Donald Trump, besluttede i 2018 at standse den årlige indbetaling af 235 mio. dollar, som dels dækker direkte støtte til UNRWA’s arbejde og dels en række forskellige udviklingsprojekter. Udover at udhule UNRWA’s allerede stramme budget kom beslutningen til at stå som en markant del af Trumps generelle indsats for at marginalisere den palæstinensiske sag.

Dette søger Biden nu at omgøre, men fordi beslutningen falder lige nu, får den også en uomgængelig rolle i den palæstinensiske valgkamp. Danny Danon, der tjente som Israels FN-ambassadør mens Trump sad i Det Hvide Hus, siger, da jeg spørger ham ind til det over en zoom-forbindelse, at Biden på den måde kan styrke Abbas i forhold til Hamas. Det vil nemlig kunne stå som udtryk for, at Abbas og den gamle garde i selvstyret er i stand til at genetablere forholdet til USA efter at dette har været kriseramt i Trump-tiden. Og eftersom at en meget stor del af UNRWA’s arbejde foregår i Gazastriben, hvor tre fjerdedele af befolkningen på 2 mio. er registreret som flygtninge, vil det også vise, at Abbas og Fatah gør en indsats for befolkningen på flugt.

Om dette kan bidrage til at rykke valgresultatet afgørende, er dog fortsat tvivlsomt. Splittelsen i og omkring Fatah er af et omfang, der gør det nærmest umuligt at samle et flertal for Abbas. Der ligger også et kolossalt usikkerhedsmoment i, at uviljen mod Abbas nok er mest udpræget i den unge generation, og fordi ingen palæstinenser under 32 år nogensinde har deltaget i et parlaments- eller præsidentvalg af den simple grund, at de var for unge, da der sidst var valg, er det umuligt at sige, hvordan stemmerne vil fordele sig i denne omgang. Halvdelen af de 5,2 mio. palæstinensere på Vestbredden og Gazastriben er under 29 år gamle.

Udsigt til ny stilstand
Som følge af dette er det tilsvarende vanskeligt at sige, hvordan udsigterne til en ny fredsproces med Israel vil se ud efter det palæstinensiske valg.

På den israelske side af konflikten ser det i forvejen usikkert ud. Premierminister Benyamin Netanyahu har fået til hverv at sammensætte en ny regering efter valget den 23. marts, og det tyder allerede nu på at blive så vanskeligt, at resultatet kan blive endnu et valg – hvilket vil blive det femte over en periode på tre år, i Israels langtrukne politiske krise.

Palæstinenserne kan være på vej mod en ligeså uvis situation, hvor et valg ender i den samme form for dødvande. USA har i årevis betinget sig, at Hamas skal anerkende Israel, anerkende tidligere indgåede aftaler med Israel, samt tage tydelig afstand fra væbnet kamp, før der overhovedet er noget at tale om. Det er nogenlunde dér, den palæstinensiske befrielsesorganisation, PLO, stod før Oslo-aftalerne i 1993, som var det sidste seriøse tilløb til en fredsslutning mellem parterne.  Det virker usandsynligt at Hamas skulle tage tre, så afgørende skridt, og navnlig ikke hvis den palæstinensiske vælgerbefolkning giver dem et parlamentarisk flertal.

Udsigterne er altså lige nu, at valget næsten helt sikkert vil blive gennemført, men at man efterfølgende vil stå med Hamas som regeringsparti overfor en israelsk leder, som indtil videre hedder Netanyahu – og hvor ingen af dem er tilbøjelige til at gå i dialog med hinanden. ■

 

USA har i årevis betinget sig, at Hamas skal anerkende Israel, anerkende tidligere indgåede aftaler med Israel, samt tage tydelig afstand fra væbnet kamp, før der overhovedet er noget at tale om
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi