Rasmus Stoklund (S): Det er afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, at vi tænker erhvervspolitik meget bredere end et mål om den laveste selskabsskat

15.04.2021

Vi skal fortsat have tillid til, at vores hidtidige samfundsmodel står stærkt i fremtidens internationale konkurrence. Ikke på trods af humlebiens store krop, men på grund af den. Hvis vi skal understøtte vores erhvervsliv, skal vi investere: I uddannelse, forskning og teknologi. Og flere skal i gang med en erhvervsuddannelse, mens flere kvinder fra særligt Nordafrika og Mellemøsten skal i arbejde.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Rasmus Stoklund, udlændinge- og integrationsordfører (S)

Forfatteren Franz Kafka skulle engang have sagt, at ”produktivitet er, når man kan klare opgaver, som man aldrig tidligere havde overkommet”. Kafkas poetiske tilgang til produktivitet, der jo i dag primært er et begreb, som økonomer muntrer sig med, beskriver udmærket, hvorfor højere produktivitet er et vigtigt mål: Øget produktivitet giver os nye muligheder, fordi vi kan skabe mere.

I et af Socialdemokratiets første politiske programmer, Gimleprogrammet, står der, at arbejde er kilden til velstand. Den sandhed gælder fortsat. Uden arbejdsomme mennesker, der hver dag holder samfundets hjul kørende, kan vi ikke øge den velstand, som kan bruges på velfærd og fornøjelser. Og når vi øger arbejdets produktivitet, vokser den velstandskilde, som giver frihed, tryghed og glæde. Den påstand underbygges af Finansministeriet, som også peger på, at Danmarks velstand historisk primært har været drevet af produktivitetsudviklingen (jf. figur 1 nedenfor):


Figur 1

Siden industrialiseringen op igennem 1800-tallet ramte Danmark, er produktiviteten i runde tal øget med et par procent om året. Lidt karikeret har man altså hvert år fået to procent mere ud af en dansk lønmodtager og den maskine, vedkommende betjener. Den nu århundredelange tradition for organisering i fagforeninger og den danske arbejdsmarkedsmodel med overenskomstforhandlinger har ovenikøbet sikret, at lønmodtagernes realløn følger produktivitetsudviklingen. Den pointe underbygges af figur 2 fra Det Økonomiske Råds produktivitetsrapport fra 2017:


Figur 2

Sektorer hinandens forudsætninger
Danmark er som humlebien, der ikke flyver på trods sin vægt, men på grund af den. En stærk og veldrevet offentlig sektor (kroppen) leverer veluddannet, sund og fleksibel arbejdskraft til den private sektors virksomheder (vingerne), som med produktion af produkter, viden og services finansierer velfærden.

I Danmark har vi på en række områder et stærkt udgangspunkt, når det gælder forskelligartede energi- og klimaløsninger, fødevaresikkerhed, robotter, medicin og meget andet, som vi skal gøre hvad vi kan for at understøtte. Om det i sidste ende bliver altankasser, pariserhjul eller gummigeder, som vi primært skal producere til verden, afgøres dog af markedskræfterne.

 

Der bliver dog – også fremover – brug for reformer, som sikrer arbejdskraft og kompetencer. De skal til gengæld være både fornuftige og retfærdige
_______

 

Uanset hvad vi skal producere og sælge til verden, er forudsætningen for fortsat succes, at vi fortsætter med at investere i humlebiens krop og vinger, så produktiviteten bliver ved med at vokse. Uddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse. Implementering af hurtigere, smartere, selvoptimerende og forbundne robotter og teknologier i virksomhederne. Digitale løsninger. Forskning i materialer, klima- og energiteknologi, produktionsmetoder, naturvidenskabelige fag og alt mulig andet. Investeringer i infrastruktur. Eksportfremme. Teknologioverførsel til små virksomheder. Inkubatorprogrammer til innovative iværksættere. Triple helix, hvor virksomheder, universiteter og staten arbejder sammen om styrkepositioner og branchers økosystemer.

Endelig er det for en lille åben økonomi som vores fortsat vigtigt med internationalt samarbejde om standarder, sikkerhed, arbejdsmiljø og social dumping. Det samme gælder frihandel, som sikrer eksportmuligheder. Derfor er der behov for et godt samarbejde i WTO (Verdenshandelsorganisationen), så den globale udvikling med et stigende antal importrestriktioner forhåbentlig kan vendes.

Retfærdige reformer
Ordet ”reform” har siden forringelsen af efterlønnen og forkortelsen af dagpengeperioden, som var et forkert svar på finanskrisen, fået en negativ konnotation. Der bliver dog – også fremover – brug for reformer, som sikrer arbejdskraft og kompetencer. De skal til gengæld være både fornuftige og retfærdige. Regeringen har derfor sat et arbejde i gang med såkaldte 2. generationsreformer. Professor Nina Smith er i spidsen for en kommission, der skal analysere mulighederne og komme med idéer.

I forbindelse med udnævnelsen udtalte Smith blandt andet, at ”fremtidig vækst og velstand kommer til at afhænge af vores evne til at udtænke nye reformer, som tager livtag med nutidens langt mere komplekse udfordringer blandt andet på uddannelsesområdet og i forhold til produktivitetsdagsordenen.” Det er helt afgørende. Og et sted, hvor man i den forbindelse kan sætte ind, er blandt de mange unge mænd, der går ud af folkeskolen, men hverken kommer i gang med en uddannelse eller et arbejde. Både for deres og samfundsøkonomiens skyld ville det være godt, hvis de fx kom i gang med en erhvervsuddannelse.

 

Min pointe er blot, at det er afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, at langt flere unge får øjnene op for de muligheder (også for at læse videre), som en erhvervsuddannelse giver
_______

 

En ny prognose fra AE-Rådet siger, at vi i 2030 vil mangle 99.000 faglærte. Hvis Danmark ikke kan imødekomme den efterspørgsel, så er risikoen en gradvis overophedning af det faglærte arbejdsmarked, som i sin yderste konsekvens kan tvinge virksomheder til at flytte udenlands eller lægge fremtidige investeringer i udlandet.

Den udvikling hænger dog også sammen med, hvilke uddannelser ungdommen søger i retning af. Det er tankevækkende, at når det gælder en af de absolut væsentligste uddannelser for produktionsvirksomhederne, så blev der i 2019 blot færdiguddannet 300 industriteknikere. Samme år blev der udklækket 1272 jurister ifølge Danmarks Statistik. Man skal ikke overfortolke på et så spinkelt grundlag, og jeg har ikke noget grundlag for at konkludere, at der uddannes for mange jurister. Min pointe er blot, at det er afgørende for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, at langt flere unge får øjnene op for de muligheder (også for at læse videre), som en erhvervsuddannelse giver.

En anden stor arbejdskraftreserve, som 2. generationsreformer kunne bidrage til at frigøre, udgøres af kvinder fra Nordafrika og Mellemøsten. Alt for mange i denne gruppe har været uafbrudt på kontanthjælp i årevis. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er fx syv ud af ti kvinder fra Syrien på offentlig forsørgelse.

Humlebien flyver stadig
Mogens Lykketoft udgav i 1994 debatbogen ”Sans og Samling”. Her skrev Lykketoft blandt andet, at det er forkert at opfatte verdensøkonomien som et nulsumsspil, og at når nogle produktionsopgaver udflyttes til lavtlønslande, kræver det til gengæld, at vi investerer i viden og teknologi, som gør os i stand til at producere andre produkter. Lykketofts budskab er små tre årtier senere fortsat rigtigt.

Derfor skal erhvervspolitik også tænkes bredere end fx et mål om at tilbyde den laveste selskabsskat. Vi skal fortsat have tillid til, at vores samfundsmodel står stærkt i fremtidens internationale konkurrence. Ikke på trods af humlebiens store krop, men på grund af den. Investeringer i uddannelse, forskning, teknologi og meget andet skal understøtte erhvervslivet og sikre, at Danmark også i fremtiden er et rigt land, der sikrer muligheder til høj som lav. ■

 

[D]et er forkert at opfatte verdensøkonomien som et nulsumsspil, og når nogle produktionsopgaver udflyttes til lavtlønslande, kræver det til gengæld, at vi investerer i viden og teknologi, som gør os i stand til at producere andre produkter
_______

 

Rasmus Stoklund (f. 1984) blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 2019 og er udlændinge- og integrationsordfører samt en del af Folketingets erhvervsudvalg. Var før valget erhvervspolitisk chef i Dansk Metal og er uddannet cand.scient.pol. fra KU i 2012. ILLUSTRATION: På Tværkajen, Esbjerg Havn lastes vindmøllevinger til udskibning [Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix]