Henning Thiesen (Djøf): Hvor stopper denne omvæltning af forvaltningen, Mette Frederiksen?  

23.03.2021

Med den politiske udnævnelse af Kristian Jensen som såkaldt særlig repræsentant, forlader regeringen princippet om, at embedsmænd skal være partipolitisk neutrale. Dette sker efter en forhastet proces, hvor det ikke har været muligt at få en ordentlig politisk samtale om et så centralt emne. I fremtiden bør så væsentlige beslutninger for den grundlæggende udformning af vores forvaltning kun besluttes ved lov.

Kommentar af Henning Thiesen, formand for Djøf

DER ER GRUND til at rejse en alvorlig kritik af det skridt, regeringen har taget ved at udpege Kristian Jensen som særlig repræsentant for Danmark. Den kritik er ikke rettet mod Kristian Jensen, men mod regeringen. For den er på vej ned ad den helt forkerte vej.

For Djøf handler modstanden mod politisk udpegede embedsmænd langt fra om konkrete personer. Men om det helt principielle i, at vi med politiske udnævnelser forlader princippet om, at embedsmænd skal være partipolitisk neutrale, så de kan betjene den til enhver tid siddende regering. Dét princip ledsages afkrav om andre grundlæggende embedsmandsdyder som sandhed, troværdighed og faglighed.

Disse traditioner i den danske forvaltning er værd at beskytte, for de er med til at sikre, at befolkningen kan have tillid til den offentlige forvaltning. Desuden bryder regeringens udpegning med traditionen om, at medarbejderne ansættes på baggrund af et meritokratisk princip – altså at den bedst fagligt kvalificerede får stillingen.

 

Regeringens kurs åbner for mistanke om, at den offentlige forvaltning styres af studehandler og vennetjenester, som vælgerne ikke kan have tillid til
_______

 

REGERINGENS KURS ÅBNER for mistanke om, at den offentlige forvaltning styres af studehandler og vennetjenester, som vælgerne ikke kan have tillid til. Og det er farligt for de helt grundlæggende principper for magtens tredeling med en lovgivende, udøvende og dømmende magt, hvis vi med politiske udnævnelser af embedsmænd får blandet tingene sammen. Og dermed svækker befolkningens tillid til, at tingene foregår ordentligt og redeligt.

Man kan spørge sig selv, om en omfattende ændring af den danske forvaltningstradition hører hjemme i en så lukket proces som den, vi har været vidne til.

Statsministeren og udenrigsministeren understregede selv på præsentationspressemødet, hvor lang, sej og vigtig en valgkamp for at sikre Danmark en plads i FN’s Sikkerhedsråd, Kristian Jensen nu står overfor. Derfor er det svært at forstå, hvorfor der var behov for at haste forslaget igennem med en ekstremt kort høringsproces. Ændringen af reglerne blev sendt til høring med kort frist i Lønningsrådet, som er et rådgivende udvalg under skatteministeriet, hvor Folketingets partier, centraladministrationen og de faglige organisationer har plads – men som hverken har et offentligt talerør eller mulighed for at afvise ændringsforslag.

I Djøf mener vi, at en så vigtig beslutning bør træffes ved lov – og først efter en grundig, åben politisk debat i Folketinget, hvor fordele og ulemper kan diskuteres.

Det er langt fra kun Djøf, der har gjort opmærksom på problemerne. Alle organisationer for ansatte i staten, forskere, tidligere diplomater og tidligere udenrigsministre har over en bred kam advaret mod ændringen. Også medarbejderne i Udenrigsministeriet har højst usædvanligt ytret en stærk bekymring over ændringen. Og med god grund.

 

Man kan spørge sig selv, om en omfattende ændring af den danske forvaltningstradition hører hjemme i en så lukket proces som den, vi har været vidne til
_______

 

NOGLE FORSKERE HAR UDLAGT de nye regler som elastik i metermål. For hvor stopper denne omvæltning af forvaltningen? Statsminister Mette Frederiksen ville på pressemødet ikke afvise, at der udpeges flere politiske embedsmænd i fremtiden og ønskede generelt ikke at debattere emnet. Men det er værd at diskutere, om vi som land skal bevæge os mod et politisk udnævnt embedsværk. Som professor Martin Marcussen har skrevet, så kan det gå hen og blive skruen uden ende. For hvor går grænsen. En, fem, 10 eller 50?

Det er selvfølgelig vigtigt hele tiden at have for øje, om rammerne for samspillet mellem politikere og embedsmænd er det rigtige i forhold til de udfordringer, der skal løftes og den virkelighed, vi alle opererer i. Den debat er Djøf altid klar til at gå ind i. Men ændringer skal ikke sniges ind ad bagdøren, men indføres efter en grundig debat om de rigtige løsninger.

Regeringen har argumenteret for, at udnævnelsen af Kristian Jensen skal ses som en styrkelse af Udenrigsministeriet. Djøf bakker helhjertet op om et styrket Udenrigsministerium, men der er en anden og mere bæredygtig vej at gå.

Danmark har nemlig en internationalt respekteret udenrigstjeneste med dygtige folk ansat i hele verden, men desværre har vi set, at mange års nedskæringer har ført til så stor en belastning af de udsendte diplomater, at det bliver sværere for dem at udføre deres vigtige håndværk.

Så hvis et styrket diplomatkorps er målet, bør midlet være, ja, flere økonomiske midler, så de danske udsendte kan få flere kollegaer på ambassaderne i hele verden. Det bør i øvrigt være en klar prioritet for en regering, der ønsker at bekæmpe klimaforandringer gennem udbredelse og eksport af danske bæredygtige løsninger til hele verden.

 

[Æ]ndringer skal ikke sniges ind ad bagdøren, men indføres efter en grundig debat om de rigtige løsninger
_______

 

I Djøf ser vi ikke noget problem i, at man ansætter tidligere politikere som embedsmænd. Heller ikke i udenrigstjenesten. Men det bør ske i en åben proces, hvor alle har mulighed for at søge – som det senest skete ved ansættelsen af Danmarks Tech-ambassadør. Det vil forebygge mistanke om vennetjenester og faldende tillid til den offentlige forvaltning.

I debatten om politisk udnævnte embedsmænd har Djøf fået skudt i skoene, at vi blot varetager snævre egen-interesser for at sikre gode stillinger til vores medlemmer. Det har intet på sig.

Djøf er dybtfølt optaget af og engageret i at bygge bro mellem forskelligheder og uenigheder, så samfundet får det bedst mulige afsæt for at finde holdbare løsninger på de store samfundsudfordringer. Det gælder den grønne omstilling. Den teknologiske udvikling – om det er teknologien eller mennesker, der skal styre udviklingen. Ligestillingen, hvor mænd og kvinder skal have lige muligheder for at forfølge deres drømme og ambitioner. Og demokratiet, hvor vi gerne slår et slag for retsstaten, retssikkerheden og de demokratiske grundpiller i samfundet. ◼

 

I debatten om politisk udnævnte embedsmænd har Djøf fået skudt i skoene, at vi blot varetager snævre egen-interesser for at sikre gode stillinger til vores medlemmer. Det har intet på sig
_______

 

Henning Thiesen (f. 2018) har været formand for Djøf siden 2018. Han er uddannet cand.jur. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod samt den særlige repræsentant Kristian Jensen under doorstep på Marienborg, 9. marts 2021 [Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]