Daniel Tidemann (RU): Hvor er planen? Midten må ikke overlade den økonomiske debat til fløjene

12.03.2021

Det er en falliterklæring for midten af det politiske spektrum, at ingen tør komme med sine bud på, hvordan vi får gang i dansk økonomi igen på den anden side af COVID-19. Der bliver snakket for meget om, hvordan pengene skal bruges. Desværre ikke om, hvordan de skal tjenes.

Kommentar af Daniel Tidemann (R)

GÅRSDAGENS PARTILEDERDEBAT på TV2 blev desværre beviset på, at midten af dansk politik ikke har svarene på, hvordan vi skal tjene pengene, når vi lægger COVID-19 bag os. Kun én partileder havde konkrete svar på, hvordan vi i fremtiden skal skaffe økonomisk vækst, få flere i arbejde og tiltrække virksomheder, der kan slå hegnspælene ned i vores yndige land. Hendes navn er Pernille Vermund og hun repræsenterer pt. 2,4 pct. af danskerne i Folketinget.

Det er en falliterklæring for midten af det politiske spektrum, at ingen tør komme med sine bud på, hvordan vi får gang i dansk økonomi igen på den anden side af COVID-19. Der bliver snakket for meget om, hvordan pengene skal bruges. Desværre ikke om, hvordan de skal tjenes. Hvor er visionerne – eller bare 2030-planerne? Det fortjener det danske erhvervsliv og borgerne at få svar på inden næste folketingsvalg.

Der er allerede masser af lavthængende frugter at plukke på vejen mod et Danmark i fortsat vækst, men det kræver, at vi tager nogle debatter, vi ikke har ofte nok. Hvordan får vi flere mennesker i arbejde? Hvorfor skal dimittender have fordoblet deres indkomst ved at gå fra at studere til arbejdsløshed? Hvorfor skal man tjene 445.000 om året for at få lov til komme til Danmark og arbejde, når den gennemsnitlige dansker tjener 100.000 kr. mindre? Hvorfor skal alle med en vis anciennitet på arbejdsmarkedet partout have ret til en tidlig pension, når rigtig mange af dem stadig godt kan bidrage til samfundet? Kære politikere! Her har i tre forslag, der kan indføres i morgen og øge væksten og velstanden i det her samfund med et fingerknips.

 

Hvorfor skal dimittender have fordoblet deres indkomst ved at gå fra at studere til arbejdsløshed?
_______

 

HVIS IKKE CENTRUM af dansk politik kan give os svarene på, hvordan vi genstarter det her samfund økonomisk, efterlader vi en alt for stor og ledig platform til yderfløjene. Hos Enhedslisten går man i chok hver gang nogen siger arbejdsudbud mens man hos Nye Borgerlige har en illusion om, at skattelettelser på trecifrede milliardbeløb ikke vil koste så meget som én krone på den sociale bundlinje. Ansvaret og retningen for den danske økonomi skal ikke dikteres af populistiske lykkeriddere ude på fløjene. Midten af dansk politik skal turde positionere sig markant stærkere på den økonomiske politik med idéer, drømme og visioner. Hvis ikke den kan det, så mister den sin eksistensberettigelse. Så falder midten fra hinanden.

I løbet af de seneste par måneder, er det blevet tydeligt for enhver, at man i hvert fald ikke har fået Mette Frederiksens memo, hvis man tillader sig at stille spørgsmål til, hvordan vi finansierer velfærdssamfundets fremtid. Det socialdemokratiske coronakorstog har ideologisk kortsluttet debatten om, hvordan pengene skal tjenes. ’Vi står jo midt i en global pandemi’, må man forstå. Men vi har tabt, hvis vi ikke kan have debatten om, hvordan vi varigt skaber vækst og velstand, så vi fortsat kan leve lykkeligt i verdens bedste land. Hvor er regeringens bud på, hvordan vi gør det her samfund rigere frem mod 2030? Der er ikke nogen bud. Der mangler en plan. Regeringen er dermed ikke sit økonomiske ansvar voksent.

I partilederdebatten blev dén plan dog efterspurgt af flere, så på den måde kan det godt være, at der er lys for enden af coronatunellen. Jeg kan bare godt i mit eget stille sind undre mig over, hvorfor partilederne ikke på eget initiativ melder klart ud og fremlægger deres idéer. Hvis man gerne vil være statsminister i det her land, hvilket jeg har hørt, at Jakob Ellemann gerne vil, må det være hans fremmeste opgave at komme med det borgerlige centrum-højre svar på, hvordan velstanden skal skabes. Hvis det ikke er en kerneborgerlig opgave, hvad er så?

ET RIGT samfund med en robust økonomi og et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for, at vi kan indfri de drømme, vi har for vores velfærdssamfund. At vi har det godt lige nu, er ikke ensbetydende med, at vi har det lige så godt ti år ude i fremtiden. Hvis vi hviler på lauerbærrene, tilsidesætter idérigdommen og svigter virkelysten til at gøre en forskel, risikerer vi at efterlade en kolossal regning hos den kommende generation.

Det er altafgørende, at vi tager debatten nu mens vi stadig kan nå det. ◼

 

Hvis man gerne vil være statsminister i det her land, hvilket jeg har hørt, at Jakob Ellemann gerne vil, må det være hans fremmeste opgave at komme med det borgerlige centrum-højre svar på, hvordan velstanden skal skabes
_______

 

Daniel Tidemann er journaliststuderende på 2. semester på DMJX i Aarhus, forretningsudvalgsmedlem i Radikal Ungdom med ansvar for kommunikation og kampagner og student fra Hjørring Handelsgymnasium. Derudover studerer han på CEPOS Akademiets weekendkursus. FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix