16.02.2021

I Danmark synes en betydelig del af debatten at handle om, hvorvidt vi dog ikke snart kan lukke samfundet op igen – senest bl.a. luftet i et åbent brev til statsministeren fra fem blå partiledere. Men kaster man et blik ud i resten af Europa, tegner der sig et ret dystert billede. I Danmark kan en regional åbning derudover vise sig vanskelig, særligt når man tager i betragtning, hvor hurtigt den engelske mutation spreder sig. Lytter man til statsministeren, bliver genåbningen derfor også langsommere, end pandemitrætheden leder mange til at håbe.

Af Uffe Gardel

Så kom der endelig en melding fra regeringen om, hvordan exitstrategien ser ud. I et stort interview i Berlingske beskriver statsministeren, hvordan hun ser fremtiden, og umiddelbart forinden havde hun i et kort svar til TV2 erklæret sig villig til at se på regionale genåbninger; et svar på et brev fra de fem borgerlige partiledere.

I Berlingskes interview er det første gang, vi hører fra regeringen om tiden efter nedlukningen. Mette Frederiksen siger følgende, sammenfattet i punkter af mig:

1. Til efteråret vil nedlukning være absolut sidste udvej. Vi har nye alternativer til nedlukning, som vi ikke havde sidste år, nemlig:

2. Massiv testning; danskerne skal testes flere gange ugentligt.

3. Dansk vaccineproduktion med statsstøtte.

4. Grænsekontrol, test ved grænsen, karantænekrav og eventuelt karantænehoteller.

5. Her og nu afviser statsministeren en større genåbning – på grund af den britiske mutation.

6. Til marts kan der komme nye lempelser.

7. Når befolkningen er vaccineret, vil punkterne 2, 3 og 4 være tilstrækkelige til ”at leve med” COVID-19.

I det skriftlige svar til TV2 siger statsministeren desuden, at regeringen blandt andet overvejer ”regionale og lokale genåbninger” de kommende uger.

Det vil sige, at regeringens billede er, at vi i næste måned forsigtigt begynder at genåbne i et tempo, så smittetallene ikke stiger, selv om nye og mere smitsomme virusvarianter kommer til landet. Det kan blive regionalt eller lokalt. Og de ting, der står øverst på listen, er angiveligt de ældre skoleklasser, detailhandel samt udendørs idræt.

Når vaccinationerne engang er gennemført, vil hverdagen bestå af masser af test, stram indrejsekontrol og danskkontrolleret vaccineproduktion. Statsministeren nævner ikke i interviewet, om man vil opretholde de ikke-indgribende hygiejneregler om afstand, håndsprit og masker, men det ville nok ikke give mening at afvikle disse foranstaltninger, hvis epidemien ruller videre med en styrke, som gør det nødvendigt at gennemføre løbende massetest.

 

Kommer der flere åbninger, vil det selvfølgelig give yderligere fart til epidemien
_______

 

Statsministeren fortæller ikke nærmere om, hvordan hun vil motivere folk til at lade sig teste så hyppigt, men i Tyskland har forskere foreslået et system, hvor borgerne skal teste sig selv med kviktest forud for rejser, restaurantbesøg og den slags; en negativ test vil simpelthen være et adgangskrav.

Det fortsatte kontrol- og hygiejneregime vil være begrundet med de nye virusvarianter, som muligvis ikke kan udryddes med de nuværende vacciner.

”Vaccinen er supervåbnet, men det er ikke sikkert, at det kan stå alene på grund af mutationerne,” siger statsministeren i interviewet.

Det giver selvfølgelig anledning til at se, hvordan det så går med mutationerne. Seneste statusnotat fra Statens Serum Institut viser, at den engelske variant, B.1.1.7, i uge 5 var oppe på at udgøre 30,9 pct. af samtlige positive, sekventerede prøver; en stigning fra 19,9 procent ugen før. Korrigerer man for, at antallet af positive prøver i alt faldt fra uge 4 til uge 5, er det formodede antal af positive B.1.1.7-prøver steget med 33 pct. Det svarer til en fordoblingstid på 18 dage.

Så hurtigt breder den engelske variant sig altså under den nuværende nedlukning. I uge 6 kom de små klasser tilbage i skole, og virkningen af det vil vi se i smittetallene fra uge 8 og frem. Kommer der flere åbninger, vil det selvfølgelig give yderligere fart til epidemien.

Det kan gå stærkt. Bruger man regnestykket ovenfor, var der i uge 4 godt 700 positive prøver med B.1.1.7, og i uge 5 omkring 950. Regner man – noget optimistisk – med en fortsat fordobling over 18 dage, vil vi i uge 13, den sidste uge af marts, have over 9.000 B.1.1.7-positive, eller 1.300 pr. dag.

Til den tid vil der dog næppe være flere smittede med de oprindelige varianter af virussen, men 1.300 nye COVID 19-tilfælde pr. dag i alt er nu også temmelig mange. Det svarer til tallene de allersidste dage af november sidste år, kort før myndighederne lukkede hele Region Hovedstaden (på nær Bornholm) og en række kommuner på Sjælland ned. Der er altså god grund til, at statsministeren i interviewet i Berlingske afviser en større genåbning lige nu.

 

Kan man alene med kraftige opfordringer forhindre folk i lukkede dele af landet i at tage på shopping eller gå på restaurant i nabokommuner uden nedlukning?
_______

 

Spørgsmålet er snarere, om det vil blive nødvendigt at stramme yderligere i løbet af april. Svaret afhænger af to ting: Virkningen af, at flere og flere bliver vaccineret, og virkningen af, at det bliver forår, og folk derfor opholder sig mere udendørs, hvor smitterisikoen er mindre.

Hvad angår regionale genåbninger, er der to problemer, som myndigheder og regering vil skulle adressere. Den første er, hvordan man forhindrer nedlukningsturisme: Kan man alene med kraftige opfordringer forhindre folk i lukkede dele af landet i at tage på shopping eller gå på restaurant i nabokommuner uden nedlukning?

Den anden er at afgrænse områderne, som kan genåbnes. Ø-kommunerne Bornholm, Langeland, Ærø og Læsø har næsten ingen smittetilfælde mere og kunne formentlig genåbnes helt uden problemer, men hvad stiller man op med Fyn? Nordfyns kommune ligger et godt stykke under myndighedernes bekymringsgrænse på 20 tilfælde pr. uge pr. 100.000 borgere, men det gør nabokommunerne ikke, og Nyborg mod øst har en incidens på over 100, altså det femdobbelte af bekymringsgrænsen. Jyllandskortet viser et endnu mere broget billede. Viborg ligger lavt, men naboerne mod syd og nord, Silkeborg og Vesthimmerland, ligger alt for højt. Og ser vi på de fem danske regioner, er der ikke en eneste af dem, som ligger under en incidens på 20.

Man kunne også trække grænsen ved den incidens på 35, som de tyske forbundslande vil bruge som målestok for, hvornår de kan begynde at genåbne, og så bliver det lidt lettere, for Region Midtjylland befinder sig akkurat på 35. Men billedet er stadig broget, og de grupper af kommuner, som genåbnes, skal helst hægne sammen; Københavns kommune skal for eksempel reguleres sammen med kommuner, den trafikalt hænger sammen med, hvis man vil undgå for megen nedlukningsturisme.

Her er danmarkskortet fra Seruminstituttets epidemistatus mandag.



Et Europa i mørke
Et blik ud i resten af Europa viser et ret dystert billede lige nu; et billede langt fra alle forestillinger om umiddelbart forestående genåbning. I Frankrig balancerer regeringen på kanten af en tredje nedlukning: ”Der er faktisk en vej til at undgå en ny nedlukning; den er ikke bred, men den er der, og det ville være en fejl ikke at gøre alt for at bruge den,” siger en talsmand for regeringen. I Tyskland opretholder man, trods kritik fra EU-Kommissionen, grænsekontrollen mod Østrig og Tjekkiet, hvor situationen ifølge den tyske sundhedsminister er ”løbet ud af kontrol”. Og Italien, som længe har kørt med regionsvise nedlukninger, har strammet reglerne i Toscana og Ligurien og indført rejseforbud.

 

Brevet [fra de blå partiledere] rummer ikke mange konkrete løsninger i øvrigt, og man kan undre sig over, at akkurat efterskolerne nævnes
_______

 

”Ifølge vores seneste vurdering er den epidemiske situation stadig meget bekymrende, sagde lederen af ECDC, EU’s sygdomsbekæmpelsesagentur, mandag.

”Hvis ikke de ikke-farmaceutiske forholdsregler” som afstand, hjemmearbejde, rejsebegrænsninger, masker og håndhygiejne ”opretholdes eller ligefrem skærpes, vil man i de kommende måneder kunne forudsige en betydelig stigning i smittetilfælde og dødsfald som følge af COVID-19,” sagde hun.

I Danmark synes en betydelig del af debatten at handle om, hvorvidt vi dog ikke snart kan lukke samfundet op igen. Således skrev de fem borgerlige partiledere den 12. februar et åbent brev til regeringen, hvori de blandt andet foreslog regional eller endda kommunal genåbning, fleksible løsninger i detailhandelen og genåbning af efterskolerne.

Brevet rummer ikke mange konkrete løsninger i øvrigt, og man kan undre sig over, at akkurat efterskolerne nævnes. Ifølge Danmarks Statistik har der siden august været 75 mulige udbrud på landets cirka 250 efterskoler.

Den danske diskussion afspejler selvfølgelig stor træthed over nedlukningen, men ECDC advarer i sin nye vurdering udtrykkeligt mod denne ”pandemic fatigue” – pandemitræthed.

”Det er absolut nødvendigt at gøre noget ved den voksende pandemitræthed, hvis man skal kunne undgå yderligere smittebølger og fortsat få befolkningen til at overholde reglerne. Man må omhyggeligt håndtere offentlighedens forestillinger om, hvor sandsynligt det er, at restriktionerne kan lempes,” skriver ECDC.

Det er nok i det lys, man skal læse Berlingskes interview med statsministeren. ■

 

Den danske diskussion afspejler selvfølgelig stor træthed over nedlukningen, men ECDC advarer i sin nye vurdering udtrykkeligt mod denne ”pandemic fatigue”
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi