Franciska Rosenkilde (Å): Vores samfund er grundlæggende i stykker. Lad os genopbygge det efter coronakrisen

Franciska Rosenkilde (Å): Vores samfund er grundlæggende i stykker. Lad os genopbygge det efter coronakrisen

05.02.2021

.

I al sin tragiske virkelighed har coronakrisen givet os en gylden mulighed for at stoppe op og gentænke prioriteterne i vores samfund. Den mulighed bør vi politikere tage dybt alvorligt, for en tilbagevenden til verden, som den var før coronakrisen, er hverken mulig eller ønskværdig.



Kommentar af Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i København (Å)

Efter snart et års nedlukning er alles øjne stift rettet mod en forhåbentlig snarlig genåbning af samfundet. Det er helt forståeligt, men vi begår en kæmpe fejl, hvis vi forestiller os, at lykken er gjort med en tilbagevenden til business as usual.

Vores samfund er grundlæggende i stykker. Ikke alene er Danmark et af de mest klimabelastende lande i verden målt i CO2-aftryk pr. indbygger ifølge tænketanken Concito.

Vi er også et land med stigende ulighed, hvor der samtidig er mere end 430.000. danskere, som føler sig stressede hver dag, og hvor angst og depression er en del af manges hverdag.

Heldigvis giver genåbningen os en mulighed for at ændre kurs og skabe et mere bæredygtigt samfund. Men det kræver altså et opgør med de reaktionære økonomiske logikker og det ensidige fokus på økonomisk vækst, der hersker i dag. Og at vi i stedet investerer i det levede liv og den grønne omstilling.

 

De seneste 40 år er vi ikke blevet lykkeligere trods en enorm velstandsstigning. Tværtimod er vi i stigende grad blevet stressede, deprimerede og ensomme
_______

 

Vækstkapitalismens endeligt
I dag styres verden af en vækstkapitalistisk forestilling om, at økonomisk vækst er det vigtigste, vi som samfund kan stræbe efter. At mere rigdom betyder mere lykke.

Dette dogme har tidligere givet god mening. Århundreders velstandsstigning har medført væsentlige forbedringer i både sundhed, livskvalitet og levetid. Sådan er det bare ikke længere.

De seneste 40 år er vi ikke blevet lykkeligere trods en enorm velstandsstigning. Tværtimod er vi i stigende grad blevet stressede, deprimerede og ensomme. Samtidig har vi skubbet planetens stabile klima ud i altoverhængende fare. Det skyldes blandt andet, at vi i jagten på vækst har været villige til at ofre samtlige ting, der ikke kan måles på, men som for alvor betyder noget i vores liv: fx tid til relationer, fordybelse og kreativitet.

Corona-nedlukningen har gjort det tydeligt for mange af os, præcis hvor afgørende vores relationer og fællesskaber er, og hvor vigtig adgangen til kultur og natur er for vores livskvalitet og følelse af meningsfuldhed.

Det kan godt være, det ikke er de ting, der gør os rige. Men det er de ting, der gør os lykkelige. Derfor er det katastrofalt, at det netop er dem, vi nedprioriterer i konkurrencesamfundets jagt på mere materiel velstand og social status. Hvor vi med et konstant og ensidigt fokus på målet negligerer værdien af vejen dertil: læringen, erfaringerne, ja selve det, livet består af.

 

Væk var dogmet om, at investeringer ét sted krævede uhyrlige reformer og besparelser et andet. Ressourcerne til at skabe forandring findes, hvis bare viljen gør
_______

 

Hvor der er vilje, er der vej
Vækstkapitalismen fungerer ikke længere for flertallet, og om noget har coronakrisen gjort det tydeligt for alle. Mens virksomheder har måttet lukke, iværksættere har set deres livsværk ødelagt, og mennesker er blevet afskediget i hobetal, er de rigeste bare blevet rigere. Meget rigere.

Verdens 10 rigeste mænd har øget deres formue med 3.000 milliarder kroner fra marts til 2020’s afslutning. Et beløb, der i stedet kunne sikre, at ingen mennesker skulle skubbes ud i fattigdom på grund af coronakrisen og samtidig betale en vaccine til alle mennesker på jorden.

Vores økonomi tjener ikke længere almindelige mennesker, men sørger for, at de megarige til hver en tid kan suge flere ressourcer ud af resten af samfundet – ressourcer, der kunne være brugt på klimaindsatser, at styrke velfærden eller kompensere de almindelige mennesker, for hvem coronakrisen har været total ødelæggende.

Det bliver vi selvsagt nødt til at gøre noget ved. Heldigvis har coronakrisen vist, at det sagtens kan lade sig gøre.

Da virusset i marts 2020 pludselig gjorde sit indtog i Danmark og truede vores folkesundhed, kunne Folketinget lynhurtigt samles om at lukke samfundet ned og af mange omgange finde milliardbeløb til at pumpe ud i samfundet i form af hjælpepakker og lignende. Væk var dogmet om, at investeringer ét sted krævede uhyrlige reformer og besparelser et andet. Ressourcerne til at skabe forandring findes, hvis bare viljen gør. Det er politiske beslutninger. Selvfølgelig er ingen af disse beslutninger gratis, men de siger en hel del om samfundsprioriteringerne.

 

Genåbningen af vores samfund have fokus på bæredygtighed frem for økonomisk vækst
_______

 

Et nyt samfund
Det er en glædelig nyhed for alle os grønne sjæle. For det må jo betyde, at vi også kan finde de nødvendige ressourcer til at gennemføre en hurtig og ambitiøs grøn omstilling, hvis bare truslen, vi står over for, er stor nok. Og det er den.

Det kan godt være, at coronakrisen truede med at slå tusinder af borgere ihjel, men det er altså intet sammenlignet med de menneskelige konsekvenser, klima- og miljøkrisen allerede i dag har – og ikke mindst vil have i fremtiden. Derfor er det også dybt forstemmende, at det store flertal i Folketinget stadig hænger i bremsen, når det kommer til ambitiøs grøn omstilling. Det er simpelthen hverken fornuftigt eller nødvendigt

Lad os prioritere kunst og kultur, bevare natur og fremme biodiversitet, på landet såvel som i byerne. Lad os måle på velvære og trivsel og så bygge økonomien rundt om det. I stedet for det omvendte. Lad os sætte produktions- og forbrugsgrænserne ved klodens faktiske bæreevne, så vi også har en levende klode til fremtidige generationer.

Coronakrisen har vist os både, hvor fundamentalt i stykker og destruktivt vores nuværende økonomiske system er, hvad der virkelig er vigtigt for os i vores liv, og at det kan lade sig gøre at skabe den forandring, vi ønsker.

Derfor bør genåbningen af vores samfund have fokus på bæredygtighed frem for økonomisk vækst. En mulighed for at skabe et helt samfund, som prioriterer det, der giver vores liv mest værdi. ■

 

Corona-nedlukningen har gjort det tydeligt for mange af os, præcis hvor afgørende vores relationer og fællesskaber er, og hvor vigtig adgangen til kultur og natur er for vores livskvalitet og følelse af meningsfuldhed
_______

 

Franciska Rosenkilde (f. 1976) er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, hvilket hun har været siden 2018. Uddannet professionsbachelor i sundhed og ernæring fra Professionshøjskolen Metropol og kandidat i geografi fra Københavns Universitet. Har tidligere arbejdet som kok og har stået i spidsen for udarbejdelsen af Københavns Kommunes nye klimaorienterede mad- og måltidsstrategi. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto [Foto: Maria Sattrup]