Michael Kristiansen om minkaftalen: Regeringen har foræret Ellemann en lille sejr, fordi minksagen skulle lukkes

Michael Kristiansen om minkaftalen: Regeringen har foræret Ellemann en lille sejr, fordi minksagen skulle lukkes

28.01.2021

.

”Det viser noget om regeringens motiver, når Jakob Ellemann får lov til at sige så tydeligt, at regeringens udspil var et helt andet sted, og at han har formået at rykke det. Det er et tegn på, at regeringen har haft brug for, at Ellemann står på mål for den her aftale. Det er den eneste måde, hvorpå regeringen kan få ro på i denne sag.”

Dette er første del af vores interview med politisk kommentator, Michael Kristiansen, om dansk politik lige nu.

Interview af Eugen Shapiro

RÆSON:I tirsdags blev en minkerstatningsaftale på op mod 18,8 mia. kr. indgået af et bredt flertal. Den er sidenhen blevet udlagt som enormt generøs. I starten af forhandlingerne lagde regeringen ud med en langt lavere erstatningsstørrelse. Hvad har fået Mette Frederiksen rykke sig tættere på de borgerlige? Og hvad har fået SF og RV til at rykke med?
KRISTIANSEN: Det sidste spørgsmål er det svære, for der er ikke nogen tvivl om, at man i den her aftale ser de to store partier have brug for hinanden. Socialdemokratiet har brug for at få lukket minksagen. Det løser ikke alle problemerne i selve håndteringen af den, men for regeringen har det været et åbent sår, at man ikke havde givet kompensation til det erhverv, som man lagde i graven fra den ene dag til den anden. Omvendt har Venstre haft brug for at demonstrere, at de stadigvæk er et parti, som kan finde ud af at skaffe deres bagland politiske aftaler.

Jeg tror til gengæld også, at det viser noget om regeringens motiver, når Jakob Ellemann får lov til at sige så tydeligt, at regeringens udspil var et helt andet sted, og at han har formået at rykke det. Det er et tegn på, at regeringen har haft brug for, at Ellemann står på mål for den her aftale. Det er den eneste måde, hvorpå regeringen kan få ro på i denne sag. Derfor kan regeringen godt leve med det. Omkostningerne ved, at aftalen fremstår så generøs, er mindre, end hvis regeringen var i krig med minkerhvervet. På den måde er det en krigsskadeomkostning, som gør, at denne her aftale nok er blevet mere lukrativ, end den nødvendigvis behøvede at være.

RÆSON: Er det, fordi de politiske omkostninger for S alligevel ikke bliver så store, som de kunne have været?
KRISTIANSEN: De politiske omkostninger bliver minimeret ved den her aftale. Der er selvfølgelig mange, der kommer til at gøre det op i, hvor mange sygehuse, pædagoger osv. man i stedet kunne få for den her pengesum. Men det er bare ikke hver dag, man nedlægger et helt erhverv. Det er man nødt til at huske – at det er et helt vanvittigt indgreb, regeringen foretog over for minkerhvervet. Det kan man ikke ”bare” gøre, for så lever vi ikke længere i et retssamfund. Så det var givet, at prisen ville være høj.

 

SF har også været med til at ekspropriere minkerhvervet. Hvis man er et ansvarligt parti, er man også med til at samle regningen op for det
_______

 

RÆSON: Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har kaldt det en eklatant fejl, at SF og RV er med i forliget. Han begrunder det med, at en forholdsvis lille gruppe minkavlere har fået en enorm erstatning, samtidig med at nedlukningen er gået hårdt ud over tusinde andre erhvervsdrivende, som ikke står til at få en lige så stor erstatning. Er du enig i analysen?
KRISTIANSEN: Jeg er enig i idéen i den analyse – nemlig, at der er en hel masse små selvstændige erhvervsdrivende, som må dreje nøglen om pga. de her nedlukninger. Men de er ikke blevet eksproprieret. Det er dér, den helt store forskel er. Så jeg synes lidt, det er at blande æbler og pærer sammen – men det gør man også tit i politik. Derfor er det her også en svær sag, især for SF og De Radikale. Hverken SF eller Radikale er ”minkavlerpartier”, kan man sige. Hovedparten af deres vælgere ville nok for længst have haft erhvervet nedlagt ud fra dyrevelfærdsmæssige hensyn, så det ser umiddelbart mærkeligt ud, at de to partier er med.

Så er der også et Lars Løkke-element i den her aftale, fordi S ikke længere har et flertal alene. Det er den oversete konsekvens af Løkkes afgang, at Jakob Ellemann og regeringen mistede evnen til at lave forlig med hinanden uden andre, fordi V og S tilsammen kun har 89 mandater. Så S og V har fået De Radikale med i erstatningsaftalen, og når Radikale går med i noget, gør SF det også. Det gør SF ud fra tankegangen om, at man vil vise, at man er et regeringsbærende parti, og man vil følge Radikale i et og alt, fordi man tror, at vejen tilbage til at komme i regering er sammen med De Radikale. Men udover det forstår jeg virkelig ikke, hvorfor SF er med i den aftale.

RÆSON: SF’s forhandler, Carl Valentin, har pointeret, at: ”SF måtte stoppe de værste uhyrligheder fra RV”, som insisterede på, at aftalen skulle laves med højrefløjen. Hvad læser du ud af det?
KRISTIANSEN: Jeg ser et forsøg på at fremstå som et regeringsdueligt parti, som går ind og tager ansvaret for både de ”gode” aftaler som Finansloven, hvor man får sin egen politik igennem i høj grad, men også for de svære beslutninger. SF har også været med til at ekspropriere minkerhvervet. Hvis man er et ansvarligt parti, er man også med til at samle regningen op for det.

RÆSON: Også selvom det ikke giver så god mening ift. deres eget ideologiske ståsted?
KRISTIANSEN: Præcis. En del af det at være et regeringsdueligt parti er også, at man er i stand til at træffe beslutninger, som ikke tjener ens eget parti det bedste. Og det, synes jeg, SF viser med det her. Det tjener dem lidt ære. Men ud fra en mere kortsigtet vælgeranalyse giver det ingen mening, at de er med. ■

 

En del af det at være et regeringsdueligt parti er også, at man er i stand til at træffe beslutninger, som ikke tjener ens eget parti det bedste
_______

 



Michael Kristiansen (f. 1962) er journalist, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen. Derudover er han stifter af og partner i kommunikationvirksomheden Kristiansen+Partners. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, under Folketingets åbningsdebat på Christiansborg, 3. oktober 2019 [Foto: søren bidstrup/ritzau scanpix]