29.11.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Selvom regeringen har måtte trække begge sine epidemilovsforslag tilbage, tyder alt på, at den ønsker at fastholde en epidemilovs-position, hvor det er regeringen, der i sidste ende træffer beslutningerne fremfor Folketinget. Men hvis Mette Frederiksen igen står uden et flertal for en ny epidemilov i februar måned, kan vi meget vel stå i en situation, hvor hun ikke – set i lyset af minksagen, traktordemonstrationer og protester foran Christiansborg – kan komme uden om at udskrive et valg.

Kommentar af Jan Kristoffersen

DEN 12. MARTS 2020 stod Folketingets partier sammen om at vedtage en historisk og – efter min mening – drakonisk epidemilov. Dagen efter holdt statsministeren pressemøde, og i dagene derefter klappede danskerne hælene sammen og sang fællessang på morgen-tv. Et år senere, i marts 2021, kan billedet meget vel være et helt andet: Vi risikerer nemlig, at den selvsamme epidemilov kaster landet ud i en parlamentarisk krise, der gør et valg nødvendigt.

Gnisten til de ulmende gløder, der kan gøre det scenarie til virkelighed, var den ulovlige ordre om at lukke alt dansk minkavl. Og bålet brænder måske stadig til marts, når solnedgangsklausulen for den gældende epidemilov indtræffer. For det er virkelig alvorligt for demokratiet, når ministre agerer uden lovhjemmel, hvilket de 300 traktorer i både hovedstaden og Århus også vidner om. Men det gav også et fingerpeg om, hvor hidsig debatten kommer til at blive op til næste folketingsvalg.

Det fik vi også et eksempel på med Inger Støjbergs fordanskning af Trumps parole om ’at ville dræne sumpen’, hvilket i dag henviser til at bekæmpe bureaukratiet og korruptionen i magttoppen. Det er for mig forventeligt, at små partiers ledere bruger retorik, som i sin natur er populistisk og udelukkende dyrker forskellen mellem en politisk elite og det danske folk, men jeg havde ikke forventet det fra Venstres næstformand.

Selvom Venstres formand efterfølgende glattede det ud, er banen kridtet op til et hidsigt skænderi. Det peger derfor mod, at næste valgkamp bliver mere brutal og præget af Trump-paroler som “Lock her up”. Landsformanden for Venstres Unge var allerede i oktober måned ude på Twitter med parolen “Mette for Prison,” og selvom det hurtigt blev slettet igen, var ordene sagt og frøene plantet i den ulmende vrede over regeringen.

 

Respekten for faglig autoritet forsvinder i det øjeblik, politikere politiserer fagområdet. Så bliver det uigennemskueligt, hvornår det er fagligheden, der taler, og hvornår det er spindoktorer, der taler
_______

 

FOR DET ER SOM OM, at COVID-19 virkelig har fået splittet landet. Der er selvfølgelig den sædvanlige ’rød blok mod blå blok’-splittelse, men i snart tre uger har en større og større menneskemængde demonstreret foran Christiansborg. Det er en bred og broget flok, der har protesteret mod det forslag til en ny epidemilov, som jeg også selv er stor modstander af, men de protesterer imod meget mere end det.

De protesterer mod eliten, de protesterer mod alt, hvad der rimer på tvang, og de råber op, fordi de mener, at de gængse medier giver et alt for ensidigt billede af virkeligheden. Der er gamle hippier, som altid har protesteret, og som mest af alt hader global kapitalisme. Der er unge frihedselskende, der altid har været vant til, at verden stod åben, og forældrene fejede både foran og bag dem. Der er vælgere, der ikke længere vil stemme på Enhedslisten, fordi partiet, efter deres mening, er faldet for et falsk narrativ, som dybest set tjener medicinalindustrien, og der er vælgere, der ikke længere stemmer Liberal Alliance, fordi partiet ikke er tydelige nok i deres kamp for personlig frihed.

Alle de protesterende gik ikke hjem, selvom Statsministeren bebudede, at regeringens forslag til en ny epidemilov var trukket, fordi ingen andre end Socialdemokratiet kunne støtte det. De blev stående, og det er godt det samme, for der kommer et nyt udkast til en epidemilov. Ikke i morgen eller i overmorgen. Sikkert først i sidste øjeblik, og så er det dér, den brutale debat virkelig kan bryde løs på grund af de to djævelske detaljer, som jeg beskrev i RÆSON i foråret:

Den ene dækker over, at sundhedsmyndighedernes faglighed er blevet politiseret, så alle meninger om det sundhedsvidenskabelige tæller lige meget. Det er den mørke side af det liberale demokrati, for når alles meninger tæller lige meget, er der ikke langt til, at alt bliver ligegyldigt. Respekten for faglig autoritet forsvinder i det øjeblik, politikere politiserer fagområdet. Så bliver det uigennemskueligt, hvornår det er fagligheden, der taler, og hvornår det er spindoktorer, der taler.

 

Hvis Folketinget ikke kan blive enige om en ny epidemilov, er det stort set hele epidemiloven, som mister lovkraft den 1. marts 2021. Det vil sige, at der slet ikke er hjemmel til at bekæmpe smitsomme sygdomme, eller at den skal findes i anden lovgivning
_______

 

Den anden djævelske detalje er den solnedgangsklausul, som de skeptiske medlemmer af Folketinget blev beroliget med, da hasteloven blev vedtaget den 12. marts. Det er mit klare indtryk, at mange – både dengang og nu – har den opfattelse, at solnedgangsklausulen gælder for alle de ændringer, som Folketinget vedtog i foråret. Med andre ord: Hvis ikke Folketinget forhandler en ny epidemilov på plads inden marts 2021, ryger vi bare tilbage til det normale. Det er desværre langt fra tilfældet.

Hvis Folketinget ikke kan blive enige om en ny epidemilov, er det stort set hele epidemiloven, som mister lovkraft den 1. marts 2021. Det vil sige, at der slet ikke er hjemmel til at bekæmpe smitsomme sygdomme, eller at den skal findes i anden lovgivning, hvis regeringen ønsker at håndtere en akut situation.

REGERINGEN SÆTTER ALTSÅ Folketinget i den situation, at hvis ikke der stemmes for loven, kastes Danmark ud i kaos. Vi risikerer, at foråret er tiden, hvor virus spredes, og det vil selvsagt være en sårbar position for Danmark at stå i, hvis tiltag skal beordres på et tvivlsomt lovgrundlag eller helt uden lovgrundlag – selvom det selvfølgelig er sket før.

Hvis Mette Frederiksen står uden et flertal for en ny epidemilov i februar måned, kan vi meget vel stå i en situation, hvor hun ikke – set i lyset af minksagen, traktordemonstrationer og protester foran Christiansborg – kan komme uden om at udskrive et valg for at forny sit mandat. Et valg, hvor omdrejningspunktet ikke er velfærd over for skattelettelser, men folkesundhed over for retssikkerhed.

Alt tyder på, at regeringen ønsker at fastholde en position, hvor det er regeringen, der i sidste ende træffer beslutningerne fremfor, at det er Folketinget, der skal bemyndige regeringen til at handle. Om det kardinalpunkt kan imødekommes, så både de Radikale og Enhedslisten er tilfredse, må tiden vise – for bag det hele ligger også de meget uambitiøse regeringsforslag på klimaområdet.

 

Mon regeringen har lært af sine erfaringer, eller vil den spille højt spil og stole på, at danskerne i sidste ende vil vælge folkesundhed frem for retssikkerhed ved et folketingsvalg midt i en epidemi?
_______

 

Og dermed er jeg tilbage ved min indledning. Det kan blive et folketingsvalg, hvor debatten bliver vildere og endnu mere aggressiv, end det tidligere er set, og hvor vælgerne i den grad vandrer på tværs af de traditionelle blokke eller undlader at stemme, fordi regeringens drakoniske tiltag har skuffet mange på den yderste venstrefløj, og fordi Venstres kurs har forvirret og skuffet borgerlige vælgere, som trods alt mener, det er vigtigt at bakke helhjertet op om en regering midt i en sundhedskrise.

DET ER TANKEVÆKKENDE, at regeringen siden marts 2020 har vidst, at der skulle fremlægges et nyt forslag til loven, men alligevel først fremlagde et forslag den 1. oktober 2020, som nærmest blev trukket tilbage, inden det havde været i høring. Nu har vi forslag nummer to fremlagt den 12. oktober 2020, som også må trækkes, efter det har været i høring.

Mon regeringen har lært af sine erfaringer, eller vil den spille højt spil og stole på, at danskerne i sidste ende vil vælge folkesundhed frem for retssikkerhed ved et folketingsvalg midt i en epidemi? Meningsmålingerne ser stadig gode ud for regeringen, men der er set flere eksempler på, at meningsmålinger bare ikke er det samme som valg, og alt kan ske, når først der er trykket på knappen. Når trofaste vælgere på venstrefløjen næsten kun kan se sig selv i Nye Borgerlige, er der uro hos vælgerne.

Jeg håber selvfølgelig på, at Folketingets partier viser sig fra deres seriøse side og får lavet et fornuftigt kompromis om en lov, hvor der er fokus på faglighed, politisk ansvar og praktisk håndtering – og hvor drakoniske tiltag som ministerbeføjelse til tvangsvaccinering fjernes, mens retten til erstatning genindsættes. Jeg forbereder mig dog på en meget hidsig debat om en epidemilov, hvor et folketingsvalg lurer lige om hjørnet. ■

 

Jeg håber selvfølgelig på, at Folketingets partier viser sig fra deres seriøse side og får lavet et fornuftigt kompromis om en lov, hvor der er fokus på faglighed, politisk ansvar og praktisk håndtering
_______

 

Jan Kristoffersen (f. 1974) er skatterådgiver, medlem af Skatterådet og kandidat til Europa-Parlamentet for Alternativet. ILLUSTRATION: Demonstration under spørgetimen med statsministeren foran Christiansborg i København, tirsdag den 17. november 2020 [Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix]