04.11.2020

Abstraherer man fra stemmeoptællingen i visse stater, tegner der sig et positivt billede for Biden. På tværs af landets fuldt optalte counties klarer han sig indtil videre bedre end Clinton gjorde i 2016 med i gennemsnit 1.7 procentpoint. Hvis man husker, hvor ekstremt snævre Trumps føringer var i svingstaterne i Midtvesten, der gav ham valgsejren, står det klart, at Bidens chancer er gode.

Af Christoffer Hentzer Dausgaard

Da den røde bølge skyllede ind over Florida tidligt på valgaftenen i USA, gav det pludselig mindelser til 2016, hvor Trumps uventede sejr i Florida blev det afgørende tegn på, at han ville løbe med sejren.

Men det viste sig dog hurtigt at minde mere om midtvejsvalgene i 2018 end valgene i 2016. I 2018 svingede Florida nemlig mod Republikanerne tidligt i processen – men i modsætning til i 2016 fulgte resten af landet ikke med, og langsomt, men sikkert, blev valgkortet mere og mere Demokratisk.

De resultater vi ser nu – Trump har fået Florida, men Biden er på vej til at vinde Midtvesten – er derfor tættere på 2018 end 2016. Men det her er 2020. Og der er også tegn på, at historien ser ud til at blive en anden.

For det første ser meningsmålingerne ud til at have været upræcise, ligesom tilfældet også var i 2016 – men slet ikke på samme systematiske måde. Trump har overpræsteret sine meningsmålinger en del i Florida, måske med 5-6 procentpoint, men fx i nabostaten Georgia ser de ud til at have været underligt præcise til sammenligning.

 

De resultater vi ser nu – Trump har fået Florida, men Biden er på vej til at vinde Midtvesten – er derfor tættere på 2018 end 2016
_______

 

Samtidig ser især Wisconsin ud til at få et noget dårligere resultat for Biden end ventet, i og med at Biden formentlig er på vej mod en snæver sejr (da det primært er Demokratiske brevstemmer, der mangler at blive optalt). Men nabostaterne i Midtvesten følger ikke nødvendigvis med: Fx ser Bidens resultat i Minnesota ud til at matche den store føring, meningsmålingerne gav ham i staten. Og en stat som Arizona, der skulle være mere Republikansk end Wisconsin, ser sammenlignet overraskende god ud for Biden.

Nogle af disse tendenser havde man set indikationer på – bl.a. blev Trump mere og mere populær specifikt blandt Cubanske latinoer, der er en særligt stor minoritet i Floridas Miami-Dade County, der ser ud til at være kilden til Trumps overpræstation i staten. Men det er umiddelbart svært at se en generel forklaring på, at staterne stikker i så forskellige retninger.

Vi ved heller endnu ikke præcis, hvor store afvigelserne bliver, fordi stemmer stadig bliver optalt, og der kan nå at ske uventede skift. Så der tegner sig nok et klarere billede, når støvet har lagt sig, og alle stemmer er talt op.

For det andet bevæger ræsene sig i mere eller mindre forudsigelige zigzag, som forskellige typer af stemmer bliver optalt. Det ser man i en vis grad i ethvert valg, men det er særligt ekstremt i år pga. de mange brevstemmer og staternes forskellige regler om, hvornår hvilke slags stemmer optælles. I flere stater, bl.a. Wisconsin, Michigan, Georgia og Maine, har man set en Trump-føring i starten af aftenen, der pludselig forsvandt, da man begyndte at tælle brevstemmer. Samtidig har man set lignende skift mod Trump, omend ikke nær så dramatiske, i stater som Ohio.

 

Havde man ligget i koma det sidste halve år og vågnede op til de nuværende resultater, fri for forventninger og mavefornemmelser, ville man faktisk give Biden de bedste, omend ikke skyhøje, odds
_______

 

I Pennsylvania fører Trump pt. med 11-12 procentpoint, efter 75 pct. af stemmerne er talt op, men man forventer at se et større skift mod Biden, da der nu kun er brevstemmer tilbage, som forventes at gå til Biden med en stor margen. Data fra valgstederne viser nemlig, at Demokratiske vælgere har anmodet om brevstemmesedler med en stor margen ift. Republikanere.

For det tredje er narrativet markant anderledes, selvom en Biden-sejr stadig er mest sandsynlig. Som aftenen skred frem, og bl.a. Florida svingede markant til Trump, bredte bekymringen sig i den Demokratiske lejr – for ikke at tale om skuffelsen over, at Demokraterne i hvert fald ikke ville vinde det jordskredsvalg, som mange havde håbet på. Det er en forståelig reaktion, men at Biden klarer sig dårligere, end mange tilsyneladende håbede, betyder dog ikke, at han klarer sig nævneværdigt dårligere end forventet.

Når en model som fx FiveThirtyEights viste, at Biden havde en 89 pct. chance for at vinde, så inkluderede det en masse snævre sejre og tætte ræs. Man skal ikke forvirre størrelsen på en vindermargen med sandsynligheden for en vindermargen. Modellen gav nogenlunde en 50/50 chance for, at Biden ville vinde stort, vs at ræset ville blive tæt i den ene eller anden retning.

Vi er nu med meget høj sandsynlighed i sidstnævnte scenarie. Hvad vi har set indtil nu, er med andre ord noget, vi kunne forvente at se med ca. 50 pct. sandsynlighed, og derfor burde det ikke være så overraskende. Desuden betyder det ikke, at Bidens chancer er dårlige.

Tværtimod: Havde man ligget i koma det sidste halve år og vågnede op til de nuværende resultater, fri for forventninger og mavefornemmelser, ville man faktisk give Biden de bedste, omend ikke skyhøje, odds. Man ville derudover generelt se det som et stærkt resultat for udfordreren til præsidentposten, at præsidenten må kæmpe i sådan en grad for at holde fast i magten.

 

Florida svingede markant til Trump, bredte bekymringen sig i den Demokratiske lejr – for ikke at tale om skuffelsen over, at Demokraterne i hvert fald ikke ville vinde det jordskredsvalg, som mange havde håbet på
_______

 

Abstraherer man fra stemmeoptællingen i specifikke stater, tegner der sig et positivt billede for Biden. På tværs af landets fuldt optalte counties klarer Biden sig indtil videre bedre, end Clinton gjorde i 2016, med i gennemsnit 1.7 procentpoint. Det svarer i gennemsnit til et 3 procentpoints bedre resultat mod Trump, end Clinton havde (fordi det betyder et tab for Trump på samme mængde stemmer). Hvis man husker, hvor ekstremt snæver Trumps sejr var i svingstaterne i Midtvesten, der gav ham sejren, så er det et optimistisk tegn for Biden.

Det ser vi udspille sig på statsniveau, hvor der tegner sig flere veje til sejren for Biden. I skrivende stund er de afgørende stater, der mangler: Nevada, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, Georgia og North Carolina. Groft sagt kan Biden pt. vinde med kun 2-3 af disse stater (2 hvis han vinder Pennsylvania; 3 hvis han ikke gør), hvorimod Trump har brug for 4.

Læg dertil, at Nevada, Wisconsin og Michigan læner mod Biden, mens hans chancer ser gode ud i Pennsylvania og Georgia. Trump kan sagtens nå at vinde, og de uforudsigelige skift i målingerne betyder, at det er vigtigt at understrege den store usikkerhed. Trump har allerede erklæret sin valgsejr, og såede tidligere på dagen tvivl om de mange brevstemmer, der mangler at blive optalt til Bidens fordel (uden beviser). Men Biden-lejren har i øjeblikket mest grund til at være håbefulde. ■

 

Trump kan sagtens nå at vinde, og de uforudsigelige skift i målingerne betyder, at det er vigtigt at understrege den store usikkerhed
_______

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning