11.08.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det er ikke minoriteternes kultur, der er problemet. Det er majoritetens kulturelle accept af ulighed i sundhed som et udtryk for en svag karakter, der er problemet. Dét er sandheden. Hvis man prøver at bilde vælgerne ind, at det er minoriteters dumhed eller ligegyldighed, der er årsagen til, at de har en højere smitterisiko og dermed truer resten af befolkningen, så er det politisk slangeolie.

Kommentar af Morten Sodemann

Den 4. august udtalte borgmesteren for Aarhus Jacob Bundsgaard (S) til DR, at ”omkring halvdelen af de nye smittede er en del af vores somaliske mindretal i Aarhus”. Efter et møde med somaliske interesseorganisationer ændrede borgmesteren dog sin forklaring til, at det ikke handlede om etnicitet eller hudfarve, men om at man havde deltaget i en fest, hvor der var sket spredning.

Flere personer har sagt til Ekstra Bladet, at den politiske stemning ikke uventet har skabt bekymring og frygt i det somaliske miljø, og bekymringen blev da også bekræftet, da flere forældre med somalisk baggrund efterfølgende ikke måtte aflevere deres børn i daginstitutionen med henvisning til borgmesterens udtalelse.

Det er nu tredje gang, flygtninge og indvandrere er blevet hevet ind i COVID-19-debatten siden marts, og for hver gang er den politiske tone blevet skærpet. Forskere og fagfolk prøver at gentage sig selv og holde fokus på bolden, men politikerne har fundet en opportun prygelknabe i de 1% af de somaliske indbyggere i Aarhus, der er testet positive.

 

Det er nu tredje gang, flygtninge og indvandrere er blevet hevet ind i COVID-19-debatten siden marts, og for hver gang er den politiske tone blevet skærpet
_______

 

Først skrev Morten Messerschmidt (DF) på Twitter, at det var konsekvensen af at lade folk, der ikke vil være en del af Danmark, komme hertil. Dernæst krævede Pia Kjærsgaard (DF), at der blev indført udgangsforbud for smittede i ghettoområder. Og så var der Mette Thiesen (NB), der med en til lejligheden tilpasset geografisk viden fik givet hele Mellemøsten og Nordafrika skylden: ”Genåbningens fase 4 udskydes nu, fordi udlændinge fra Mellemøsten og Nordafrika skider på det danske fællesskab. Det er så p**** frustrerende”, som politikeren fik analyseret sig frem til på Twitter.

Senest har politikeren Lars Aslan (S) i flere tweets kommenteret artiklen fra Ekstra Bladet om somalieres oplevelse af diskrimination: ”Kom nu ud af offerrollen, venner. Det er et kæmpeproblem med den store overrepræsentation der af somaliere med corona. Nytter ikke noget at vi skruer tiden tilbage til 90erne og ikke vil tale om problemerne… Forstår stadig ikke hvad det diskriminerende er i at sætte fokus på vi har et problem her. Medmindre man er faktaresistent… Lad være med at sige at det her ikke også har noget med kultur at gøre. Bare lad være”

 

Kultur forklarer intet, men Lars Aslan lader det alligevel tjene som en eksotisk forklaring, der er forbundet med en særlig fremmed adfærd, der spreder corona-virus
_______

 

Det er Lars Aslans elegante sammenkædning – i få sætninger – af diskriminationsdebat, fakta resistens og ”kultur”, der fortæller, at der er tale om politisk slangeolie. Politikeren får antydet, at dem, der føler sig diskrimineret, ikke har grund til det (på trods af de historier der er kommet i pressen om netop diskrimination i patienttransporter og daginstitutioner). Det bliver også antydet af Aslan, at der er tale om ikke nærmere bestemte fakta, som nogen (hvem?) ikke vil godtage. Det er op til læseren at tænke sig til disse fakta, og her er der også tale om politisk slangeolie: Politikeren vil ikke selv sige det og overlader det til modtagerne at tænke, det politikeren tænker.

Aslan jonglerer med kultur som en bærende faktor i at forklare den nylige smittespredning. Men alle mennesker lever i en kultur. Skiturister, krydstogtturister, slagteriarbejdere, fodboldtilskuere og aarhusianere har alle forskellige kulturer, som de bevæger sig i. Kultur forklarer intet, men Lars Aslan lader det alligevel tjene som en eksotisk forklaring, der er forbundet med en særlig fremmed adfærd, der spreder corona-virus. Kultur er et skidt begreb, fordi det bejler mere til fantasien og fordomme end til fornuften, og at spille på modtagerens fordomme er ren slangeolie, samtidig med at det er en politisk gratis omgang på en hel befolkningsgruppes vegne. Men måske kommer den ubønhørlige virkelighed somalierne i Aarhus til undsætning. Silkeborg er i dag ved at udvikle sig til et nyt smittecentrum – en by der oser af ærkedansk idyl og midtjysk vellevned. Nej, det er ikke let at være symbolpolitiker i en coronatid. Dét, man mener om morgenen, er gjort til grin om aftenen.

Sandheden er nemlig, at over hele verden er billedet det samme: Minoriteter, kortuddannede og mindre velstillede rammes hårdt af corona-pandemien. Ikke alene har de en højere risiko for at blive smittet, de har også en højere risiko for at dø af sygdommen. Alle undersøgelser tyder på, at det handler om en kombination af erhverv, bolig, økonomi, familiestørrelse og adgang til sundhedsvæsnet. Etniske minoriteter er langt hyppigere ansat i frontlinie-erhverv med langvarig og massiv udsættelse for smitte, mens andre erhvervsgrupper kan have hjemmearbejdspladser. Det varede længe før frontlinie-medarbejdere fik mulighed for at beskytte sig på arbejde, og det gav alt andet lige de mere velstillede med højere uddannelser og kontorarbejde en 3-4 ugers fordel ift. smitterisiko.

 

Etniske minoriteter arbejder hyppigere end andre danskere i hjemmeplejen, taxabranchen, butiksbranchen, restauranter, plejehjem etc., hvor smitterisiko er høj, og de bor af økonomiske årsager flere i hver lejlighed og ofte med flere generationer under samme tag
_______

 

Etniske minoriteter arbejder hyppigere end andre danskere i hjemmeplejen, taxabranchen, butiksbranchen, restauranter, plejehjem etc., hvor smitterisiko er høj, og de bor af økonomiske årsager flere i hver lejlighed og ofte med flere generationer under samme tag. De har ikke sommerhuse eller gæsteværelser til isolation. Hvis man tilføjer de danske myndigheders stædige afvisning af tilpasset kommunikation på fremmedsprog, så har man opskriften på den perfekte katastrofe.

I Sverige og Norge begyndte man allerede i starten af juni at kommunikere COVID-19-retningslinjer på fremmedsprog, men den viden ville man ikke anvende i Danmark, hvor regeringen længe afviste behovet for tilpasset informationsmateriale på fremmedsprog. Matthias Tesfaye lovede allerede 13. maj, at han ville gå i dialog med brancher med mange indvandrere, men alligevel blev slagterier et smitteintensivt miljø flere måneder senere, hvilket bl.a. skyldtes den samme sociale cocktail af arbejdsmiljø og boligforhold, som beskrevet ovenfor.

Vi elsker at give de fremmede, de fattige og de kortuddannede skylden for epidemier. Men det er hverken fair eller korrekt. Det er ikke minoriteternes kultur, der er problemet. Det er majoritetens kulturelle accept af ulighed i sundhed som et udtryk for en svag karakter, der er problemet. Dét er sandheden. Hvis man prøver at bilde vælgerne ind, at det er minoriteters dumhed eller ligegyldighed, der er årsagen til, at de har en højere smitterisiko og dermed truer resten af befolkningen, så er det politisk slangeolie. Man skal ikke sælge slangeolie – det virker ikke og det bliver opdaget før eller siden. ■

 

Vi elsker at give de fremmede, de fattige og de kortuddannede skylden for epidemier. Men det er hverken fair eller korrekt.
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikansk lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. ILLUSTRATION: Morten Sodemann [Foto: Lars Skaaning]