11.08.2020

I januar 2017 holdt Kinas præsident Xi Jinping en populær tale på World Economic Forum i Davos om internationalt samarbejde og landenes afhængighed af hinanden. Det forekommer i dag at være længe siden. Det var i samme måned, at Donald J. Trump blev indsat som ny amerikansk præsident under parolen ”America First”. Under Trump har USA ændret det økonomiske, handelsmæssige og kulturelle samarbejde med Kina, som blev indledt i 1972 med præsident Richard Nixons historiske besøg i landet, og som med tiden bandt de to landes økonomier og samarbejde inden for uddannelse og forskning tættere og tættere sammen.

Kronik af Carsten Boyer Thøgersen, tidligere generalkonsul i Shanghai og Guangzhou

I juli 2018 brød Trump med sine forgængeres politik og lagde tariffer på en række varegrupper importeret fra Kina for at nedbringe et stort amerikansk handelsunderskud over for landet. Senere afskar USA kinesiske IT-virksomheder for adgang til det amerikanske marked med henvisning til amerikansk handelslovgivning fra 1962 og 1974 om ”nationale sikkerhedshensyn”. I januar 2020 indgik USA og Kina en ny handelsaftale – ”fase ét” blev den kaldt. Den efterleves indtil videre af begge lande, men den forventede samhandel har covid-19-pandemien skabt usikkerhed om. Samme måned sagde USA’s udenrigsminister, Michael R. Pompeo, under et besøg i London: ”International terror er stadig en alvorlig udfordring, men den største trussel i vor tid udgøres af Kinas kommunistiske parti”. Hermed blev USA’s handelskrig mod landet udvidet til også at omfatte et amerikansk ønske om systemskifte i Kina. USA respekterer Kinas befolkning, tilføjede Pompeo, men truslen er Kinas autoritære styre.

I første halvår af 2020 har Trump-administrationen fulgt op med nye regler for kinesiske nyhedsmediers tilstedeværelse i USA, overvågning af de 350.000 kinesiske studerende, der læser på amerikanske universiteter, aflysning af det amerikanske fredskorps arbejde i Kina, afviklingen af Fulbright -udvekslingsprogrammet i Kina, sagsanlæg mod kinesiske politikere og virksomheder, der arbejder i Xinjiang, nedlukning af det kinesiske generalkonsulat i Houston og senest: måske et indrejseforbud i USA for medlemmer af Kinas kommunistiske parti og deres familier. Over 200 millioner kinesere.

I juni og juli 2020 blev USA’s nye fokus på et systemskifte i Kina yderligere forklaret i fire velforberedte taler af Præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, justitsministeren, udenrigsministeren og chefen for FBI. Med Justitsminister William Barrs ord: “…den allervigtigste udfordring for vores nation og hele verden i det 21. århundrede er USA’s svar på Kinas kommunistiske partis globale ambitioner. KKP hersker med en jernnæve over en af verdens største og ældste civilisationer. (…) det amerikanske folk vil løbende vurdere sine forbindelser med Kina, så længe landet er kontrolleret af Kinas kommunistiske parti”.

 

Kinas markante økonomiske og teknologiske udvikling har også medført en tilsvarende udbygning af det kinesiske militær og flåde. Den amerikanske stillehavsflådes og luftvåbens fortsatte patruljering langs de kinesiske kyster har Kina i dag langt større mulighed for at udfordre
_______

 

Lige siden juli 2018 har den kinesiske regering svaret igen med tilsvarende sanktioner over for USA – samtidig har kineserne beklaget de amerikanske udspil og den fortsatte optrapning af konflikten. Set fra Kinas synspunkt er det USA’s mål at standse Kinas økonomiske udvikling og dermed stigende internationale indflydelse. Kina opfatter det også som om, at USA udfordrer det, som Kina de seneste 15 år har kaldt ”Kinas kerneinteresser”; nemlig at sikre landet en bæredygtig økonomisk og social udvikling og forsvar af landets territoriale grænser.

Set fra kinesisk side har USA længe udfordret Kina i landets grænseområder: Tibet, Xinjiang, Hongkong, Taiwan og Det Sydkinesiske Hav. Kinas markante økonomiske og teknologiske udvikling – navnlig de seneste 15 år – har også medført en tilsvarende udbygning af det kinesiske militær og flåde. Den amerikanske stillehavsflådes og luftvåbens fortsatte patruljering langs de kinesiske kyster har Kina i dag langt større mulighed for at udfordre.

Med amerikanske briller er Kina de seneste ti år blevet mere aggressivt, har på ulovlig vis tilegnet sig amerikansk teknologi, udnyttet sin økonomiske styrke og er blevet mere dominerende internationalt. Kinas ledende position inden for dele af IT-teknologien vækker især amerikansk bekymring.

En magtkamp i en liga for sig
I 1865 havde en af Qingdynastiets ledende embedsmænd, Wen Xiang, et møde med en europæisk diplomat. 50 år tidligere havde Kina været verdens rigeste og mest magtfulde land, som europæiske handelsnationer bejlede til. Men i 1865 havde Kina netop lidt nederlag til europæiske hære i de to såkaldte opiumskrige: Sommerpaladset i Peking var blevet plyndret og brændt ned af officerer og soldater fra fire europæiske magter, der nu sammen med Japan var i gang med at opdele Kina i interessesfærer. Kina var i knæ. Alligevel sagde Wen Xiang, der var manchuer og havde kejserdynastiet højeste embedseksamen, til den besøgende europæer: ”I udlændinge er alt for ivrige efter at vække os op og få os til at gå i en ny retning. Og det vil lykkes for Jer. Men I vil fortryde det. Når vi først er vågnet op og er kommet i gang, vil vi gå hurtigere og længere end I kan forestille Jer. Meget længere end I ønsker”. Måske er Kina i dag dér, hvor Wen Xiang i 1865 forudsagde, at det ville være.

 

Med Kinas volumen – befolkningsmæssigt, økonomisk og teknologisk – er udfordringen for hele verden: Hvorledes tilpasser verdenssamfundet, inklusive Kina selv, sig til Kinas øgede betydning?
_______

 

Siden 1979 er den kinesiske økonomi vokset enormt – det er sket inden for det vestlige monetære samarbejde og inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen, WTO, som Kina blev medlem af i 2001. Det har Kina nydt godt af, og man har været dygtig til at udnytte det til egen fordel. Men Kinas antal af stemmer i Verdensbanken og Den internationale valutafond (IMF) svarer slet ikke til størrelsen af Kinas økonomi. Derfor søsatte Kina i 2013 sit eget nye Silkevejsprojekt ”Belt and Road” og etablerede udviklingsbanken Asian Infrastructure Investment Bank, AIIB.

Og netop den begyndende ændring i det økonomiske styrkeforhold mellem USA og Kina er årsagen til den tiltagende konflikt mellem de to lande. Kina blev allerede i 2014 verdens største økonomi målt i købekraft og har i dag to tredjedele af USA’s økonomi målt i nominelle tal ifølge Verdensbanken. Modsat har USA’s økonomiske udvikling siden 2001 været svagere, fremskridtene har været ulige fordelt og landets politiske system præget af konfrontation. Men i USA er der en bred enighed om at hindre stigende kinesisk international indflydelse uanset navnet på USA’s næste præsident.

På mellemlangt sigt er der ingen forventning om, at Kinas økonomiske og teknologiske udvikling vil ophøre. Med Kinas volumen – befolkningsmæssigt, økonomisk og teknologisk – er udfordringen for hele verden: Hvorledes tilpasser verdenssamfundet, inklusive Kina selv, sig til Kinas øgede betydning?

Siden 2017 har USA haft en række handelstvister – herunder med EU. Der er amerikanske handelsrestriktioner blandt andet omkring Iran og Nord Stream 2, hvor Danmarks sydlige nabo, Tyskland, er involveret. USA’s internationale nyorientering omfatter som bekendt også, at man har trukket sig ud af atomaftalen med Iran, FN’s Klimaaftale i Paris fra 2015 samt flere FN-organisationer, og desuden har nedspillet sit engagement i Verdenshandelsorganisationen WTO. Alligevel er USA’s handelstvist med Kina og senest målet om et systemskifte i landet en liga for sig selv.

 

USA’s sikkerhedsgaranti over for hele Europa er i dag fortsat vigtig, og 22 af EU’s 27 medlemslande er medlemmer af NATO. Samtidig er EU’s samhandel med Kina afgørende for EU. EU ønsker adgang til begge muligheder, men kan risikere at skulle vælge kun én af delene
_______

 

EU’s interesser – og Danmarks
Optrapningen af striden mellem USA og Kina er også en stor udfordring for EU og Danmark. National sikkerhed, handel og økonomisk og social fremdrift har historisk altid været afgørende for Danmark, og de danske valg har i de sidste 100 år sikret fred og velstand for Danmark.
Gennem mange år har NATO og USA været Danmarks sikkerhedspolitiske garanti, mens EU fungerer som Danmarks økonomiske garanti. Sådan – tror jeg – det vil være i mange år fremover.

USA’s sikkerhedsgaranti over for hele Europa er i dag fortsat vigtig, og 22 af EU’s 27 medlemslande er medlemmer af NATO. Samtidig er EU’s samhandel med Kina afgørende for EU. Hertil kommer EU’s internationale samarbejde med Kina om klimaforandringer og samarbejdet i en række internationale organisationer. EU ønsker adgang til begge muligheder, men kan risikere at skulle vælge kun én af delene.

I marts 2019 opdaterede EU sin analyse af Unionens forhold til Kina og fandt, at Kina både var en samarbejdspartner i fælles internationale mål og en forhandlingspartner i spørgsmål, hvor begge sider søgte fælles handling – men også en økonomisk konkurrent i teknologisk lederskab og en ”systemisk rival” i valg af politiske systemer. Analysen konkluderede, at det fra EU’s side krævede en fleksibel og pragmatisk tilgang for at sikre varetagelsen EU’s interesser og værdier.

For nyligt blev et topmøde mellem EU’s og Kinas ledere – planlagt til at finde sted i Leipzig i september 2020 under der tyske EU formandskab – udskudt på grund af covid-19-pandemien. Men de seneste måneder har man haft en række EU-Kina videokonferencer på højt niveau – og i disse uger forhandles en investeringsaftale mellem de to parter. I løbet af efteråret forventes det også, at EU vil opdatere sin 2019-analyse om Unionens forhold til Kina.

 

Josep Borrell udtalte selv: ”Vi europæere skal ligesom Frank Sinatra gøre det ”My Way”. Det vil sige at fastholde det multilaterale system og sikre et rum for samarbejde, også selv om stormagter i stigende grad bruger det rum som en kampplads”
_______

 

De seneste udmeldinger om forholdet mellem EU og Kina fra Josep Borrell, EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, lyder, at EU ikke ønsker konfrontationer med Kina, men et realistisk forhold, hvor EU kan forsvare egne værdier og interesser. Josep Borrell udtalte selv: ”Vi europæere skal ligesom Frank Sinatra gøre det ”My Way”. Det vil sige at fastholde det multilaterale system og sikre et rum for samarbejde, også selv om stormagter i stigende grad bruger det rum som en kampplads”.

IT-teknologien er her ét område, som Josep Borrell muligvis havde i tankerne. Sagt hurtigt blev EU i første omgang kørt bagud af nogle få amerikanske IT- og techgiganter. De kontrollerer det europæiske marked – inklusive vores persondata, som de sælger kommercielt – har store reklameindtægter, der førhen gik til europæiske medier, og betalingen af skat i Europa ligger det også tungt med. EU skulle nødigt køres bagud endnu en gang, nu af kinesiske IT- og techgiganter. Fra amerikansk side har man længe rejst spørgsmålet om sikkerheden ved brug af kinesiske IT-produkter, især når de indgår i kritisk infrastruktur – altså funktioner, der er afgørende for forvaltningen af et samfund.

Trods mange års undersøgelser er særlige sikkerhedsrisici ved kinesiske IT-produkter endnu ikke påvist. Men det er rigtigt, at i international handel gælder det for alle produkter, at forbrugeren kan blive afhængig af leverandørens service, reservedele og gode samarbejde. Tilføjes der hertil en bekymring om kinesiske produkters sikkerhed, ligger det ligefor at fravælge kinesiske IT-produkter. To standarder og to IT-systemer kan blive konsekvensen. Det er en oplagt EU-opgave at vurdere, hvad der er konkurrence, protektionisme og sikkerhed, og hvad der bedst tjener EU’s interesser.

 

Her skal konkret og faktabaseret kritik fremføres i dialogen med EU’s kinesiske samarbejdspartnere. Men: Det bør ske uden, at man fra EU’s side overser, at forandringskraften ligger hos Kinas befolkning på 1,4 milliarder mennesker
_______

 

Kritik af bestemte udviklinger i Kina skal være en del af dialogen mellem EU og Kina. Det gælder også menneskerettigheder i landet. To forhold er vigtige: Menneskerettigheder i bred forstand – retten til arbejde, løn, bolig, uddannelse, sundheds- og alderdomsforsikring samt personlig sikkerhed, ejendom og velfærd – er overordnet set ikke udfordret i Kina. Det er derimod de værdibaserede rettigheder som ytringsfrihed, almindelig fri politisk organisering og demokratiske valg af regeringer på centralt og lokale niveauer, der er stærkt udfordrede.

Her skal konkret og faktabaseret kritik fremføres i dialogen med EU’s kinesiske samarbejdspartnere. Men: Det bør ske uden, at man fra EU’s side overser, at forandringskraften ligger hos Kinas befolkning på 1,4 milliarder mennesker. Kinas befolkning er oplyst og handlekraftig uanset politisk system. EU skal henvise til de bedste af vores egne erfaringer og eksempler. Invitation til efterligning er bedre end kritik.

Tiden er også inde til, at Danmark ligesom EU opdaterer sit mangesidede samarbejde med sine mange kinesiske partnere. Det er et samarbejde, der spænder vidt, og som omfatter en stor samhandel, teknologisk udvikling og innovation, forskning, uddannelse og kultur. Her har grøn teknologi, energi og klimaforandring længe været vigtig. Men i de store politiske spørgsmål mellem EU og Kina som handel, samarbejde i internationale organisationer samt i de konkrete følsomme spørgsmål som fx situationen i Hongkong, Xinjiang og med de kinesiske politiske aktivister, skal EU’s medlemslande finde sammen og stå sammen.

Man kan forvente, at EU i resten af 2020 holder lav profil over for både USA og Kina. Først når den amerikanske valgkamp er overstået, vil vi vide mere om, hvor mange af de amerikanske udmeldinger om international politik og Kina, der kun er teatertorden fra en valgkamp – i et USA, der er ramt af COVID-19 pandemien og dens mange følger. ■

 

Først når den amerikanske valgkamp er overstået, vil vi vide mere om, hvor mange af de amerikanske udmeldinger om international politik og Kina, der kun er teatertorden fra en valgkamp
_______

 


Carsten Boyer Thøgersen (f. 1948) er tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet og generalkonsul i Shanghai og Guangzhou. ILLUSTRATION: Præsident Trump og præsident Xi mødes under et bilateralt møde under G20-topmødet i Osaka, Japan, 29. juni [Foto: Kevin Lamarque / Reuters / Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi