05.08.2020

.

Hvert år dør 4200 danskere før tid på grund af dårlig luftkvalitet ifølge en rapport fra Aarhus Universitet. Det sker i et land, hvor statsministeren under coronakrisen har udtalt, at ethvert dødfald er ”en tragedie”. Til sammenligning er der 615 danskere, der er døde af corona, knap 200 danskere, der hvert år mister livet i trafikken og knap 50 danskere, der årligt drukner. Mens vores oplysning om både trafiksikkerhed og badesikkerhed er høj i hele landet, er det sporadisk, hvor meget vi egentligt ved om, hvor farlig luftforurening er for os – og hvad vi kan gøre for at mindske den.

Kommentar af Jonas Holm, Formand for partiet De Grønne

Udviklingen i partikeludledningen er faldende takket være nye standarder for partikelfiltre og katalysatorer på biler, lastbiler og busser, men det går alt for langsomt. Luftkvaliteten i Danmark er stadig alt for dårlig, og det skyldes særligt tre faktorer: de mange gamle benzin- og dieselbiler i byerne, de mange brændeovne og ammoniakudledningen fra landbruget.

Gamle benzin- og dieselbiler skal ud af byerne
Der skal indføres miljøzoner i byerne, ligesom vi kender det for lastbiler, og kravene skal gradvist skærpes. Det skal være slut med biler, som ikke opfylder de krav til udstødning, der trådte i kraft i 2006. Fra 2025 skal forbuddet mod at køre ind i de store byer gælde alle personbiler, som ikke lever op til kravene fra 2015 (dem vil der ifølge danske bilimportører være en million af til den tid). Og fra 2030 skal det kun være nul-emmisionsbiler, som må køre ind i byerne. Det er vigtigt at kommunikere disse krav allerede nu, så bilisterne får rimelig tid til at udskifte bilerne og kender konsekvenserne, hvis de alligevel vælger at anskaffe sig en ny fossilbil.

Elbiler med stor rækkevidde er forsat dyre, men prisen falder år for år samtidig med, at rækkevidden og udbuddet af modeller vokser. I løbet af få år vil elbiler være fossilbiler overlegne på alle prisniveauer. Folk behøver ikke at udskifte fossilbilen med en elbil allerede i år. Det afgørende er, at når man skal udskifte bilen, så skifter man til en elbil. Fra 2025 skulle alle nye biler gerne være elbiler, uden at det behøver ramme erhvervslivet eller almindelige lønmodtagere på pengepungen.

Omstillingen til elbiler og elbusser skal accelereres. Det handler dels om at forlænge den lave afgift på elbiler og el til elbiler frem til 2025, så der bliver skabt ro om prisudviklingen. Dels at få udrullet ladestandere både i og uden for byerne, så bilister ikke skal bekymre sig om at kunne lade bilerne op. Roaming mellem de forskellige udbydere skal reguleres, som man kender det fra mobiltelefoni.

 

Røgen fra brændeovne koster årligt ca. 500 menneskeliv, og det kan derfor undre, at politikerne ikke har grebet hårdere ind. Det skyldes formentligt, at der står en brændeovn i hver tredje hustand og dermed hos et meget stort antal vælgere
_______

 


Brændeovne skal ud af byerne og bruges mindre
Der findes ca. 670.000 brændeovne i Danmark, mange af dem i byer og områder med fjernvarme, hvor det absolut ikke giver nogen mening at fyre i en brændeovn. Brændefyring udleder størstedelen af den danske partikelforurening. I modsætning til fx kraftvarmeværker, udledes røgen i lav højde og i områder med mange mennesker. Selv svanemærkede ovne med optimal forbrænding forurener langt mere end andre former for opvarmning. De færreste ved nok, hvor skadelig røgen fra deres brændeovne er – røgen fra brændeovne koster årligt ca. 500 menneskeliv – og fyrer derfor for meget og forkert.

Røgen fra brændeovne koster årligt ca. 500 menneskeliv, og det kan derfor undre, at politikerne ikke har grebet hårdere ind. Det skyldes formentligt, at der står en brændeovn i hver tredje hustand og dermed hos et meget stort antal vælgere.

Det skal fremover være slut med at sætte brændeovne op i områder med fjernvarme. Folk skal have mest muligt personlig frihed, men ikke friheden til at skade andre. Hvis man absolut ønsker at fyre med sin eksisterende ovn i byerne, skal der installeres en røgmåler, og der skal indføres en afgift, således at forureneren betaler, og brugen begrænses. Desuden skal lovkravet om, hvor mange gram partikler brændeovne må udlede pr. kilo træ, skærpes.

 

Ammoniakudledningen steg endda i årene 2013-2017, uden at nogen greb ind, hvilket er hovedårsagen til, at Danmark ikke lever op til målet om at reducere udslippet med 24% ift. 2005, som vi har forpligtet os til over for FN
_______

 


Ammoniakudslippet fra landbruget skal nedbringes
95 procent af ammoniakudledningen i Danmark stammer fra landbruget, og udledningen er ifølge Aarhus Universitet hvert år skyld i 850 for tidlige dødsfald. Ammoniakudledningen steg endda i årene 2013-2017, uden at nogen greb ind, hvilket er hovedårsagen til, at Danmark ikke lever op til målet om at reducere udslippet med 24% ift. 2005, som vi har forpligtet os til over for FN. Det handler dels om manglende investering i nye stalde, men det handler først og fremmest om en alt for stor dyreproduktion, som ikke er bæredygtig – hverken klimamæssigt, miljømæssigt, etisk eller socialt. Vi producerer langt mere kød – ikke mindst grise – i Danmark, end vores landbrugsareal kan bære. Vi importerer enorme mængder af soya fra Sydamerika og udleder til gengæld enorme mængder kvælstof til naturen, hvilket skader både havmiljøet, klimaet og luftkvaliteten. Danmark er blevet til verdens mødding.

Stigende grønne miljøkrav, færre direkte tilskud, grønne afgifter på kød og kunstgødning samt højere krav til dyrevelfærd, vil naturligvis ramme landbruget på kort sigt, og konventionelle landmænd, der kæmper imod den nødvendige grønne omstilling, risikerer at gå konkurs. Men på længere sigt vil den grønne omstilling styrke landbruget, da betalingsviljen, priserne og dækningsbidraget for bæredygtige varer er langt højere, og fordi udenlandske forbrugere også vil begynde at stille højere krav til bæredygtighed, dyrevelfærd, økologi, plantebaseret kost mv. Derudover er den grønne omstilling en unik mulighed for landbruget til at genvinde stoltheden og den folkelige opbakning til erhvervet.

Skiftende miljø- og landbrugsministre fra henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet har bevist, at de ikke evner eller ønsker at tage problemerne med luftkvaliteten og vandmiljøet alvorligt, men i stedet fokuserer på at varetage landbrugets, bilisternes og brændeovnsejernes interesser. De har stillet sig i vejen for Københavns ønske om at indføre miljøzoner for personbiler, de har ladet stå til ift. ammoniakudledningen fra landbruget, og de har ladet landmændene gøde jorden mere til skade for vandmiljøet. Det skal vi have gjort op med. Vi skal have reduceret antallet af dieselbiler i byerne ved at indføre miljøzoner. Vi skal have reduceret antallet af brændeovne i byerne med skærpede miljøkrav og en røgafgift. Og vi skal have reduceret antallet af dyr i landbruget ved bl.a. at indføre en afgift på kød. Den næste miljø- og landbrugsminister må og skal være grøn. ■

 

Skiftende miljø- og landbrugsministre fra henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet har bevist, at de ikke evner eller ønsker at tage problemerne med luftkvaliteten og vandmiljøet alvorligt, men i stedet fokuserer på at varetage landbrugets, bilisternes og brændeovnsejernes interesse
_______

 


Jonas Holm (f. 1973) er cand.polit. og formand for De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti. ILLUSTRATION: En Peugeot 208 (her fotograferet i 2014), som i den aktuelle udgave er en af de mest solgte bilmodeller i Danmark, hvor bilsalget i øvrigt satte rekord i 2019: 225.000 stk., heraf 5.524 elbiler [foto: M 93: Dein Nordrhein-Westfalen]