20.06.2020

Venstrefløjen optræder i dag hyppigt under falsk flag: Bag populære dagsordner om klimapolitik og anti-racisme, som skaber bred sympati, trives der fortsat et ønske om afgørende samfundsforandringer, der er lige så lidt i danskernes interesse, som de altid har været.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Nikolaj Bøgh, rådmand, Frederiksberg (C)

Den 7. juni deltog omkring 15.000 mennesker i en anti-racistisk demonstration arrangeret af den danske gren af den amerikanske bevægelse Black Lives Matter som led i den internationale protestbølge ovenpå amerikaneren George Floyds død under en brutal anholdelse.

Demonstrationen er blevet kritiseret for at negligere smitterisikoen ved at have så mange mennesker forsamlet. Der har også været en debat om den temmelig opsigtsvækkende ”omvendte racisme”, som ledelsen af demonstrationen praktiserede med anvisninger om, at hvide deltagere fx skulle gå bagerst og holde sig fra at anvende bestemte slagord. Det er svært at se, hvordan den slags gavner den anti-racistiske sag og majoritetsbefolkningens opbakning til den.

Men måske er det et helt andet sted, de store udfordringer ved demonstrationen og bevægelsen i virkeligheden ligger. Black Lives Matter er på mange måder en venstreekstrem bevægelse, som ikke blot kæmper imod racediskrimination. Den kæmper også imod talrige traditionelle strukturer i samfundet, som man opfatter som diskriminerende, herunder kernefamilien, heteronormativitet og ”patriarkalske strukturer”. I USA og Storbritannien er tagget ACAB (All Cops Are Bastards) blevet anvendt ved siden af det overordnede BLM-tag, og i USA har bevægelsen højlydt krævet, at man skulle stoppe bevillingerne til politiet – og dermed få politiet helt nedlagt.

 

Black Lives Matter er på mange måder en venstreekstrem bevægelse, som ikke blot kæmper imod racediskrimination. Den kæmper også imod talrige traditionelle strukturer i samfundet, som man opfatter som diskriminerende, herunder kernefamilien, heteronormativitet og ”patriarkalske strukturer”
_______

 

I en dansk kontekst ønsker Black Lives Matter også på mange andre områder opløsning af samfundet, som vi kender det, og den danske venstrefløj har da også begejstret omfavnet bevægelsen. Mange fremtrædende politikere fra Enhedslisten deltog fx i demonstrationen og har kastet sig markant ind i den anti-racistiske kamp.

Gennem de sidste ca. 50 år har der i Danmark været en umådelig tolerance overfor den yderste venstrefløj, repræsenteret af særligt Enhedslisten og de mange partier og bevægelser, som de er skabt af og har tilknytning til. Det til trods for at deres mål i realiteten var og er at ødelægge den eksisterende samfundsmodel baseret på ”kapitalisme” – det vil sige markedsøkonomi, som har skabt frihed, velstand og harmoni for danskerne.

En vigtig del af baggrunden for venstrefløjens medvind har været en intellektuelt doven borgerlighed, der har været alt for passiv i samfundsdebatten og – navnlig i de senere år – har ladet venstrefløjen og de kulturradikale dominere den offentlige samtale i alt for høj grad. Indtil for nylig har man frem for alt i Socialdemokratiet været gode til at holde venstrefløjen ude i strakt arm, fordi man vidste, hvad den dybest set indeholdt og navnlig under Den Kolde Krig var fuldt bevidst om, at en del af dem tjente Danmarks fjender i Østblokken. I dag er det desværre også en saga blot, da Enhedslisten er blevet inviteret med helt ind i det politiske maskinrum og har været med til at skrive forståelsespapiret, som er det reelle regeringsgrundlag for den nuværende regering.

Venstrefløjen har været dygtig til at omgruppere sig og finde ny indpakning til de samme gamle budskaber, som har fået dem til at fremstå spiselige og sågar sympatiske. Efter Berlinmurens fald, øget velstand og den enorme optimisme, som fulgte den, var det ikke længere gangbart med den traditionelle kapitalismekritik. Istedet fandt man klimasagen og anti-rascismen som populære folkesager, der kunne bruges som en trojansk hest for anti-kapitalisme og socialisme.

Klimasagen støtter stort set alle i dag, men for venstrefløjen til venstre for Socialdemokratiet er det en fremragende anledning til at kræve højere skatter, mere kontrol med befolkningens forbrug og adfærd, større statsstyring af erhvervslivet samt øget økonomisk omfordeling i samfundet. Hovedparten af det politiske spektrum ønsker en effektiv klimapolitik, der markant nedbringer CO2-udledningen, men midlerne er meget forskellige, og det er meget vigtigt at være opmærksom på.

Tilsvarende med anti-racismedebatten, som står i fuld flor i disse dage. For langt de fleste danskere er det en sympatisk dagsorden, som man naturligvis støtter. Vi ønsker ingen diskrimination baseret på hudfarve eller etnicitet. En stor del af de 15.000 mennesker, der deltog i Black Lives Matter-demonstrationen, har uden tvivl gjort det med de bedste intentioner uden at være bevidste om, at der også ligger en underliggende dagsorden bag.

 

Venstrefløjen har været dygtig til at omgruppere sig og finde ny indpakning til de samme gamle budskaber, som har fået dem til at fremstå spiselige og sågar sympatiske
_______

 

Men nedenunder den sympatiske overflade trives igen en dybtgående samfundskritik, som udfordrer den danske samfundsmodel. Både BLM-bevægelsen og aktivisterne fra den yderste venstrefløj ser undertrykkende strukturer overalt, og mener vi skal skamme os over os selv og vores historie. I første omgang skal vi sætte skilte op, der fortæller om overgreb i historiens løb, bl.a. en slags ”varedeklaration” på statuer og monumenter med relation til slavehandel, som Enhedslisten og Alternativets borgmester i København mener. Herefter skal en slags kommission se på, om der er er statuer, vi bør fjerne, som ikke længere lever op til nutidens normer, ligesom Londons borgmester ønsker.

Men et godt og stabilt samfund forudsætter bevidsthed om historien med både dens gode og dårlige sider, og den er det fælles fundament, vi bygger på, og som i sidste ende er forudsætningen for, at vi i dag har et af verdens bedste samfund.

Bevidsthed om historien er således godt, og større viden om og synlighed af dens forskellige nuancer er absolut værd at stræbe efter. Men venstrefløjens krav om, at vi skal skamme os over, hvad vi kommer af, gør ingen hverken lykkeligere eller klogere. Tværtimod. Venstrefløjen optræder i dag hyppigt under falsk flag, men bag populære dagsordner om klimapolitik og anti-racisme, som skaber bred sympati, der trives fortsat et ønske om afgørende samfundsforandringer, der udvisker historien og som er lige så lidt i danskernes interesse som de altid har været. ■

 

Men et godt og stabilt samfund forudsætter bevidsthed om historien med både dens gode og dårlige sider, og den er det fælles fundament, vi bygger på, og som i sidste ende er forudsætningen for, at vi i dag har et af verdens bedste samfund
_______

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning