22.05.2020

Tre piratangreb indenfor 48 timer tyder på en stigning i antallet af piratangreb i Guineabugten i Vestafrika. Coronakrisen kan være en medvirkende årsag til piraternes øgede fokus på kidnapninger, men hvorfor er det så vanskeligt – trods længerevarende internationale indsatser – at dæmme op for det stigende problem?

Af Katja Lindskov Jacobsen

Lørdag blev fragtskibet Rio Mitongangrebet. Formodede pirater gik ombord på skibet fra en speedbåd, kidnappede to besætningsmedlemmer (et russisk og et ukrainsk), hvorefter de angiveligt flygtede i retning mod Camerouns farvand.

Samme lørdag, længere nede af Ækvatorialguineas kyst, blev skibet Djibloho angrebet af formodede pirater. De gik ombord på skibet, kidnappede tre besætningsmedlemmer (to russiske og en fra Ækvatorialguinea) og flygtede derefter i ukendt retning.

Et tredje angrebsforsøg blev afværget, da de formodede pirater angiveligt afbrød det planlagte angreb og flygtede fra området, da de så en camerounsk patruljebåd, der var blevet tilkaldt. Det var det fjerde angreb i farvandet ud for Cameroun alene i år.

Hvis weekendens kidnapninger bekræftes, vil det bringe det samlede antal kidnapninger i Guineabugten op på mere end 50, alene i år. Regionale eksperter og maritime efterretningsanalytikere advarer derfor nu om en stigning i kidnapningstilfælde i Guineabugten, hvor meget pirateri ellers hidtil har handlet mere om at stjæle værdifulde laster, som f.eks. olie, og mindre om kidnapninger, som vi har set det i farvandet ud for Somalia. Det ser derfor ud til at der både er tale om en stigning i angreb og en ændring i typen af angreb med større fokus på kidnapninger end hidtil.

Der har igennem mange år været pirateri i Guineabugten, og i 2011 fik problemet international opmærksomhed da FN vedtog en resolution, der udtrykte stor bekymring over situationen. Men i de år hvor piratproblemet var på sit højeste ud for Somalias kyst, fik problematikken på Afrikas vestkyst langt mindre opmærksomhed. Det er nu vendt. Og sigende for den seneste intensivering i antallet af kidnapninger er, at der i tillæg til weekendens mange angreb(sforsøg), blev registreret endnu en hændelse den 20 maj.

 

Men trods Danmark – og mange andre aktørers – indsatser i regionen, synes pirateriproblemet ikke umiddelbart at være nedadgående. Det modsatte kan i værste fald være tilfældet. En tendens som bekymrer danske rederier, og som derudover giver anledning til spørgsmål om, hvorfor det er så svært at komme problemet til livs
_______

 

Danmark
Herhjemme har angrebene på handelsskibe i Guineabugten også fået Forsvarskommandoen til i slutningen af marts 2020 at hæve sikkerhedsniveauet fra niveau et til niveau to. Selvom et forhøjet sikringsniveau måske ikke vil gøre den helt store forskel for skibe, der i høj grad allerede implementerer de øgede sikringsforanstaltninger, som der påkræves, så sender det et vigtigt signal, blandt andet til de maritime erhverv, om at myndighederne ser på situationen med stor alvor. Og Danske Rederier har tidligere understreget, at de håber på yderligere politisk engagement og nye antipirateri-tiltag i den hårdt plagede region.

Siden 2015 har der fra politisk side i Danmark været fokus på, afsat midler til og udført indsatser rettet mod at adressere netop pirateriproblematikken i Guineabugten. Med lancering af Danmarks anden antipirateri-strategi i 2015 blev Guineabugten i tillæg til Somalia nemlig tilføjet, og i det seneste prioritetspapir fra 2019 er prioriteringen vendt således, at det nu er Guineabugten, der nævnes først.

Men trods Danmark – og mange andre aktørers – indsatser i regionen, synes pirateriproblemet ikke umiddelbart at være nedadgående. Det modsatte kan i værste fald være tilfældet. En tendens som bekymrer danske rederier, og som derudover giver anledning til spørgsmål om, hvorfor det er så svært at komme problemet til livs. Og om hvilken forskel danske antipirateri-indsatser, eksempelvis træning af regionale specialenheder, har gjort? Spørgsmål som blandt andet er relevante i lyset af fortsat dansk engagement i regionen og, selvfølgelig, i lyset af de seneste piratangreb og risikoen for tilfangetagelser.

A moving target? Piraterne svarer igen
I lang tid har Nigeria været centrum for pirataktivitet i Guineabugten. Ikke desto mindre var det i nabolandet Cameroun, at nogle af Danmarks indsatser, for en periode, var koncentrerede. Siden efteråret 2016, har danske frømænd, ad flere omgange og i korte intense forløb, trænet specialstyrkeenheder i Cameroun i antipirateri, som fx kampsvømning og hvordan man går ombord på et skib med formodede pirater. Selvom forløbet nu er afsluttet, er det væsentligt at påpege, at det ifølge kilder fra regionen, netop var soldater fra en af de specialstyrkeenhed i Cameroun, som danske frømænd har været med til at træne, der bidrog til at afværge et angreb mod skibet STENA tilbage i marts måned i år.

Dette eksempel handler imidlertid ikke kun om danske indsatser, men illustrerer én bredere pointe: én af de ting som bidrager til at vanskeliggøre pirateribekæmpe i Guineabugten er, at piraterne flytter rundt for at finde nye mål langs den 6.000 kilometer lange kyststrækning. Ikke kun Nigeria, også i stigende grad ud for eksempelvis Cameroun, Gabon, og Ækvatorialguinea.

Derudover lader det også til at piraterne ændrer handlingsmønstre i takt med, rederierne implementerer tiltag for at undgå angreb. Hvor angreb primært fandt sted tæt på Nigerias kyst, hvilket fik skibe til at sejle længere ud til søs, ser vi nu en tendens til, at piratangrebne også er flyttet længere ud til søs som ’modsvar’. Det lader med andre ord til, at piratgrupper i et vist omfang udvikler deres metoder og modus operandi i takt med, at internationale aktører ændre taktik.

 

Som eksempler på, hvordan coronapandemien har påvirket pirateriet, peger nogle analytikere på, at forsinkelser i havne (pga. coronatiltag) har givet anledning til et forhøjet antal fartøjer ved havne og for øget mulighed for angreb
_______

 

Velorganiseret pirateri
Endnu en grund til at pirateriet er svært at komme til livs er, at nogle piratgrupper er meget velorganiserede. De er organiserede for så vidt angår selve planlægningen af angreb med efterretningsnetværk, der strækker sig langs hele Guineabugtens kyst. Derudover er nogle piratgrupper velorganiserede i den forstand at penge, fx fra ulovligt salg af olie, menes systematisk at blive kanaliseret til pirateri-netværk som blandt andet bruger dem til at købe udstyr.

For det tredje er piraterne organiserede når det kommer til selve udførelsen af angreb. Billeder fra nogle af de seneste hændelser viser angiveligt, at pirater er begyndt at bruge 10 meter lange aluminium-stiger når de går ombord på skibe. Udstyr som det kræver øvelse at håndtere, særligt når det gøres samtidig med at man sejler i en lille båd i høj fart. Endelig er piraterne særdeles velorganiserede når det kommer til at undvige myndighederne i de lande, hvor de opererer. I forhold til antallet af angreb i fx Guineabugten, ser man bekymrende få anholdelser, retssager og fængselsdomme.

Hvilken betydning har corona?
Det er svært at vide, om den lille stigning i angreb, som der disse dage advares om, er relateret til coronapandemien. Som eksempler på, hvordan coronapandemien har påvirket pirateriet, peger nogle analytikere på, at forsinkelser i havne (pga. coronatiltag) har givet anledning til et forhøjet antal fartøjer ved havne og for øget mulighed for angreb. Andre peger på, at de skarpe fald i oliepriser betyder, at når olie (som pirater ellers ofte har gået efter at stjæle) ikke let kan sælges, øger det risikoen for, at pirater i stedet satser på kidnapninger i håb om store løsesummer.

 

Og på det maritime område ligger ulovligt fiskeri ofte højere på listen end pirateri, da det f.eks. truer kystbefolkningers levevis – både deres kilde til mad og deres jobmuligheder
_______

 

Endelig peges der på, at den økonomiske krise som corona-pandemien har medført muligvis vil have negativ effekt på de militære budgetter og for antallet af skibe, der patruljerer nigerianske og andre farvande i Guineabugten. Hertil kommer at den franske flåde suspenderede deres såkaldte ’Corymbe mission’ og trak patruljeskibet Lieutenant de Vaisseau Le Henaff tilbage. Der er med andre ord risiko for færre flådefartøjer, som kan betyde mere manøvrerum for pirater.

Selvom coronakrisen ser ud til at have haft betydning for hvordan pirateriet i Guineabugten udformer sig, er det desværre ikke tilfældet, at pirateriet vil forsvinde når COVID-19 kommer under kontrol. Og der en ingen ’nem’ vaccine. Den internationale flådetilstedeværelse øges, men det i sig selv vil nok ikke løse problemet, særligt ikke med de angreb som foregår i kyststaternes (primært Nigerias) territorialfarvand.

Det vil kræve nytænkning i kombination med langstrakte indsatser at løse problematikken. Langsigtede indsatser er blandt andet nødvendige for at adressere det forhold, at pirateriet ikke nødvendigvis ses som den primære sikkerhedsudfordring for mange af landene i Guineabugten. I Nigeria og Cameroun står Boko Haram fx højere på listen over sikkerhedstrusler, som rammer landets befolkning langt hårdere, end piratangreb rettet mod ’expats’ gør. Og på det maritime område ligger ulovligt fiskeri ofte højere på listen end pirateri, da det f.eks. truer kystbefolkningers levevis – både deres kilde til mad og deres jobmuligheder.

Hvordan kan Danmark, internationale partnere og stater i regionen finde fælles fodfæste og matchende prioriteter i pirateribekæmpelsen? Er der fx en kobling mellem pirateri og ulovlig fiskeri, som kan danne bro? Eller er det på anden måde muligt at få det vestlige antipirateri-fokus og de regionale sikkerhedsprioriteret til bedre at mødes? Svaret er ikke let, men det er ikke desto mindre et vigtigt spørgsmål at stille, når man skal overveje, hvordan Danmark bedst kan bidrage til de fremadrettede indsatser i regionen. Betoningen af Guineabugtens pirateriproblem i det seneste prioritetspapir for Danmarks indsats mod pirateri og anden maritim kriminalitet, skaber forventninger om indsatser i regionen frem til 2022. ■

 

Betoningen af Guineabugtens pirateriproblem i det seneste prioritetspapir for Danmarks indsats mod pirateri og anden maritim kriminalitet, skaber forventninger om indsatser i regionen frem til 2022
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi