08.05.2020

Frankrig er på vej mod en forsigtig genåbning, men det er svært at finde balancen mellem virusbekæmpelse og nødvendigheden af at undgå den økonomiske ruin – alt imens har franskmændene mindre og mindre tillid til, at Macron og regeringen kan tackle krisen.

Af Dyveke Vestergaard Johansen

Emmanuel Macron har, som Mette Frederiksen, i de seneste par måneder skulle tage nogle af de sværeste beslutninger i sin tid ved magten. Selvom de franske tal nu ser bedre ud, så er COVID-19-epidemien fortsat massiv og hård, og ser man på, hvor mange døde Frankrig har per million indbyggere, er de det femteværst ramte land i Europa. Samtidig rammer krisen Frankrigs økonomi benhårdt, og især de dårligst stillede franske mænd og kvinder står for skud. Mange er enige om, at det Frankrig, vi vil se efter krisen, ikke bliver som før.

Derudover står Macron og hans regering med et andet problem. Efterhånden som krisehåndteringen skrider frem, har franskmændene mindre og mindre tillid til, at myndighederne kan få landet sikkert ud på den anden side igen.

Tilliden til regeringens håndtering af sundhedskrisen er faldende. 61 pct. af den franske befolkning mener ikke, at deres regering er i stand til at bekæmpe coronavirussen effektivt.

Samtidig har 53 pct. ikke tillid til, at myndighederne kan hjælpe de virksomheder, der er kommet i problemer på grund af pandemien, viser en måling fra meningsmålingsinstituttet Ifop, foretaget for avisen Le Journal du Dimanche i slutningen af april. De samme tal var på henholdsvis 45 og 43 pct. i en måling, der blev lavet for samme avis kort tid efter, at udgangsforbuddet trådte i kraft i midten af marts.

 

Det franske udgangsforbud er meget strengt. Man må undtagelsesvist gå ud for at arbejde, foretage nødvendige indkøb, gå til lægen, motionere eller lufte hunden – maksimalt en time om dagen. Overholder man ikke reglerne, er straffen en bøde på 135 euro
_______

 

Strengt udgangsforbud
På Place de la Concorde, der normalt er en stor, stærkt trafikeret plads i det indre Paris, er stilheden blevet larmende. Den bliver kun afbrudt kortvarigt, når en ensom bil krydser pladsen. Frankrig har siden den 17. marts været helt lukket ned for at bekæmpe covid-19-pandemiens udbredelse.

Det franske udgangsforbud er meget strengt. Man må undtagelsesvist gå ud for at arbejde, foretage nødvendige indkøb, gå til lægen, motionere eller lufte hunden – maksimalt en time om dagen. Overholder man ikke reglerne, er straffen en bøde på 135 euro. Skoler, uddannelsesinstitutioner og alle andre steder, der ikke er strengt nødvendige for, at landet kan fungere, herunder restauranter og cafeer, er også lukket.

Den meget strikse franske karantæne fortsætter foreløbig indtil 11. maj, hvorefter samfundet forsigtigt og gradvist vil åbne igen. Mange franskmænd er urolige for genåbningen, og der har også været usikkerhed om, hvorvidt den overhovedet ville finde sted.

Premierminister Édouard Philippe bekræftede dog på regeringens pressemøde den 7. maj, at man begynder at genåbne landet den 11. maj, selvom tallene ikke lyser grønt i hele Frankrig. Med over 25.000 døde som følge af covid-19, har pandemien ramt Frankrig voldsomt. Antallet af hospitalsindlæggelser og patienter på intensivafdelingerne har dog været faldende siden midten af april, og det er et lille lyspunkt, som giver grund til optimisme.

 

Samtidig har nedlukningen ramt de dårligst stillede hårdt; dem med en dårlig eller ingen bolig, dem, der brat har mistet deres indtægt og de fattige franske familier kan ikke få husholdningsbudgettet til at slå til
_______

 

Rammer især de socialt udsatte
Nedlukningen har virket; nu bliver færre smittet, og forberedelserne til genåbningen er i gang. Den franske regering forsøger at finde en balance mellem at bekæmpe den fortsatte alvorlige smitterisiko og nødvendigheden af at genstarte økonomien.

Myndighederne kan begrunde karantænen som en midlertidig nødsituation, men de sociale og økonomiske omkostninger er kolossale og risikerer at sætte fremtidens velfærd over styr, sagde premierminister Édouard Phillippe, da han fremlagde genåbningsplanerne i Senatet (det ene kammer i det franske parlament, red.) den 4. maj.

Under nedlukningen er der fortsat over 10 millioner franskmænd på den midlertidige arbejdsløshedsunderstøttelse, der er et af regeringens hjælpeinitiativer under COVID19-krisen. Samtidig har nedlukningen ramt de dårligst stillede hårdt; dem med en dårlig eller ingen bolig, dem, der brat har mistet deres indtægt og de fattige franske familier kan ikke få husholdningsbudgettet til at slå til med stigende udgifter til mad, når skolekantinen er lukket. Hver femte franskmænd har fx heller ikke en computer og kan derfor have svært ved at sikre hjemmeskolingen af deres børn.
De sociale konsekvenser er omfattende og de traditionelle hjælpeorganisationer har haft svært ved at følge med, fordi de også har været på nedsat blus pga. karantænen.

For disse udsatte grupper er risikoen, at medicinen, altså karantænen, bliver farligere end sygdommen i sig selv.

EU-Kommissionen forudsiger også, at Frankrigs økonomi vil gå i recession i 2020 med en negativ vækst på 8,2 pct. Arbejdsløsheden, der i 2019 var 8,5 pct. og i nedadgående retning, vil igen stige til 10,1 pct. Og statsgælden vil stige fra 98 til 116 pct. af BNP.

Den tøvende præsident
Allerede i slutningen af januar 2020 så Frankrig de første coronatilfælde, og først hen imod midten af marts begyndte Emmanuel Macron tøvende at lukke samfundet ned.

Den 12. marts talte præsidenten for første gang til befolkningen om corona-pandemien. Han annoncerede, at vuggestuer, skoler og uddannelsesinstitutioner skulle lukke, bad alle over 70 år og andre udsatte personer om at blive hjemme og opfordrede franskmændene til at begrænse deres udgang til det allermest nødvendige. To dage efter besluttede regeringen at lukke restauranter, barer, museer osv.

Men kommunalvalget til Frankrigs knap 35.000 kommuner den 15. og 22. marts blev fastholdt. Mange franskmænd undrede sig over, at myndighederne på den ene side opfordrede til, at man begrænsede sin udgang, og lukkede skoler og alle landets restauranter, caféer og barer, men på den anden side sendte folk til stemmeurnerne.

Stemmelokalerne var særligt indrettede til virus-tiderne med markeringer på gulvet, så folk kunne holde afstand, og håndsprit stod klar. Sofavælgerne vandt imidlertid valgrunden. Kun knap 45 pct. trodsede smittefaren og gik til stemmeurnerne.

 

Set udefra fik man i disse marts dage et indtryk af en tøvende præsident. Men en af grundene har sandsynligvis været, at det i et demokrati ikke er en let og triviel beslutning af udsætte et valg
_______

 

Dækningen af valgets 1. runde på France 2 (det franske DR) handlede kun i begrænset omfang om valgresultater og politik. Fokus lå i stedet på corona-pandemien, og hvorvidt det ville være forsvarligt at fastholde 2. valgrunde søndagen efter.

Først den 16. marts erklærede Macron i endnu en TV-tale, at Frankrig var i krig mod COVID-19. Her nedsatte han også det strenge udgangsforbud, udsatte kommunalvalgets 2. valgrunde og satte alle reformer – herunder den stærkt kritiserede pensionsreform – i bero.

Set udefra fik man i disse marts dage et indtryk af en tøvende præsident. Men en af grundene har sandsynligvis været, at det i et demokrati ikke er en let og triviel beslutning af udsætte et valg.

Macrons krigsretorik
For at overbevise franskmændene om, at de strenge frihedsbegrænsninger var nødvendige, valgte præsidenten nu, i kontrast til den tøvende tilgang, at tage krigsretorikken i brug.

”Vi kæmper ikke imod en hær, ej heller mod en anden nation, men fjenden er der, usynlig, undvigende og fremadskridende,” sagde Macron i sin tale den 16. marts.
Frankrigs regering fik nu usædvanlige beføjelser gennem loven om den sundhedsmæssige undtagelsestilstand, der blev hastet igennem parlamentet.

Militæret blev også sat ind, blandt andet med et felthospital uden for Mulhouse – en af de hårdest ramte byer – og til at transportere syge til andre dele af landet, hvor hospitalernes kapacitet er bedre.

Macron har derudover lovet massive investeringer i sundhedsvæsnet og sundhedspersonalets lønninger. Desuden bør Frankrigs – og EU’s – suverænitet på fødevare-, sundheds- og sikkerhedsområdet sikres i langt højere grad fremover. Man har endnu ikke set de konkrete ændringer, men det er tydeligt at konsekvensen af krisen vil være en fransk stat tilbage på banen, både i Frankrig og Europa.

 

Efterhånden, som coronavirussen har spredt sig i Frankrig, har problemerne også overmandet Macron og regeringen. Der har blandt andet været mangel på mundbind, der skal beskytte sundhedspersonalet og andre, der har behov for beskyttelse mod smittefaren, samt coronatests
_______

 

Mangel på mundbind og tests
Men efterhånden, som coronavirussen har spredt sig i Frankrig, har problemerne også overmandet Macron og regeringen. Der har blandt andet været mangel på mundbind, der skal beskytte sundhedspersonalet og andre, der har behov for beskyttelse mod smittefaren, samt coronatests.

Mundbinds-sagen har udviklet sig til en regulær skandale. Myndighederne forsikrede i slutningen af januar om, at der selvfølgelig ville være nok mundbind, skulle coronaepidemien ramme Frankrig. Men det har vist sig langt fra at være tilfældet. Statens håndtering af mundbinds-beholdningen har været kaotisk i flere år – og millioner af brugbare mundbind fra statens reserver er, af ukendte årsager, blevet brændt så sent som i marts 2020, imens coronavirussen raserede landet.

Regeringens håndtering af krisen har fået kritik fra oppositionen, der ellers i starten lagde an til national samling, mens landets eksperter heller ikke holder sig tilbage.

For eksempel William Dab, en tidligere generaldirektør i sundhedsministeriet, har under krisen kritiseret, at corona-smittede bliver sendt hjem igen fra hospitalet. Myndighederne gør heller ikke nok for at finde ud af, hvordan folk er blevet smittet. Samtidig skal befolkningen bære en alt for stor del af byrden via udgangsforbuddet, som har utallige negative konsekvenser for de fattigste franskmænd.

Stemt ned i Senatet
Skolelærere, forældre, borgmestre og folk, der er afhængige af den offentlige transport, er bekymrede for genåbningen. Hvordan skal man lykkes med at overholde indviklede hygiejneregler i skolerne, vil der være nok mundbind, og er det overhovedet muligt at holde den nødvendige sikkerhedsafstand i Paris’ propfyldte metro?

Også Senatet har forholdt sig kritisk til regeringens genåbningsplan og nedstemte derfor planen den 4. maj. Macron har kun flertal i Nationalforsamlingen, ikke i Senatet. Det var dog kun en symbolsk afstemning, der ikke forhindrer regeringen i at gennemføre åbningen. Men det bliver uden et samlet parlament i ryggen og med hård kritik i forbifarten: ”Vi kan ikke give jer den tillid, I beder om. Efter alle modsætningerne og usandhederne om mundbindene og testene, kan vi ikke længere tro på, hvad I siger,” sagde gruppeformanden for Les Républicains, Bruno Retailleau, under debatten.

Senatorerne godkendte dog i denne uge forlængelsen af den sundhedsmæssige undtagelsestilstand, imidlertid med nogle ændringer; blandt andet må undtagelsestilstanden kun vare indtil den 10. juli og ikke den 23. juli, som regeringen oprindeligt ønskede.

Mens Frankrig er på vej til at åbne op, står præsident Macron og regeringen fortsat med den kæmpe opgave at få landet ud af krisen igen. Og selvom Macron har proklameret, at han vil drage alle de nødvendige konsekvenser af krisen samt at denne muligvis kan blive et afsæt til markant forandring, er det uvist om det kan trænge ind i franskmændenes hjerter. ■

 

Selvom Macron har proklameret, at han vil drage alle de nødvendige konsekvenser af krisen samt at denne muligvis kan blive et afsæt til markant forandring, er det uvist om det kan trænge ind i franskmændenes hjerter
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi