16.04.2020

Jeg ønsker ikke at få ret i den antagelse, at velfærdsstaten ikke kan styre en detaljeret teststrategi og dermed en kontrolleret åbning af samfundet. En mere ukontrolleret åbning med et implicit mål om ”flokimmunitet” vil med stor sandsynlighed føre til mange flere syge og døde. Uden en test-og-isolér-strategi vil det blive sværere for os at åbne samfundet igen, simpelthen fordi vi ikke kan følge sygdommens udvikling i detaljer.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Kommentar af Merete Riisager

Jeg er oprigtigt bekymret. Coronakrisen er i Danmark gået ind i sin anden fase. Eksperter taler om virusbekæmpelse som en variation mellem at ”bruge hammeren” og ”dansen” – i Danmark, kan man sige, virkede hammeren (nedlukningen), og nu skal samfundet gradvist åbnes igen, som statsministeren bekræftede på pressemødet tirsdag. Nu skal velfærdsstaten vise, at den også kan danse.

Hvordan vil det gå?

Den 10. marts måtte jeg som så mange andre opgive at blive testet for corona på trods af allehånde symptomer. Den pressede dame i den anden ende af røret fortalte mig, at når jeg havde luft nok til at tale med hende, var det bedste, hun kunne gøre for mig, at bede mig gå i seng igen. Der manglede alt muligt i forhold til at gennemføre test, og det lod sig ikke gøre at teste personer, der ikke skulle indlægges.

Danmark var blevet taget på sengen. Det var der ikke noget at sige til. Sådan var det for mange lande. Men mens jeg tog rådet og lå der, tænkte jeg på, hvad der skulle til, hvis vi i Danmark skulle kunne teste bredt og således holde tæt kontrol med sygdommen. Jeg var klar over, det ville blive uhyre svært for det tunge maskineri at omstille sig til en sådan koordineret og præcis indsats i løbet af kort tid.

 

Der har tilsyneladende heller ikke været nogen planer om aktivt at opspore smittede, teste og isolere dem. Danmark har – indtil nu – ikke villet lære af lande, der vælger denne metode
_______

 

Nu, mere end en måned senere, har Danmark stadig ikke udviklet en struktureret teststrategi, der detaljeret kan følge sygdommen, sørge for at smittede bliver isoleret og derved nedbringe smitten. Ifølge Ekstra Bladet er det nu heller ikke længere et mål at teste 5000 danskere hver dag.

Der har tilsyneladende heller ikke været nogen planer om aktivt at opspore smittede, teste og isolere dem. Danmark har – indtil nu – ikke villet lære af lande, der vælger denne metode, der ser ud til at kunne nedbringe antallet af døde og giver mulighed for at holde skarpt øje med virussen, når samfundet åbnes igen. Dog udtalte Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut i går, den 15. april, at ”Danmark skal ”danse” sig frem mod vaccinen”. Om dette er et egentligt kursskifte, der vil ændre strategien væsentligt, er dog vanskeligt at vurdere.

Da jeg lå der med snuden i vejret, var det faktisk præcis, hvad jeg frygtede. Jeg kender lidt til den danske velfærdsstat fra indersiden, og mine forhåbninger til, at Danmark kunne lyn-implementere den strategi, man med held har brugt i lande som Sydkorea, Island og Tyskland, var ikke stor.

Velfærdsstaten er en funktionel maskine, når det kommer til at lukke ned og udbetale kompensation. Det er dyrt, men det fungerer i forhold til at slå virussen ned.

 

Velfærdsstaten er vant til at regere gennem regler og anvisninger. Effektiv projektstyring er ikke dens ”ting”
_______

 

Der, hvor vi ikke er dygtige nok, er, når en kompleks strategi skal implementeres hurtigt og effektivt. Når mange faggrupper skal arbejde sammen på måder, de ikke gør til hverdag. Når civilsamfundet skal i spil – og når offentligt og privat skal flettes sammen. Når teknologi skal udvikles og bruges af forskellige faggrupper. Der kan vi ikke nok.

Derfor kan lægerne ikke i tilstrækkelig grad uddelegere opgaver til tandlæger, universiteter, private klinikker og virksomheder, så teststrategien kan blive effektiv nok, og derfor har indkøb af nødvendige elementer ikke fungeret godt nok. Derfor bliver syge bedt om at holde sig i sengen med overvejende risiko for at smitte alle andre i huset i stedet for at få mulighed for at blive indkvarteret et andet sted.

Velfærdsstaten er vant til at regere gennem regler og anvisninger. Effektiv projektstyring er ikke dens ”ting”. Velfærdsstaten har skarpt optrukne streger mellem faggrupper. Den har mange dysfunktionelle IT-systemer på samvittigheden, og den hviler på en indbygget mistillid til den private sektor.

Jeg ønsker ikke at få ret i den antagelse, om at velfærdsstaten ikke kan styre en detaljeret teststrategi og dermed en kontrolleret åbning af samfundet. En mere ukontrolleret åbning med et mål om ”flokimmunitet” vil med stor sandsynlighed føre til mange flere syge og døde. Uden en test-og-isoler-strategi vil det blive sværere for os at åbne samfundet igen, fordi vi ikke kan følge sygdommens udvikling i detaljer. Og det vil formentlig tage en stor luns af den velstand og dermed også velfærd, vi havde tænkt os, vores børn skulle nyde godt af. Jeg håber, det viser sig, at velfærdsstaten kan ”danse”, men jeg er desværre ikke sikker. ■

 

Jeg ønsker ikke at få ret i den antagelse, om at velfærdsstaten ikke kan styre en detaljeret teststrategi og dermed en kontrolleret åbning af samfundet
_______

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning