08.04.2020

Når man studerer de svenske kontra de danske myndigheder, så skal man have en historisk forståelse for de forvaltningstraditioner, der opstod i 1600-tallet, og som præger begge samfund den dag i dag.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Kommentar af Lars Bangert Struwe

I DISSE DAGE og uger ser en del danskere over til Sverige og tænker: har de løsningen? Der er dem, der mener, at svenskerne med deres særlige tilgang til covid-19 havde den bedste løsning, fordi økonomien blev beskyttet. Men nu ser man med bekymring på de stigende svenske dødstal. Nu undrer folk sig: hvad foregår der dog i Sverige? De fleste danskere har ikke den store viden om svensk administration og politik. For at forstå det svenske valg bedre, skal man kigge tilbage på 1600-tallet og afslutningen på 30-årskrigen.

Svensk forvaltning er opbygget over lang tid, men særligt krigene i 1500- og 1600-tallet lagde grundstenene til den svenske forvaltningstradition- og praksis. Under Gustav Vasa, der ved Kalmarunionens opløsning skabte det af Danmark uafhængige svenske kongedømme, opbyggede man i 1540’erne en stærk forvaltning, hvor man bl.a. førte jordebøger, der er oversigter over, hvem der ejer hvad, så man kunne inddrive skatter mere effektivt. På baggrund af den eksisterende forvaltning kunne den svenske rigskansler Axel Oxenstierna videreudvikle det svenske embedsværk i midten af 1600-tallet.

SVERIGE var dybt engageret i 30-årskrigen, og landets forvaltning blev indstillet til at klare landet igennem krigen med udskrivning af skatter, mandskab og ressourcer. Sverige befandt sig på den vindende side i 30-årskrigen, og det skete i høj grad, fordi det lykkedes svenskerne at etablere en ekstrem effektiv administration, der kunne udskrive de nødvendige ressourcer. På denne tid anlagde man f.eks. forløberne til moderne svensk industri med minedrift. Den dag i dag kan man finde sporene fra datidens imponerende kobberindustri i Falun og Kopparbergslagen i det midtsvenske len Dalarna.

 

Vi ser konsekvenserne i dag: Den svenske forvaltning agerer meget selvstændig og ret politisk. Den kan nærmest agere uden politikerne. I Sverige er ekspertstyret – embedsmandsstyret – almindelig praksis
_______

 

Imidlertid var Sverige ikke uden problemer. Da kong Gustav Adolf døde i 1632 i Slaget ved Lützen efterlod han sig en datter, men ingen søn. Hans datter blev kronet, men dronning Kristina havde ingen arvinger. Det efterlod Sverige i en sårbar situation, og Kristina endte med at abdicere i 1654. Dermed stod Sverige uden konge (men med en dronning) fra 1632 til 1654. Under 30-årskrigen og efterfølgende var de svenske konger ofte bortrejst i krig ude i Europa. Derved var landet overladt til sig selv, og under Kristinas styre som dronning videreudviklede man den svenske forvaltning. Den er dermed opbygget – meget forsimplet –til at håndtere et rige, hvor der ikke er en fungerende statsledelse. Dette gjorde, at Sverige ikke brød sammen under kong Karl d. 12.s eksil i Det Osmanniske Rige (Tyrkiet) fra 1709 og fem år frem under Store Nordiske Krig (1700-1721), hvor han ikke var til stede i Sverige.

Dette ser vi konsekvensen af i dag: Den svenske forvaltning agerer meget selvstændig og ret politisk. Den kan nærmest agere uden politikerne. I Sverige er ekspertstyret – embedsmandsstyret – almindelig praksis, selvom det selvfølgelig er underlagt den lovgivende forsamling, Riksdagen. I Sverige fik man langt tidligere end Danmark et demokrati med en Riksdag. Denne kan spore sine rødder tilbage til middelalderen, og fik sine første partier i 1700-tallet. Med grundkloven i 1809 fik domstole og myndigheder en selvstændig stilling. I dag ligger magten fortsat i meget høj grad ude i de enkelte styrelser. Derfor ser man også Anders Tegnell (den svenske Statsepidemiolog – lederen af Folkhälsomyndigheten, modstykket til den danske Sundhedsstyrelsen) ofte stå alene på pressemøder uden en minister og udtale sig på en måde, som i Danmark opfattes politisk.

FREDERIK D. 3. af Danmark indførte med støtte fra borgerstanden enevælden i 1660. Enevælden var det direkte resultat af nederlagene i Svenskekrigene. Her samledes al magt hos kongen, og moderne dansk forvaltning kan trække sine tråde tilbage til de kollegier, der blev opbygget omkring centralmagten – kongen – og som styrede de danske riger i 1600-tallet. Det ser vi i dag ved det danske ministerstyre. I praksis kommer det til udtryk, når Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder står sammen med deres ministre. Dansk forvaltning er ikke selvstændig, men underlagt den politiske ledelse, som et resultat af enevælden – og denne forvaltningstradition er fortsat på trods af demokratiets indførelse i 1849.

Der er med andre ord en markant forskel imellem den danske og svenske tilgang til forvaltning og forvaltningsstyring. Det er forskellen imellem det danske politikerstyre og det svenske ekspertstyre. De er begge rundet af 1600-tallets krige, hvor man valgte to grundlæggende forskellige forvaltningstraditioner.

Sociologen Charles Tilly skrev: “States makes war – war makes state.” Det bekriver virkelig godt skabelsen af de to meget forskellige forvaltningstraditioner i Danmark og Sverige. Det er skabt i en evig strid imellem de to stater. ■

 

Sociologen Charles Tilly skrev: “States makes war – war makes state.” Det bekriver virkelig godt skabelsen af de to meget forskellige forvaltningstraditioner i Danmark og Sverige. Det er skabt i en evig strid imellem de to stater
_______

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning