03.04.2020

Boris Johnson og Storbritanniens bekæmpelse af Covid-19 har i opløbet til krisen skillet sig markant ud fra andre europæiske lande med en teori om flokimmunitet. Den blev opgivet efter videnskabelig kritik, men siden har regeringen været uklar i sin kommunikation om, hvordan virussen bør bekæmpes.

Af Dan Mygind

”Get Brexit done”. Sådan lød Boris Johnsons simple slogan i tiden op til det britiske parlamentsvalg i december 2019. Sloganet var med til at vinde 66 ekstra konservative mandater og dermed sikre ham og Det Konservative Parti en komfortabel majoritet i det britiske parlament. Den overvældende valgsejr gav selv remainers i den britiske befolkning en vis lettelse. Efter tre lange år med politisk paralyse kunne Storbritannien endelig se fremad. Detaljerne om Brexit skulle dog stadig forhandles på plads med EU, ligesom en lang række bilaterale handelsaftaler skulle indgås med andre samhandelspartnere. Men i det mindste var der en majoritet i det britiske parlament, der var enige om, hvilken retning Storbritannien skulle gå: ud af EU. Brexit ville blive en realitet. Ganske som Boris Johnson havde lovet.

Ideen om flokimmunitet
Den triumf synes at være glemt i en tid, da alt handler om coronaepidemiens hærgen. I stedet for Brexit risikerer Boris Johnson at ende med et corona-kollaps som sit eftermæle: Alt for mange briter vil dø som følge af en indledende katastrofal bekæmpelsesstrategi, en uklar kommunikation, samt en nølende tilpasning efter erkendelsen af at den oprindelige strategi var uholdbar.

I stedet for at lytte til WHO og advarslerne fra Kina om at sætte hårdt ind med karantæne, test og nedlukning af befolkningsområder valgte briterne i første omgang at basere bekæmpelsen af virussen på en teori om flokimmunitet. Ideen var, at hvis en tilstrækkeligt stor del af befolkningen blev smittet – mellem 60 og 80 pct. – ville virussen ikke længere kunne sprede sig, fordi størstedelen af befolkningen var blevet immune. Det ville betyde et stort antal døde, men trods det, var strategien tiltalende for Boris Johnson-regeringen, da den ikke krævede de store indgreb i briternes og erhvervslivets hverdag.

 

I stedet for at lytte til WHO og advarslerne fra Kina om at sætte hårdt ind med karantæne, test og nedlukning af befolkningsområder valgte briterne i første omgang at basere bekæmpelsen af virussen på en teori om flokimmunitet
_______

 

Boris Johnsons instinkt var at undgå drastiske foranstaltninger, der ville gribe for hårdt ind i briternes liv. Dominic Cummings, Boris Johnsons særlige rådgiver, som i tiden efter Brexit-valget blev udråbt som geniet bag partiets Brexit-strategi, var også betaget af ideen om flokimmunitet. På et møde sent i februar fremlagde Cummings regeringens strategi: ”Flokimmunitet, beskyt økonomien, og hvis det betyder, at nogle pensionister dør, så er det bare ærgerligt”. Sådan opsummerede mødedeltagere Dominic Cummings strategi til The Sunday Times.

Regeringen har siden afvist, at det var Dominic Cummings’ budskab på det pågældende møde. Det kan heller ikke udelukkes, at mødedeltagerne – som anonymt udtalte sig til The Sunday Times – ønskede at skade Cummings, da det ikke er alle konservative, som er glade for den kontroversielle rådgiver.

Ingen skrappe tiltag, men adfærdspsykologi
Uanset om mødedeltagerne har refereret Cummings’ opfattelse korrekt, så er der ingen tvivl om, at teorien om flokimmunitet var noget, som afgørende indgik i regeringens tilgang til virussen.

”En af teorierne er, at du tager det uden at kny [take it on the chin], får det hele overstået i en omgang, og lader sygdommen vandre gennem befolkningen uden for mange drakoniske tiltag,” sagde Boris Johnson i et interview til tv-programmet This Morning den 5. marts, med den vigtige tilføjelse: ”Jeg tror, vi skal finde den rette balance,” hvilket indikerede, at regeringen ikke ville være totalt laissez-faire.

Onsdag den 11. marts forklarede David Halpern, chef for det britiske Behavioural Insights Team, der rådgiver regeringen om adfærdspsykologi, hvordan særligt udsatte grupper kunne gå i hi, mens resten af befolkningen opnåede flokimmunitet. Når flokimmuniteten er opnået og virussen dermed besejret, kan de særligt udsatte grupper komme ud af deres hi, forklarede David Halpern, der ikke er immunologist eller virolog, men psykologuddannet fra Cambridge Universitet med en ph.d.-grad i politisk videnskab.

Behavioural Insights Teamet – eller ”nudge”-enheden – foreslog regeringen, at man burde bekæmpe epidemien med små psykologiske tricks – nudges – der skal manipulere folk til at ændre adfærd.

 

En rapport fra Imperial College London førte dog til en ændring i strategien. Hvis myndighederne ikke greb ind, ville virussen slå over en halv million briter ihjel
_______

 

En rapport fra Imperial College London førte dog til en ændring i strategien. Hvis myndighederne ikke greb ind, ville virussen slå over en halv million briter ihjel. En flokimmunitetsstrategi med afbødende foranstaltninger ville resultere i omkring en kvart million døde briter. Det var efter udgivelsen af denne rapport, at den britiske regering valgte at skifte strategi: Skrappere foranstaltninger i form af skolelukninger og lockdowns kunne nemlig bringe dødstallet yderligere ned – til omkring 20.000.

Alvoren bag virussen blev tydeliggjort, da Boris Johnson og hans sundhedsminister, Matt Hancock, fredag 27. marts selv blev ramt af virussen. I løbet af weekenden udviklede Dominic Cummings også symptomer og er nu selvisoleret ligsom premierministeren og sundhedsministeren. Alle dog med milde symptomer.

Det seneste dødstal er 684 for fredag d. 3. april, hvilket bringer antallet af døde op på 3605, mens det officielle antal smittede er 38.168. Antallet af smittede er dog langt højere, da der ikke bliver foretaget mange tests. Selvom regeringen i flere uger har talt om hurtigt at få testet 10.000 briter per dag og derefter 25.000 per dag, så er virkeligheden en anden. Omkring 8000 briter testes per dag i skrivende stund.

Ukritisk presse
Det har ikke skortet på kritik af Johnson-regeringens slingrende strategi, men de britiske medier har stået i det samme dilemma som de danske: Er det forkert at bedrive kritisk journalistik, når landet er i en krisesituation? Skal vi ikke støtte op om regeringens tiltag og holde mund om fejl og forkerte antagelser i regeringens strategi?

Svaret er selvfølgelig et rungende nej. Men et misforstået samfundssind førte til, at velunderbygget kritik blev latterliggjort og betegnet som farlig af nogle medier, mens andre medier undlod at stille kritiske spørgsmål til den usædvanlige strategi.

Blandt de åbenmundede kritikere er Richard Horton, der er redaktør for det velansete medicinske tidsskrift The Lancet. Han anslår, at Storbritannien har spildt syv uger på en forfejlet strategi:
”Vi har spildt syv uger. Denne krise kunne være forebygget”.

 

”Vi har spildt syv uger. Denne krise kunne være forebygget”
_______

 

Syv uger, der blandt andet kunne være brugt på at sørge for, at sundhedspersonalet på landets hospitaler havde det nødvendige udstyr i form af fx ansigtsmasker. Det er stadig ikke tilfældet, hvilket har fået både læge- og sygeplejerskeorganisationer til at melde ud, at hospitalerne kan komme til at mangle lægefagligt personale grundet manglende udstyr.

Få uger fra italienske tilstande
Boris Johnson vandt parlamentsvalget i december 2019 ved hjælp af simple slogans og en optimistisk can-do-attitude. Det tegner til, at bekæmpelsen af coronaepidemien kræver andre, mere håndfaste tiltag. Boris Johnsons joviale facon har ikke vundet den britiske befolknings tillid, når det gælder bekæmpelsen af virussen. Ifølge en opinionsmåling fra 14. marts stoler kun 36 pct. på Boris Johnson, når det gælder coronavirussen. Da han mandag aften den 23. marts introducerede de nye, mere drastiske tiltag, fik initiativerne dog opbakning af 93 pct. af befolkningen ifølge en meningsmåling.

Eksperter forventer, at virusudviklingen i Storbritannien kommer til at ligne Italiens, og det er et budskab, som Boris Johnson har taget til sig. Hvor Boris Johnson blot to uger tidligere havde taget situationen relativt let, har han ændret stil. Søndag aften lød det fra premierministeren: ”Vi er blot nogle få uger – to eller tre – efter Italien”.

Hvis Richard Horton har ret, og de britiske myndigheder spildte muligheden for at forberede sig ordentligt, og antallet af britiske døde stiger markant i de næste par uger, så vil Boris Johnson ikke blive husket for Brexit, men for sin katastrofale håndtering af coronavirussen.

De seneste prognoser tyder dog på, at det sene skifte til en mere håndfast bekæmpelse af virussen kan afværge helt katastrofale dødstal. Måske vil Boris Johnson kunne ride stormen og sin egen virusinfektion af?

 

Med en opposition, som befinder sig midt i et formandsvalg, er der heller ikke en effektiv opposition til Boris Johnson-regeringen, hvilket også tæller til Boris Johnsons favør
_______

 

Der er en række forhold, der taler for det. Den indtil videre afdæmpede kritik af regeringens indsats i britiske medier betyder, at opbakningen til Det Konservative Parti er på over 50 pct., og Boris Johnsons personlige popularitet er den højeste, siden han blev premierminister. Med en opposition, som befinder sig midt i et formandsvalg, er der heller ikke en effektiv opposition til Boris Johnson-regeringen, hvilket også tæller til Boris Johnsons favør.

De britiske medier er dog begyndt at forholde sig mere kritisk til regeringens håndtering af virus-situationen. Eksempelvis skriver den politiske redaktør hos BBC, Laura Kuenssberg, 1. april, at manglen på test bliver et politisk problem. På det daglige regeringspresemøde samme dag spurgte hun, om regeringen dog ikke måtte erkende, at den ikke havde forberedt sig godt nok? Antallet af tests er nemlig langt fra regeringens mål, og der mangler basal beskyttelse i form af ansigtsmasker og handsker til sundhedspersonalet i hospitalsvæsenet.

Og i de seneste dage er kritikken blusset op. Den 2. april var historien om de manglende tests samt ringe beskyttelse af sundhedspersonale på forsiden af de britiske aviser. Selv den meget Boris-venlige avis The Telegraph undrede sig over, at regeringen ikke har klare svar på kritikken.

Den konservative Jeremy Hunt, der tidligere var sundhedsminister, og som forsøgte at blive Theresa Mays efterfølger som leder af Det Konservative Parti, men tabte til Boris Johnson, har kritiseret regeringens langsommelige reaktion gennem lang tid. I midten af marts sagde han på BBC Newsnight at ”det er overraskende og bekymrende, at vi ikke gør noget som helst af det (foranstaltninger mod at virussen spredes), når vi kun har fire uger til, at vi er på samme stadie som Italien”. Hvis dødstallene når samme niveau som italienske tilstande, og årsagssammenhængen mellem ideen om flokimmunitet og den manglende forberedelse af virusbekæmpelse kommer til at stå mere klart, vil det kunne styrke Jeremy Hunts position i partiet og udfordre Boris Johnsons ellers magtfulde position.

Den mangelfulde forberedelse kan med andre ord vise sig at blive katastrofal for Boris Johnsons eftermæle og ikke mindst for den britiske befolkning. ■

 

Den mangelfulde forberedelse kan med andre ord vise sig at blive katastrofal for Boris Johnsons eftermæle og ikke mindst for den britiske befolkning
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi

Dan Mygind (f. 1967) er journalist, datalog og forfatter. Twitter: @danmyg web: writeit.dk. ILLUSTRATION: Boris Johnson holder tale til den britiske befolkning, d. 23. marts, 2020 [foto: Andrew Parsons / No 10 Downing Street / flickr]