24.03.2020

Prognoser viser, at længevarende nedlukninger kan skabe et sammenbrud af græsk størrelse, og Danmark vil blive trukket med i faldet. Det har vi ikke råd til. Måske var det bedre at koncentrere sig om at finde og isolere smittede og straffe dem, hvis de bryder karantænen. Her kunne vi lære af vores skandinaviske naboer.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Mandag i sidste uge fik elever og lærere på Bromangymnasiet i den svenske by Hudiksvall sig en forskrækkelse: Deres gymnasium blev lukket i to uger. Årsagen var, at en coronasmittet person havde haft sin gang på skolen i nogle dage. Så nu blev alle sendt hjem.

Og ikke nok med det: Eleverne blev sat i karantæne. Det var en frivillig karantæne, men spillereglerne var aftalt mellem kommunen og embedslægen, og kommunen advarede i klare vendinger om, at hvis ikke man gennemfører karantænen, så sker der ting og sager: ”Hvis du bryder den frivillige hjemmekarantæne, kan embedslægen træffe beslutning om, at du skal sættes i karantæne. Så kan politiet gribe ind, hvis ikke du følger beslutningen.”

Det er så i det Sverige, som ellers er meget tilbageholdende med at lukke samfundet ned.

Vores andet broderland, Norge, mener det også alvorligt, når folk skal i karantæne. Det er noget, man skal. Overholder man ikke karantænereglerne, får man en bøde – på 20.000 kroner – eller fængsel i 15 dage.

Hvad har vi gjort i Danmark? Vi er gået den modsatte vej. Vi har simpelthen afskaffet bestemmelserne om karantæne og isolation i hjemmet. Det, vi har nu, er nogle generelle anbefalinger. De er ikke vældig præcise, og det er ikke nemt som borger at læse, hvordan man skal opføre sig, hvis man for eksempel tror, at man er smittet – hvor længe man skal isolere sig, hvornår man kan gå på arbejde igen, og den slags. Hvis man roder rundt inde på myndighedernes informationsside coronasmitte.dk, kan man under ”ofte stillede spørgsmål”, et godt stykke nede, finde en ordrig vejledning.

 

Det er på flere måder instruktivt at sammenligne de danske og norske informationssider – og som dansker er det deprimerende. Men særligt forskellen i behandlingen af karantæne og isolation er karakteristisk
_______

 

Går man i stedet ind på de norske myndigheders coronaside, så er karantænebestemmelser det første, man overhovedet kan læse om. Man kan læse om dem på 26 forskellige sprog, for indvandrere kan jo også blive smittede.

Det er på flere måder instruktivt at sammenligne de danske og norske informationssider – og som dansker er det deprimerende. Men særligt forskellen i behandlingen af karantæne og isolation er karakteristisk. Det er simpelthen ikke noget, vi er ret optagede af i Danmark.

Det er nok dumt. For hvad var det, WHO sagde? ”Isolering, testning og behandling af alle mistænkte tilfælde – og opsporing af alle kontakter – må være rygraden i reaktionen i ethvert land.” Jeg skrev om det her i RÆSON for nogle dage siden.

Vi har haft den lange diskussion om test i Danmark. Efter myndighedernes søforklaringer om, at WHO slet ikke tænkte på os, har regeringen tilsyneladende skåret igennem og sagt, at der skal testes ”aggressivt”, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde på mandagens pressemøde.

Men test giver ingen mening, hvis ikke man bruger testresultaterne til noget, og det, man først og fremmest kan bruge dem til, er at få de smittede hevet ud af cirkulation i en fart – effektivt, under trussel om hård straf. Jo flere smittede vi trækker ud af samfundet, jo hurtigere kan vi komme i gang med at ophæve de restriktioner, med hvilke vi er i gang med at kvæle vores økonomi.

Det kan kun gå for langsomt. For det denne krise bliver voldsomt dyr, og vi bliver nødt til at tale om den regning. I takt med nedlukningen mindskes produktion og vareomsætning overalt i vores verdensdel, og vi bliver massivt fattigere alle sammen. En af Tysklands førende økonomiske tænketanke sænkede forleden dag sin prognose for 2020 med 1,3 procent af BNP – til et lillebitte samlet fald i BNP i år, og ledsaget af en advarsel om, at man muligvis ikke har set de fulde virkninger og derfor er tilbøjelig til at undervurdere tabet. En anden har beregnet det samlede tab af tre måneders nedlukning til mellem 10 og 20,6 procent af BNP.

20 procents BNP-nedgang. Det ville være et sammenbrud af græsk størrelse, og vi ville blive trukket med i faldet.

 

Så måske var det bedre at finde karantænebødeblokken frem. Det er der andre end mig, som synes, nemlig WHO; her ser man med stor forundring på Europas ”selvskadende adfærd”
_______

 

Det har vi ikke råd til. Så måske var det bedre at finde karantænebødeblokken frem. Det er der andre end mig, som synes, nemlig WHO; her ser man med stor forundring på Europas ”selvskadende adfærd”, hvor man lukker hele lande ned i stedet for at finde de smittede og sætte dem i karantæne.

“Hvad sker der om nogle uger, når befolkningerne og økonomien ikke kan holde til de her foranstaltninger? Så styrter alle ud, og så er der stadig ikke styr på smitten. Vi skal have brudt smittekæderne, og det gøres ved at sætte ind, der hvor smitten er, i stedet for at prøve at sætte ind mod alt muligt usynligt. Fokuser på det, man kan opdage: De syge og deres kontakter,” siger en WHO-ekspert i et interview med det danske netmedie POV International.

Seneste nyt
Storbritannien – jeg skrev forleden dag, at vi skulle holde øje med briterne, og dér sker sandelig noget: Fra mandag har Storbritannien indført regler, som er endnu skrappere end de danske. Der er husarrest, alle butikker lukkes (undtagen fødevarebutikker), og højst to personer må være sammen offentligt. På en uge er Storbritannien gået fra de slappeste til de skrappeste.

Italien – både dødstal og smittetal bliver ved med at stige, men de stiger langsommere og langsommere. Stigningen i antal tilfælde er for første gang siden epidemiens begyndelse nede under ti procent. I Lombardiet, den hårdest ramte provins, kan man glæde sig over, at antallet af indlagte nu falder – for første gang.

 

Tallene er også ved at lægge sig smukt til rette på de værdier, Sundhedsstyrelsen forudså: 20 procent af tilfældene skal på hospitalet, og heraf en fjerdedel på intensivafdeling. Det er ret præcist, hvad vi ser nu
_______

 

Spanien – her har man ligesom Danmark virkelig manglet testudstyr. Men nu har man fået 640.000 tests i en første sending – lyntests, som kan give svar på få minutter. Man vil angiveligt teste bredt og massivt, men begynde med sundhedspersonale osv., altså en prioritering som i alle andre lande.

Malariamedicin – præapatet hydroxyklorokin er ét af flere, som nu skal afprøves på coronapatienter i et europæisk tværnationalt forsøg. Det er det samme præparat, som Sundhedsstyrelsen forleden dag sagde ”rungende nej” til at udskrive til coronapatienter, selv om det faktisk er et gammelkendt præparat, som er accepteret af de skrappe amerikanske myndigheder.

Danmark – de danske tal udvikler sig fornuftigt, stigningshastigheden i både antal konstaterede smittede og antal indlagte er taget af, men tog dog endnu et hop i dag, tirsdag. Tallene er også ved at lægge sig smukt til rette på de værdier, Sundhedsstyrelsen forudså: 20 procent af tilfældene skal på hospitalet, og heraf en fjerdedel på intensivafdeling. Det er ret præcist, hvad vi ser nu.

De danske myndigheder sagde mandag, at de ventede, at epidemiens reproduktionstal – antal mennesker en smittet smitter – vil kunne nedbringes yderligere. Man venter fortsat et toppunkt i ugen efter påske.

Men inden vi løfter armene i jubel over, at vores politik virker, skal vi huske at kigge på de svenske tal: De udvikler sig i disse dage ret meget som de danske. Danmark fik mandag 3,9 procent flere konstaterede smittede, og Sverige fik 5,8 procent, og i begge tilfælde var der tale om markant opbremsning i forhold til søndagens tal.

Med andre ord: Selv om Sverige har været enestående tilbageholdende med at nedlukke samfundet, så er der et eller andet af det, man gør, som har en virkning. Det er en ren hypotese fra min side, men det kunne være, at vi ser en effekt af en anden og mere aktiv tilgang til smitteopsporing og brug af karantæne og isolation. Det var værd at undersøge, om ikke vi kunne lære noget her – det er i hvert fald tiltag, som er mindre kostbare end nedlukning. ■

 

Det kunne være, at vi ser en effekt af en anden og mere aktiv tilgang til smitteopsporing og brug af karantæne og isolation. Det var værd at undersøge, om ikke vi kunne lære noget her – det er i hvert fald tiltag, som er mindre kostbare end nedlukning
_______

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning