02.02.2020

.

Trumps fredsplan for Mellemøsten tilbyder palæstinenserne en tostatsløsning og milliardinvesteringer. Og så giver den dem en unik mulighed for at sætte sig ved forhandlingsbordet. Det er nu de skal gribe chancen – ellers får de den måske aldrig igen.

Kommentar af Naser Khader

Tirsdag den 28. januar kunne verden spændt følge med, da USA’s præsident Donald Trump sammen med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, præsenterede sin længe ventede fredsplan for Mellemøsten, som skal gøre en ende på den lange konflikt, der har plaget området. Trump gjorde det klart, at fredsplanen måske ville være palæstinensernes sidste mulighed for at opnå selvstændighed.

Problemet er bare, at palæstinenserne langt fra er tilfredse med fredsplanen. De ser den ligefrem som en hån. Den palæstinensiske præsident Abbas har givet klart udtryk for den holdning. Og det er på trods af, at flere Trump-kritikere er overraskede over fredsplanen, da den faktisk er mere generøs over for palæstinenserne, end hvad de turde håbe på.

Selv præsenterer den amerikanske præsident aftalen som en win-win-mulighed for begge parter i konflikten: Det er en tostatsløsning med den betingelse, at en kommende palæstinensisk stat bliver demilitariseret for at tage højde for Israels sikkerhedsbekymringer.

NETOP SIKKERHED har været en kæp i hjulet for fredsforhandlingerne mellem palæstinenserne og israelerne, fordi Iran har haft en finger med i spillet. Iran har begrænset palæstinensernes forhandlingsmuligheder gennem deres store økonomiske og militære bidrag til Hamas og andre militante grupper. Det iranske mullah-styre har aldrig anerkendt staten Israels ret til at eksistere, og de bruger deres proselytter som bl.a. Hizbollah og Hamas til at indfri deres ambition om at befri Jerusalem.

Men en fredsaftale vil spænde ben for iranernes ambitioner om at eksportere Khomeinis revolution. Israel betragter Iran som landets fjende nummer ét og omvendt, men med Trumps fredsplan vil Iran blive isoleret, fordi den vil betyde en afvæbning af disse militante grupper. Fredsplanen har derfor også affødt reaktioner i Iran, hvor amerikanske og israelske flag er blevet brændt af i protest.

 

Tiden er ikke ligefrem på Palæstinas side. Jo længere tid der går, desto svagere vil Palæstina stå ved potentielle forhandlinger
_______

 

At Iran bliver isoleret, giver palæstinenserne en unik mulighed for at sætte sig ved forhandlingsbordet, og det er en mulighed, de bør gribe. For selv om Trumps fredsplan ikke lever op til centrale interesser for palæstinenserne – såsom inddelingen af Jerusalem, bosættelser, fordeling af vand og flygtninges mulighed for at vende tilbage – giver fredsplanen dem en vej ind til forhandlingsbordet. Tiden er ikke ligefrem på Palæstinas side. Jo længere tid der går, desto svagere vil Palæstina stå ved potentielle forhandlinger.

DET KOMMENDE PRÆSIDENTVALG i USA til efteråret ser heller ikke ud til at falde ud til gunst for Palæstina. Demokraterne står indtil videre relativt svagt, og økonomien og beskæftigelsen er på Trumps side. Hvis Trump genvælges vil palæstinenserne stå overfor yderligere fire års elendighed og uden udsigt til en fordelagtig fredsplan.

Erfaringer har vist palæstinenserne, at de kan få mere ud af aftalerne, når de medvirker i forhandlingerne. Det mener jeg, de bør tage til efterretning i stedet for at lægge armene over kors og vende ryggen til forhandlingsbordet.

Palæstinenserne kan for eksempel se tilbage på Oslo-aftalerne, der blev indgået i 1993, hvor de vandt en række kampe ved forhandlingsbordet. Fredsprocessen betød, at de fik selvstyre, at de fik deres nuværende hovedstad Ramallah, at omkring 100.000 palæstinensere fik lov til at flytte tilbage fra Tunis og Libanon, og at talsmænd for Palæstina fik lov til at få adgang til området igen efter at have været forvist til Tunesiens hovedstad.

 

Palæstinenserne må vende oplægget til deres fordel ved at gøre det til en forhandlingsmulighed, hvor de med stor sandsynlighed kan få lidt mere, end planen umiddelbart lægger op til
_______

 

NU STÅR PALÆSTINENSERNE overfor endnu en mulighed. En fredsaftale med tostatsløsningen som udgangspunkt og løfter om at styrke økonomien med et tilskud på 50 milliarder dollars. Hvis ikke førstnævnte er en stor nok gulerod i sig selv, så bør milliardinvesteringerne vække palæstinensernes interesse. Det ville afhjælpe deres frustrationer over arbejdsløshed og stadigt ringere levevilkår.

Jeg mener, det er på tide for palæstinenserne at sande, at de ikke vil få en ideel aftale på plads. Det er de nødt til at give slip på forhåbningerne om. I stedet bør de få det optimale ud af Trumps oplæg til en fredsplan.

Palæstinenserne må vende oplægget til deres fordel ved at gøre det til en forhandlingsmulighed, hvor de med stor sandsynlighed kan få lidt mere, end planen umiddelbart lægger op til. Hvis de bakker ud på forhånd, vil de kun miste tid og råderum til at nå frem til en fordelagtig fredsplan. En fortsættelse af ørkenvandringen, som kun har forværret palæstinensernes situation. En tostatsløsning på konflikten kræver, at palæstinenserne møder op til forhandlinger. Gerne så hurtigt som muligt. ■

 

Jeg mener, det er på tide for palæstinenserne at sande, at de ikke vil få en ideel aftale på plads. Det er de nødt til at give slip på forhåbningerne om. I stedet bør de få det optimale ud af Trumps oplæg til en fredsplan
_______

 

Naser Khader (f. 1963) er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor han bl.a. er udenrigsordfører. Udover sit politiske virke er Naser Khader seniorforsker ved den konservative tænketank Hudson Institute (Washington D.C.) ILLUSTRATION: Israels premierminister Benjamin Netanyahu mødes med USA’s præsident Donald J. Trump i Det Hvide Hus d. 27. januar 2020 op til offentliggørelsen af fredsplanen [foto: Official White House Photo by D. Myles Cullen/Flickr]