12.12.2019

.

Danmark kan kun blive et grønt foregangsland ved at eksportere de mange løsninger, som markedet og danske virksomheder allerede har udviklet – samt ved at føre en klimapolitik, der sikrer grøn omstilling på en effektiv og billig måde, der får hele befolkningen med. Klimaloven trækker i en helt anden retning.

Kommentar af Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance

I SIDSTE UGE forlod Liberal Alliance forhandlingerne om den nye klimalov, der har til formål at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet. Det har været en svær beslutning, da vi mener, at det rigtige for Danmark er at skubbe på for mere forskning, teknologisk udvikling og politiske reformer, der kan gøre Danmark grønnere og kan bidrage til globale løsninger på klimaudfordringerne.

Men der er en række problemer med aftalen om en ny klimalov, som gør, at vi står udenfor. Det er ikke ligegyldige hår i suppen, vi sidder og peger ud. Der er grundlæggende problemer og mangler i både mål og midler.

Formålet med dansk klimapolitik har som sådan ikke noget at gøre med den danske reduktion af CO2-udledningen i sig selv: Danmark står for så lille bitte en del af den globale udledning, at det ingen meningsfuld forskel gør på atmosfærens indhold af CO2, hvad vi reducerer med. Om vi er på 63 pct. eller 73 pct. reduktion i 2030, er i sig selv ligegyldigt, så et benhårdt fokus på de 70 pct. for de 70 pct.’s skyld er ren symbolpolitik. Ikke mindst hvis vi bare skubber en del af udledningerne til udlandet, hvor de typisk vil være højere end herhjemme.

Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi anvise metoder til at opnå reduktionerne, som andre kan – og har lyst til – at efterligne. Danmark kan kun blive et grønt foregangsland ved at eksportere de mange løsninger, som markedet og danske virksomheder allerede har udviklet – samt ved at føre en klimapolitik, der sikrer grøn omstilling på en effektiv og billig måde, der får hele befolkningen med.

Det gør vi ikke ved at føre en ugennemsigtig, dyr, klimanationalistisk og ineffektiv politik, som klimaloven desværre lider under.

Derfor er vi kritiske. Vi ønsker ikke at ignorere alle de saglige indvendinger, der er mod den vedtagne klimalov.

 

Det er fuldstændig barokt at forpligte sig på en så omfattende politik, vi end ikke kender omkostningen af. Den måde at føre politik på kan vi ikke støtte. Aftalepartierne ønsker dog ikke at kende regningen, før de skriver under
_______

 

1) Klimapolitik skal være baseret på åbenhed, gennemsigtighed og faglighed
I Liberal Alliance fører vi ikke klimapolitik med bind for øjnene. Der foreligger endnu ingen gennemarbejdede beregninger af, hvad det vil koste at komme i mål – ministeriet vil ikke frem med tallene. Selv de mest forsigtige overslag tyder på en årlig omkostning på ca. 30 milliarder kroner – hvis man vel at mærke også bruger kvoteannulleringer, dvs. at opkøbe kvoter for CO2-udledning i EU’s kvotesystem med det formål at annullere dem, således at prisen på kvoterne stiger i resten af EU. Det har aftalepartierne bag klimaloven imidlertid givet hinanden håndslag på ikke at gøre.

Det er fuldstændig barokt at forpligte sig på en så omfattende politik, vi end ikke kender omkostningen af. Den måde at føre politik på kan vi ikke støtte.

Aftalepartierne ønsker dog ikke at kende regningen, før de skriver under.

2) Vækst, arbejdspladser og velstand skal gå hånd i hånd med grøn omstilling
Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, skal grøn omstilling gå hånd i hånd med økonomisk vækst. Ingen lande i den store vide verden vil lade sig inspirere af lavere vækst eller decideret tilbagegang.

Selvom regeringen ikke har præsenteret nogen beregninger af omkostningerne, peger bl.a. IPCC’s egne rapporter såvel som Nobelprisvinderen William Nordhaus’ modeller på, at Danmarks reduktionsmål vil koste samfundet milliarder og føre til tab af arbejdspladser. Det skal vi være ærlige om. Det kan vi sådan set også leve med, men kun hvis vi tilsvarende forpligter os til at lave reformer, der samtidig gør os rigere og sikrer nye arbejdspladser.

Aftalepartierne ønsker dog ikke at forpligte sig på, at klimapolitikken ikke må gøre os fattigere.

3) Vi ønsker globalt udsyn frem for klimanationalisme
Vi skal have globalt udsyn i vores ambitioner om at bidrage til at løse de globale klimaforandringer. Ét ton CO2 er ét ton CO2 uanset ophavsland. Derfor kan vi ikke acceptere, at vores klimapolitik blot flytter CO2-udledninger ud af landet. For Liberal Alliance betyder det ingenting at kunne slå sig på brystet og prale med reduktioner, hvis vi bare har sendt aben videre.

Reduktioner af CO2-udledninger i udlandet foranlediget af danske (offentlige) investeringer i grønne løsninger andre steder i verden er fuldt ud gyldige virkemidler som en del af den danske klimapolitiske indsats. Hvis vi bedre, billigere og mere effektivt kan opnå reduktioner i CO2 globalt, end vi kan herhjemme, skal vi gribe muligheden.

En dansk klimaindsats bør gå på to ben: Det ene er at skubbe på for den fortsatte grønne omstilling herhjemme, og den anden er at satse benhårdt på initiativer hvor vi med dansk udviklet teknologi bidrager til at øge CO2-reduktioner i andre lande, som halter efter i den grønne omstilling. Det kan eksempelvis ske ved at installere filtre i kulkraftværker i Bulgarien eller hjælpe lande med at indrette deres energiforsyning fleksibelt, så kraftværkerne ikke kører på fuldt drøn unødvendigt, som danske embedsmænd bl.a. har gjort i Kina.

Aftalepartierne ønsker dog ikke klimapolitik med globalt udsyn.

 

Hvis vi skal tage nogen form for grønt lederskab, kan det ikke nytte noget, at vi helt bevidst gør det dyrere, sværere og mere kompliceret for os, end vi behøver
_______

 

4) Vi ønsker at bruge de mest omkostningseffektive måder at nedbringe CO2-udslippet på
For os er det afgørende, at vi lytter til fagligheden og altid bestræber os på at sikre grøn omstilling på den mest omkostningseffektive måde. Det er både sund fornuft og respekt for skatteyderne – og for danskerne generelt, der ikke skal gøres unødvendigt fattigere af politikken.

Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd er den mest omkostningseffektive måde at nedbringe Danmarks CO2-udledning på at købe og annullere CO2-kvoter i EU’s kvotesystem. Derudover har Klimarådet og De Miljøøkonomiske Vismænd advaret Christiansborg-politikerne om, at der ikke bør laves bindende delmål, der gør det dyrere at indfri målsætningen om 70 pct. reduktion.

Aftalepartierne har dog både afsværget sig kvoteannulleringer og insisteret på at tilføje delmål, der gør det dyrere at nå de langsigtede mål.

MEN HVORFOR SKAL Liberal Alliance være så tvære og sige nej til de brede smil og den ”historiske” aftale om en klimalov? Fordi vi ikke vil forpligte os til en politik, som ifølge fagpersoner på ingen måde er den mest omkostningseffektive. Hvis vi skal tage nogen form for grønt lederskab, kan det ikke nytte noget, at vi helt bevidst gør det dyrere, sværere og mere kompliceret for os, end vi behøver.

Det er symbolpolitik på den værste måde; bevidst at gå en kæmpe omvej med alt for tung oppakning og med bind for øjnene. Samtidig med at man skynder på hinanden. Det kommer ikke til at inspirere nogen og gør aldrig Danmark til et grønt foregangsland. ■

 

Det er symbolpolitik på den værste måde; bevidst at gå en kæmpe omvej med alt for tung oppakning og med bind for øjnene. Samtidig med at man skynder på hinanden. Det kommer ikke til at inspirere nogen og gør aldrig Danmark til et grønt foregangsland
_______

 

Alex Vanopslagh (f. 1991) er politisk leder for Liberal Alliance. ILLUSTRATION: Alex Vanopslagh (foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)