02.12.2019

.

Det kan være, at vi er heldige, at der kommer en ny præsident. Men uanset bør vi ikke lade vores sikkerhedspolitiske situation være styret af Trump – og slet ikke fordelingen af vores skattekroner. Det handler ikke om at gøre det, der lyder godt i Trumps øre. Det handler om at gøre det, der er bedst for Danmark.

Kommentar af Petar Socevic

I FORLÆNGELSE AF finanslovsforhandlingerne for næste år – og op til NATO-topmødet i London i denne uge – lægger regeringen op til at øge forsvarsbudgettet ved det næste forsvarsforlig med 16 milliarder kroner. Regeringen vil således arbejde sig hen imod, at to procent af BNP skal bruges på forsvaret, imens forhandlingsreserven ved dette års finanslov – der indeholder nye midler til klimapolitik og minimumsnormeringer i daginstitutionerne, og som støttepartierne forhandler med regeringen om – alene beløber sig til 2-3 milliarder. Grøn omstilling, børnenes rammer i daginstitutionerne, uddannelse og sundhedsvæsenet tilføres højest 15 procent af det, som regeringen ønsker at tildele forsvaret over de kommende år. Disse områder nedprioriteres tydeligvis, fordi Trump presser os til at forøge de militære udgifter.

Selvom statsministeren sagde fra over for Trumps – med statsministerens egne ord – absurde forslag om at købe Grønland, synes den amerikanske præsidents teatralske Tweets alligevel at have gjort indtryk på vores regeringschef. Den 21. august i år kritiserede Trump vores bidrag til NATO-samarbejdet i forlængelse af statsministerens afvisning af Trumps fadæse om at købe en del af rigsfællesskabet. På daværende tidspunkt syntes intet at indikere, at vi i en nær fremtid skulle se så stor en del af vores skattekroner gå til alt andet end det, som en stor og vigtig del af borgernes ønsker. Husk på, at alle de milliarder, der tilføres vores militære udgifter, vil vi tilsvarende ikke kunne bruge til en række bydende nødvendige prioriteringer.

 

Husk på, at alle de milliarder, der tilføres vores militære udgifter, vil vi tilsvarende ikke kunne bruge til en række bydende nødvendige prioriteringer
_______

 

MAN KAN SELVFØLGELIG ikke kun måle vores engagement i internationale militære operationer på baggrund af den procentdel af vores BNP, vi benytter på forsvaret. Det handler i lige så høj grad om vores indsatser i verdens brændpunkter. Det betyder, at vores sikkerhedspolitiske position ikke bør være betinget af den procentdel BNP, vi benytter på forsvaret. I øvrigt ligger vores forsvarsudgifter i 2018 på 1,21 procent, hvorfor vi i sammenligning med eksempelvis Tyskland kun har en minimal difference i relative tal på 0,03 procent i tyskernes favør.

Den nuværende amerikanske præsident vil altid kræve mere, og ingen militær investering vil nogensinde være god nok. Trump vil – som han har for vane – blive ved med at så tvivl om den musketered, som har været garanten for vores sikkerhed i Danmark og resten af Europa siden forsvarsalliancens oprettelse i 1949.

Vi bør i stedet fokusere på en fælleseuropæisk sikkerhedspolitik. I første omgang vil det betyde en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, hvorefter vi ville kunne indgå i et samarbejde på lige fod med de andre EU-medlemslande. Det betyder ikke, at vi skal se bort fra vores vitale samarbejde i NATO-alliancen. Det betyder alene, at vi fra dansk og europæisk side skal sikre, at vi ikke er sårbare over for utilregnelige ledere som Trump. Det er ikke længere mejslet i granit, at vi kan forlade os på den til enhver tid siddende amerikanske præsident. Det er Trumps opførsel et klart bevis på.

DE MANGE PENGE, vi kunne fastholde ved at indstille vores fejlsluttede forfølgelse af Trumps trakasserier, er midler, som i den grad er tiltrængte andre steder i vores samfund. Se bare på de manglende pædagoger i daginstitutionerne. Eller vores skræmmende uambitiøse klimapolitik.

 

De mange penge, vi kunne fastholde ved at indstille vores fejlsluttede forfølgelse af Trumps trakasserier, er midler, som i den grad er tiltrængte andre steder i vores samfund
_______

 

Det er nemt nok at score billige point på langsommelige 2050-planer, men det kræver væsentlige investeringer i grøn forskning og den generelle grønne omstilling, hvis de politiske partiers klimavenlige kommunikation skal kunne udmønte sig i reelle resultater til gavn for kloden. I en rapport, der blev fremlagt for offentligheden i 2018, har forskere fra Oxford University anvist, at vi har 17 år til at forhindre klimakatastrofen. Så det er altså nu, vi skal investere og handle, hvis vi effektivt skal kunne imødegå og forhindre en af de største kriser, vi i menneskehedens historie har stået over for. Det kræver, at vi finder den store tegnebog frem.

Til trods for at uligheden i verden er tårnhøj, er Danmarks udviklingsbistand den laveste i 40 år. Ifølge The Economist ejer den rigeste tiendedel af verdens befolkning 82 procent af den samlede rigdom. Til sammenligning med det ejer halvdelen af verdens befolkning mindre end én procent. Noget tyder desuden på, at der er en årsagssammenhæng mellem fattigdom og væbnede konflikter, og derfor kunne vi også her investere mere af vores økonomi i præventive foretagender. Ikke alene ville det være godt for de mennesker, vi hjælper, men det vil også reducere risikoen for væbnede konflikter – og dermed også årsagen til engagement i militære operationer.

DEN AMERIKANSKE præsidents tunnelsyn er alene baseret på måden, man driver en virksomhed. Trump har til trods for sine tre år i Det Hvide Hus ikke opdaget, at han ikke længere bevæger sig blandt aktiehajer på Wall Street. Internationalt samarbejde handler ikke om at tryne andre lande til at betale mere. Det kan ikke alene opgøres i penge. Derfor er det en uheldig udvikling, hvis statsministeren løber i hælene på Trumps verdenssyn.

Om ét år er der valg i USA. Det kan være, at vi er heldige, at der kommer en ny præsident. Upåagtet af resultatet bør vi dog ikke lade vores sikkerhedspolitiske situation være styret af Trump – og slet ikke fordelingen af vores skattekroner. Det handler ikke om at gøre det, der lyder godt i Trumps ører. Det handler om at gøre det, der er bedst for Danmark. ■

 

Internationalt samarbejde […] kan ikke alene opgøres i penge. Derfor er det en uheldig udvikling, hvis statsministeren løber i hælene på Trumps verdenssyn
_______

 

Petar Socevic (f. 1992) er cand.jur. fra Københavns Universitet (2012-2017). I løbet af sin kandidat har Socevic uddannet sig med fokus på menneskerettigheder og juridisk kommunikation og retorik. Socevic har været folketingskandidat for Radikale Venstre siden 2018 og er 2. suppleant til Folketinget for partiet. ILLUSTRATION: Mads Nissen/Polfoto