21.11.2019

.

Mette Frederiksen har hidtil lagt meget stor vægt på danskernes tryghed. Et gendarmeri vil meget synligt kunne skabe en sådan tryghed, på trods af at det fremstår langt mindre krigerisk end soldater. Fordelene opvejer klart ulemperne – det er bare om at komme i gang.

Kommentar af Lars Bangert Struwe

I SIKKERHEDSPOLITIK skelnes der ikke længere så skarpt mellem fred og krig som for bare 10 år siden. Ruslands brug af ”grønne mænd” under erobringen af Krim og Kinas brug af ”blå mænd” i Det Sydkinesiske Hav er eksempler på, at staterne nu bruger hård militærmagt i fredstid, og brugen af efterretningsoperationer, fake news og hele terrortruslen er en del af dette nye slørede trusselsbillede. Disse udviklinger gør, at vi må overveje, om vi i forsvaret af Danmark har de fornødne strukturer og magtmidler til rådighed, der kan operere i denne sikkerhedspolitiske gråzone. Et middel til at løse nogle af problemerne er: etableringen af et gendarmeri.

Gendarmer er militært uddannede politibetjente, der bl.a. kan udføre bevogtning – af grænser eller andet – og som også kan løse visse militære opgaver. Det gør dem ideelle til at stå for grænsekontrol, sikre udsatte mål – herunder alt fra kritisk infrastruktur til terrortruede personer og særlige institutioner som jødiske bygninger – mod angreb og lignende typer opgaver. Gendarmerne udfylder det hul, der er imellem politiets og forsvarets, hvor der reelt kræves militære kompetencer, men de udføres på et politimæssigt lovgrundlag. Så kort sagt: Politiet klarer forbrydelser, færdselsregulering etc., og forsvaret sikrer staten imod fjender, der kommer udefra. Et gendarmeri sikrer derimod den interne sikkerhed i staten.

Dygtige officerer i forsvarets ledelse har advaret om, at de nye bevogtningsopgaver gør, at man i forsvaret ikke er i stand til at træne soldaterne ordentligt. Det skal vi tage til os – og der er brug for at nytænke. Vi har brug for en enhed, der til daglig tager sig af bevogtning rundt om i det danske samfund – og i krisesituationer fortsætter med dette, men som også kan udgøre en militær styrke, når det er nødvendigt. Politiet er ikke uddannet eller udrustet til at tage sig af irregulære styrker, såsom de ”ikke-uniformerede” russiske soldater på Krim, terrorister eller et øget pres på grænsen – og forsvarets nøgleopgave er at kunne forsvare Danmark og vore NATO-allierede i kampsituationer, hvilket helt automatisk betyder, at de ikke er de bedst egnede til at bevogte en grænse.

 

Gendarmeri er løsningen og bør derfor indtænkes i Danmarks nye strategiske situation. Vi opererer i en tilstand, hvor der ikke er klar forskel på krig og fred. Derfor skal forsvaret kunne agere i hele spekteret
_______

 

GENDARMERI ER LØSNINGEN og bør derfor indtænkes i Danmarks nye strategiske situation. Vi opererer i en tilstand, hvor der ikke er klar forskel på krig og fred. Derfor skal forsvaret kunne agere i hele spekteret – fra fred over krise til decideret krig – og normalen er blevet en gråzone mellem disse stadier. Gendarmer passer lige ind i disse omstændigheder, idet de er militært uddannede, men har politimyndighed i modsætning til forsvaret, herunder hjemmeværnet. De ansatte vil have bevogtning som deres hovedopgave og ikke – som forsvaret i dag – som en biopgave. De ansatte vil være motiverede, fordi de rent faktisk har søgt en stilling som gendarm med den dertilhørende opgavebeskrivelse og ikke en stilling som politibetjent eller soldat.

Et gendarmeri kan også bruges i internationale operationer. Det ser vi allerede en række NATO-stater gøre. Mange danske soldater har fx mødt italienske Carabineri, der har fungeret godt i missioner på Balkan. Og franske Gendarmerie mobile har været indsat i Afghanistan. De har her løst politiopgaver, men har i kraft af deres militære uddannelse kunnet stå for deres egen sikkerhed langt bedre end udsendte politistyrker. De har i kraft af deres militære uddannelse kunnet håndtere eskalationer i en urolig zone, og de har kunnet bidrage til at skabe en civil sikkerhedsstruktur.

Gendarmer er imidlertid ikke militærpoliti. Et militærpoliti skal udføre politiopgaver internt i forsvaret, lave trafikkontrol, være med til at sikre militære installationer og sikre potentielle krigsfanger. I modsætning hertil tager et gendarmeri sig af intern sikkerhed i staten, men ikke i forsvaret.

GENDARMERI HAR desuden den store fordel for statsminister Mette Frederiksen, at det på én gang løser to af hendes problemer: 1) Man sikrer grænsen med en politimyndighed og kan frigøre ressourcer hos politi og forsvar til andre opgaver. 2) Udgifter til et gendarmeri tæller som en del af NATO’s 2-procentmål. Det vil sige, at et gendarmeri er et politisk win-win-tiltag.

Danmark er et af de lande i Europa med færrest politibetjente per indbygger: Vi har 186 betjente per 100.000 indbyggere imod 318 i gennemsnit i EU. Et nyt politiforlig er udskudt til 2020. Derfor er der tid til at overveje, hvordan man på fornuftig vis kan forøge politistyrken, som dele af de kommende forligspartnere presser på for. At forøge politiindsatsen med et gendarmeri, der overtager bevogtning af grænsen og særligt udsatte mål, vil frigøre uddannet politi til mere politinære opgaver end bevogtning af grænsen. Samtidig kan militæret frigøres fra opgaver med bevogtning af fx synagogen i Krystalgade i København. Det store problem er, om man kan opbygge styrken hurtigt nok – men det må ikke forhindre dens eventuelle tilblivelse, idet truslerne efter al sandsynlighed vil fortsætte med at eksistere.

 

Det store problem er, om man kan opbygge styrken hurtigt nok – men det må ikke forhindre dens eventuelle tilblivelse, idet truslerne efter al sandsynlighed vil fortsætte med at eksistere
_______

 

Forsvaret skal koncentrere sig om at opbygge sin kampkraft. Det samme skal hjemmeværnet. Og det skal de have ro til. Et gendarmeri vil her kunne håndtere eskalation i modsætning til almindeligt politi. Den taktiske træning, som den enkelte gendarm gennemgår, og den ledelsesmæssige træning, som deres officerer gennemgår, klæder dem langt bedre på til kriser, der involverer hård konfrontation. Forsvaret har rigeligt at koncentrere sig om de næste par år, da man skal opbygge nye kapaciteter og indstille sig på anderledes opgaver. Man skal ikke længere kun kunne kæmpe under fjerne himmelstrøg imod let bevæbnede modstandere. I fremtiden skal man igen kunne kæmpe imod en stormagt – og det kræver meget store investeringer i uddannelse og ressourcer.

Der har tidligere i Danmarkshistorien eksisteret to gendarmerier. Det første var Estrups Blå Gendarmer. De blev oprettet i 1885 efter et attentat mod landets daværende konseilspræsident J.B.S. Estrup. I befolkningen så man generelt gendarmerne som en del af kampen om parlamentarisme – de blev udlagt som et politisk politi og lagt for had. Derfor er der i historiebevidste kredse en stor modstand imod gendarmer. Det andet danske gendarmeri, grænsegendarmerne, var til gengæld velkendte og til dels afholdt i befolkningen. De bevogtede Danmarks grænse fra 1838 og frem til 1952, inden toldvæsen og senere politi overtog opgaven.

OPRETTELSEN AF ET gendarmeri vil møde mindst tre typer af modstand: For det første den historisk betingede, som vil gå på frygten for et politisk politi. Her vil man fremhæve de blå gendarmer, der bekæmpede bondestandens forsøg på at organisere sig demokratisk. For det andet vil forsvaret og politiet kæmpe imod, idet begge organisationer vil være bange for, at det vil betyde, at de mister midler. Begge organisationer vil kæmpe for selv at få tildelt de midler, der vil skulle gå til etableringen af gendarmeriet – uagtet at bevogtningsopgaver af grænse og udsatte mål hverken er det, som medarbejderne sætter mest pris på eller er bedst uddannede til.

Endelig vil finansministeriet kæmpe imod, at man forøger statens budget med endnu et udgiftspunkt. Imidlertid er sikkerheden i Danmark en opgave, som statsministeren efter al sandsynlighed vil satse meget på – både politisk og økonomisk. Mette Frederiksen har hidtil lagt meget stor vægt på danskernes tryghed. Her vil et gendarmeri meget synligt kunne skabe tryghed, på trods af at det fremstår langt mindre krigerisk end soldater. Samtidig vil Mette Frederiksen kunne markere over for sine kolleger i NATO, at man tager forøgelsen af forsvarsudgifterne seriøst. Fordelene opvejer klart ulemperne – det er bare om at komme i gang. ■

 

Samtidig vil Mette Frederiksen kunne markere over for sine kolleger i NATO, at man tager forøgelsen af forsvarsudgifterne seriøst. Fordelene opvejer klart ulemperne – det er bare om at komme i gang
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: En gruppe franske gendarmer i konfrontation med demonstranter i Notre-Dame-des-Landes i det nordvestlige Frankrig, 15. april 2018 [foto: Damien Meyer/AFP/Ritzau Scanpix]